Søgeresultater: 1163

Femtenårige Kambili vokser op i Nigeria i sin velstående fars kvælende skygge. Faren er en politisk aktiv og højt respekteret forretningsmand, men også dybt religiøs og styrer sin familie med jernhånd. Da Nigeria rystes af et militærkup, bliver Kambili sendt væk for at bo hos sin faster. Her, i et hjem fuld af larm og latter opdager hun livet og kærligheden – og en frygtelig og knusende familiehemmelighed.
Lilla hibiscus er en gribende roman om en familie i opløsning og en ung piges ønske om en bedre verden for sig selv og sine nærmeste.

”Mansours øjne er skrevet i et hypnotiserende sprog og hylder sufi-arven som alternativ til den mørke og voldelige islam. Stærk, subtil, overvældende” Le Figaro Riyadh, Saudi Arabien. En ung mand, Mansour, skal henrettes ved halshugning på Al-Safa pladsen. Hans ven, fortælleren, ser hjælpeløst til. Hvem er Mansour? En mystiker, der kører gennem ørkenen i sin røde Chevrolet Camaro, en efterkommer af den algeriske emir Abd al-Qadir (som trodsede fransk kolonisering i det 19. århundrede, før han overgav sig under franskmændenes – uindfriede – løfte om frit lejde). Mansours øjne er et glimt af, hvad den arabiske verden kunne være blevet.

Smukke Jan er tredje, selvstændige bind i Lars Kjædegaards populære serie med efterforskerne Anita Hvid og Thor Belling.

Da en ukendt mand findes myrdet bag ’Skovpavillonen’ i udkanten af forstaden Egstrup på Vestsjælland, er det de to københavnske drabsefterforskere Anita Hvid og Thor Belling, der sendes til byen for at opklare sagen.

Hvid og Belling, der er erfarne partnere på mere end én måde, må dog snart erkende, at denne ærkedanske provinsby gemmer på langt mere end gode råd og velvillige naboer. I Egstrup sladrer man ikke. Kort tid efter findes endnu to mennesker myrdet. En tilfældighed? I serien er Lars Kjædegaard atter vendt tilbage til den klassiske kriminalroman.   Lars Kjædegaard (f. 1955) har et omfangsrigt forfatterskab bag sig med hele tyve romaner, heriblandt kriminalromaner og historiske romaner. I 2004 fik han Helsingør Kommunes Kulturpris og i 2007 Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat.

Pressen skriver:

»Dejligt renset for kulørte intriger og fortænkt persontegning fortælles en historie om utroskab, løgn og råddenskab, om mennesker med svagheder, de fleste kan nikke genkendende til. Det er denne aura af autenticitet og hverdagsrealisme, som er romanens styrke. Alt er skruet godt sammen, og læseren fanges ind lige fra starten.«
**** – Preben Rasmussen, Dagbladenes Bureau
 

"Tobakspigerne" er andet selvstændige bind i Elsebeth Dissing stærke, historiske trilogi 'Kvinderne i Nord'.

Da 42-årige Anne mister sin ældre veninde, Inger, sidder hun tilbage med følelsen af hverken at kende Inger, sig selv eller det, de havde sammen. Inger var imponerende og irriterende, sympatisk og usympatisk på én og samme tid. En kvinde, der troligt passede sit job i banken iklædt upåklagelige silkebluser, men som også var stamkunde på det lokale værtshus, hvor hun mødtes med Anne for at snakke politik over en fadøl. Anne begynder at trevle Ingers liv op – helt fra hendes barndom i 50’erne til de mødes i 90’erne – og støder på uventet viden.

I en nær, dystopisk fremtid i Reykjavik afgør en empatitest, hvem der regnes som fuldbyrdede medlemmer af samfundet – hvem der får 'mærket' – og hvem der dømmes til at leve som marginaliserede outsidere. "Mærket" er en urovækkende fremtidsdystopi om AI, overvågning og sikkerhedssystemer, der får fatal indflydelse på menneskers skæbner.

Empatitesten er en revolutionerende social teknologi, der kan bedømme en testtagers tendens til fx empati og amoral adfærd. Hvis man dumper testen, tilbydes et helt arsenal af behandlingsformer og ressourcer. Et særligt tilpasset forløb med medikation og terapi sættes i søen – og forløbet følges nøje, så al anti-social adfærd identificeres.

Testen gives gratis, og dem der har bestået kan få ’mærket’. Tjenestemænd og politikere skal mærkes. Og et tiltagende antal virksomheder bliver ’empati-certificerede’, ligesom beboelsesforeninger nægter adgang for umærkede personer.

Island bliver opdelt i to lejre: Dem der ønsker et langt trykkere samfund, og dem der ønsker et retfærdigt samfund - med andre ord, empatitestens tilhængere og modstandere. Og med kort varsel skal en national folkeafstemning afgøre, om testen skal gøres obligatorisk, om alle i fremtiden skal igennem testen og mærkes.

"Mærket" er fortalt fra fire vidt forskellige positioner i samfundet. Vi følger Vetur, en empatilærer i folkeskolen, der flygter til et mærket fællesskab efter at være blevet stalket af sin ekskæreste der ikke bestod testen. Eyja, der bliver fyret fra sit job i Islands største investeringsfirma, fordi hun ikke bestod den. Og så er der Olafur Tandri, som er medlem af den islandske psykologforening og som presser på for at få afstemningen igennem. Og endelig er der Tristan: En ung mand der kæmper med næb og klør for ikke at blive testet. Men hvorfor?

En svensk skribent rejser til Madrid for at få inspiration til sit næste skriveprojekt. På en tilfældig bar møder hun en mand, der tror, han bliver forfulgt af personerne bag det lyssky internetshow ”Kødets tid”, som han har medvirket i for at få tilgivelse for sin utroskab. Han beder hende om husly, mod at han fortæller hende sin historie. Det bliver optakten til et møde mellem skribenten og mirakelmageren Lucia – et møde, der ændrer skribentens liv for altid. "Kødets tid" er en roman om menneskets behov for ånd i en selfie-tid, om længslen efter at nå ud over sig selv, om trangen til at gøre det gode i en verden, der er ligeglad. Med satirisk bid, eksistentiel tyngde og tvistet fortællekunst udforsker den kødet, i dets forskellige stadier, skikkelser og konstellationer.

En fortravlet forretningsmand får den strålende idé at ansætte en højrehånd for at få styr på kaosset i hjemmet – og finder den perfekte tjener i jævnaldrende Mario, som er både effektiv og nærmest usynlig. Til at begynde med. Dubleanten er en nøgternt og uhøjtideligt fortalt tragikomedie om magt og indre dæmoner, og ikke mindst en satirisk og sørgmodig spejling af et samfund, hvor det er muligt så at sige at ”leve på anden hånd”. Det er ikke ofte, græsk samtidslitteratur udkommer på dansk, men Sotakis er i Danmark blevet kendt med sine anmelderroste romaner Ovnstegt rumæner med grøntsager (2020) og Historien om et supermarked (2022). Han benytter gerne grotesker og emnerne er ikke særskilt græske, da han helst undgår det folkloristiske og fokuserer på det almenmenneskelige.

Jørn Hansen, kaldet Jern-Hansen, er natvægter og ikke et af Guds bedste børn.
Johan Ludvig Heiberg er skribent, akademiker og dramatiker på jagt efter sin muse.
Johanne Luise Pätges er datter af fattige, tyske emigranter og danser ved Det Kongelige Teaters balletkompagni med et spirende talent for skuespil.
Da hendes mentor og beundrer, Johan Gebhard Harboe, findes myrdet om morgenen den 21. marts 1829, tror politiet fejlagtigt, at der er tale om selvmord. Kun Jern-Hansen ved bedre, men af personlige grunde holder han forbrydelsen hemmelig. Hans tøven får uoverskuelige konsekvenser for dem alle tre.

Nancy Sunday er kun få dage gammel, da hun efterlades på dørtrinet til et børnehjem. Hendes opvækst er alt andet end en dans på roser – indtil den venlige Rosalind Carey tager hende til sig. Som attenårig bliver Nancy adopteret ind i familien Careys liv på Rockwood Castle, men hun kan ikke slippe tanken om, hvem hendes forældre egentlig var …
Da Nancy bliver sendt af sted til et akademi for unge kvinder, hvirvles hun pludselig ind i Londons rige selskabsliv. Her møder hun den rare og godhjertede Freddie Ashton, der til forveksling ligner hendes drømmemand. Desværre er det udelukket, at hans velhavende familie vil acceptere et ægteskab med et fattigt hittebarn.
En anden mand har til gengæld også fået øjnene op for Nancy – den charmerende og farlige Gervase North, der af helt egne grunde sætter sig for at undersøge Nancys ophav.
Vil Nancy nogensinde finde et sted at høre til?
Søndagsbarnet er fjerde bind i Dilly Courts historiske krønike om de fire Carey-søskende og deres kamp for at bevare deres elskede barndomshjem, Rockwood Castle.

Holger er i midten af trediverne, han lyver om at have læst film- og medievidenskab, men har aldrig gennemført en uddannelse, og drømmen om at lave film bliver ikke til noget. Da han ved et tilfælde får job som servicemedarbejder på en afdeling for alvorligt syge kræftpatienter, liver han op. Han fascineres af den leukæmiramte OT og skriver intime breve for den døende fransklektor E – og i smug begynder han at filme de indlagte på afdelingen.

TERMINALER er en fortælling om at søge kontakt med livet og finde den på grænsen til døden.

En urovækkende og poetisk fortælling om magt, skæbne og omsorg