Søgeresultater: 6

"Bønder og herrer" er romantrilogien om drengen Minos, som vokser op i den lille by Jalos i Grækenland og senere kommer i gymnasiet i Athen. Trilogien er baggrunden for Theodor Kallifatides’ forfatterskab.
"Bønder og Herrer" er en stor og farverig historie om Grækenland under anden verdenskrig og borgerkrigen samt den efterfølgende grusomme fred.
Dramatiske og komiske begivenheder glider forbi, krig og kærlighed skiftes til at træde i forgrunden. Det er på mange måder et ubarmhjertigt mandssamfund og et fattigt land, der skildres, men også en tilværelse der er gennemsyret af grækernes stærke livsvilje. Med humor, varme og forståelse, beretter Theodor Kallifatides om landsbyens indbyggere, deres lidenskaber og idéer, deres drømme og forhåbninger.
De mange og komplekse modsætninger mellem bønder og herrer, besættere og de besatte skaber spænding i denne realistiske roman.
Theodor Kallifatides har lagt meget af sin egen historie ind i beretningen om Minos og gjort den til romankunst af format, hvor den lille verden rummer den store.

Med romantrilogien "Bønder og herrer" brød Theodor Kallifatides igennem til sin nuværende position som en af Sveriges fineste forfattere. Theodor Kallifatides er en græskfødt svensk forfatter, der kom til Sverige i 1964. Her startede han som avisbud og opvasker samtidig med, at han læste filosofi på universitetet. Kallifatides har skrevet bøger i mere end 30 år, og har mange udgivelser bag sig. rnSom emigrant har han oplevet sammenstødet mellem to kulturers værdinormer og livsopfattelse. Et bærende tema i Kallifatides forfatterskab er derfor emigrantens endeløse følelse af hjemløshed.rnUd over at være prisbelønnet forfatter er Kallifatides i dag en kendt, ivrig og respekteret samfundsdebattør og litteraturkritiker.rnHan debuterede som lyriker i 1969. Gennembruddet kom med den selvbiografiske trebindsroman "Bønder og Herrer", som skildrer 2. Verdenskrig og den efterfølgende tragiske borgerkrig i Grækenland. Handlingen i romanen "Lysternes herre" er henlagt til antikkens Grækenland, og her modstilles mandlig, destruktiv krigslyst og kvindelig kærlighed og klogskab.rnI de produktive år efter årtusindskiftet har han også udgivet tre anmelderroste romaner, der knytter an til krimigenren heriblandt "En simpel forbrydelse" og "Den sjette Passager". rnStørstedelen af Kallifatides bøger er oversat til flere forskellige sprog, og han har vundet mange flotte priser.

Nis Petersens Sandalmagernes gade som e-bog.

Sandalmagernes gade fra 1931 er en historisk roman, som er henlagt til Rom på Marcus Aurelius' tid omkring 180 efter Kristi fødsel. I romanens Rom optræder der pølsemænd, mannequiner, nyhedsbureauer og turister, og den finansvirksomhed, hovedpersonen er ansat i, kaldes for et „clearinghouse“.

Sandalmagernes gade binder fortid og nutid sammen i satiriske og tankevækkende portrætter af mennesker i en opbrudstid.

Efter sit nederlag til den romerske kejser Aurelian i 271 e.Kr. dikterede den syriske dronning Zenobia sin livshistorie til en slave. Den originale skriftrulle - der siges at indeholde okkulte spådomme, profetier, ritualer og mysterier - har i århundreder været låst væk i Vatikanets hemmelige arkiver, men der eksisterer en middelalderlig afskrift, hvis skæbne hidtil har fortonet sig i historiens tåger - indtil en dansk amatørhistoriker en dag gør et bemærkelsesværdigt fund på en fynsk herregård... Dermed er scenen sat for Ebbe Kløvedal Reichs forrygende, spændende og brogede roman, som fører os på en rejse fra oldtiden til nutiden, fra Syrien igennem hele Europa og til Danmark, hvor en række nutidsdanskere hvirvles ind i jagten på Zenobias liv.

Historien om Dronningen af Saba og Kong Salomon går igen i Biblen, Koranen og i det etiopiske epos Kebra Nagast. For tretusinde år siden, på grænsen mellem myte og historie møder to mennesker hinanden. De kommer begge til at præge deres samfund i så høj grad, at vi stadigvæk kender deres navne.

Makeda er jæger og landsbyboer i det sabeanske rige, der strækker sig fra Etiopien til Yemen. Knap voksen tager hun på en farefuld rejse mod en far, hun ikke kender og ender med at blive optaget i Kongen af Sabas råd.

I Israel overtager den unge Salomon tronen efter sin far, Kong David og må bevise, at han kan træde i sin magtfulde fars fodspor. Det lykkes ham at gøre Israel til en mægtig handelsnation og styrke landets forbindelser til omkringliggende riger.

Salomons rige er porten til både Damaskus og Rom, og Makeda beslutter sig for at rejse til Israel og lave handelsaftaler, der vil sikre hendes rige velstand.

Salomons byggerier har drænet statskassen, så Makedas rigelige gaver er kærkomne. I hans harem er kvinder fra mange egne, og snart drømmer han om også at gifte sig med den magtfulde kvinde fra Saba.

”Dronningen af Saba & Kong Salomon” er en stor roman om kærlighed, magt, strid og alliancer – og om hvor langt man vil gå for at nå sine mål.

2. maj 1355. Pest og isvintre har i mange år forhindret skibe fra Grønland i at nå norsk havn. Helt til Rom rygtes det, at nordboerne på Grønland – efterkommere af Erik den Røde og Leif den Lykkelige – er faldet tilbage til asatroen. På kong Magnus missionsbefaling får munken Ivar Bårdson til opgave at opsøge de vildfarne. Sammen med udvalgte kirkebrødre med forstand på navigation sejler han med skibet ”Sankt Benedikt” mod Grønland. Det trækker op til en kamp om sjælene, da Ivar får uventet følgeskab af priorinde Therese Fecamp og hendes nonner fra Normandiets hovedstad, Rouen. På pave Innocens V’s bud vil de bygge et kloster til nordboerne. Men de to ekspeditioner ankommer uforberedt til de spøgelsesagtige forladte bygder ved Julianehåb og Godthåb. Munke og nonner kommer i splid – med hinanden og med sig selv. Hvem har fordrevet nordboerne? Og hvem har de fulgt – kirken eller Odin?

Thaïs er kendt fra historiske kildeskrifter som den græske hetære der satte ild til persernes berømte palads, Persepolis. I romanen fortæller Maria Helleberg den forrygende historie om Thaïs’ liv, fra hun som ung pige er i lære som hetære i Athen, til hun som aldrende "dronningemoder" ser tilbage på sit dramatiske liv.

Thaïs fra Athen er det sidste øjenvidne til den historiske udviklingsproces, der førte fra det klassiske Grækenlands små bystater til hellenismens "globalisering". Til skriveren Menandros fortæller hun om sit kærlighedsforhold til soldaten Ptolemaios, der endte som konge af Ægypten, og om sit møde med den makedonske drengekonge, Alexandros den Store, som erobrede verden.

Under nedskrivningen af Thaïs’ erindringer bliver en anden verden til for eunukken Menandros. Fortroligheden med hetæren, der ligesom han selv er udgrænset af den officielle historie, forvandler ham og sender ham ind i den menneskelige verden, han hidtil kun har været tilskuer til.