Søgeresultater: 30

"Klude Kristian, hyler ungerne, for gud og hvermand her på egnen kender ham. Klude Kristian han er fuld, Klude Kristian han er fuld! Og Kristian dingler fra side til side af vejen og mere og mere sving kommer der i sækken, og når Kristian stopper på sin skæve bane for at lægge en ny kurs, så fortsætter sækken på egen hånd ..."

I Hans Lyngby Jepsens novelle "Vejen" skildres en lille provinsby og dens udsatte og skæve eksistenser i .

Hans Lyngby Jepsen (1920-2001) var en dansk skønlitterær forfatter. Han blev født på en fattiggård i Aalborg, hvor hans far var forstander, men flyttede fra byen efter studentereksamen for at studere på Polyteknisk Læreanstalt i København. I 1943 debuterede han med en novelle i Politiken. To år efter udkom hans første novellesamling og i 1946 debuterede han som romanforfatter.

I perioden 1964-88 boede han på Sicilien. Øen, dens folk og landskaber blev en stor inspirationskilde for forfatteren, der med kærlig humor og den fremmedes distance skildrede dette særegne folkefærd. Efter 1988 boede han henholdsvis i København, på Frederiksberg og i Nordjylland.

Hans Lyngby Jepsen bestred indflydelsesrige poster i både Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere, og var i det hele taget en kendt og anerkendt skikkelse i det litterære landskab.

Humoristisk roman om livet i en dansk provinsby og om drengen Volmers forbløffende udvikling fra skarnsknægt til storborger.

I "Forårsskyer" skildrer Knud Hjortø en halvvoksen pige, der med en jævnaldrende dreng tager ned til stranden og bader. Det falder dem ikke ind, at der kunne være noget forkert i den sag, men det skaber meget røre i den lille by og får store konsekvenser for de to unges fremtid.

Knud Hjortøs roman skildrer den unge pige i overgangen fra barn til kvinde og viser, at den skamfølelse, som de unge bliver fyldt med i løbet af puberteten, ikke kommer indefra, men derimod bliver trukket ned over hovedet på dem af de voksne.

Den danske forfatter Knud Hjortø (1869-1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen "Syner" i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer.

TRAGEDIE PLUS TID GANGE NI er en arbejdspladsroman, en selvbiografi, en rapport om et sammenbrud med samt en psykotisk stalker-historie. Hovedpersonen Kenny starter som dreng med at lære at passe køkkenhave og præmiekanin, og derfra går det ellers i 90’ernes og 00’ernes hårde arbejdsliv, på akkord ved pakkebordet på et kreaturslagteri, som medicinblander og opsynsmand på et dambrug, som arbejdsmand på en spærfabrik, som Risi frutti-sælger – og indimellem og imens lysten til at skrive. Og pludselig begynder båndmaskinen og ideerne at køre for hurtigt – og så kommer førtidspensionen og livet som hashryger med længslen efter litteratur og kvinder.

Et sted i den tyrkiske provins sidder en gammel, desillusioneret kvinde og genkalder sig fortiden. Kvinden bliver passet af en dværg, og sammen lever de i tavshed med hver deres hemmeligheder.

En sommer kommer den gamle dames tre børnebørn. Men deres ophold bliver kort og ender med et drama, hvis årsager både findes i familiens fortid og i de politiske forhold i årene 1975-80.

En samling af Sophus Bauditz' underholdende noveller med fokus på livet i provinsen med smukke naturbeskrivelser og fin dansk julestemning.

Samlingen indholder: Jul i Skovridergaarden. Anfægtelser. Studenten, der solgte sin Bjørn. Den første Eranthis. Ombord i "Svanen". Bogen, der gjorde Lykke. 30° Reaumur. Den sidste Flaske. To "Bukke". Hvid Jul.

Sophus Gustav Bauditz, 1850-1915, forfatter. Født i Århus, hvor han som barn levede et aktivt og muntert friluftsliv, dog afbrudt af krigen i 1864, der bragte en alvor ind i hans liv. Efter at være blevet student rejste han til Kbh. for at studere jura. I storbyen mødte han en række kunstnere, særligt spillede forfatteren Thomas Lange og dennes litterære vægt på samspillet mellem menneske og natur en betydningsfuld rolle for Sophus Bauditz. Han var i en længere årrække ansat ved skolevæsenet; som dansklærer ved Borgerdydskolen på Christianshavn og som forstander for Det kgl. teaters balletskoles læseskole. I 1896 blev han skoledirektør i Kbh., først for de private skoler, siden også for de kommunale. Han var desuden litterær anmelder ved den nationalliberale avis "Fædrelandet".

I 1873 debuterede han som forfatter med de to små fortællinger "Ved Søen" og "I Skoven", efterfulgt af flere småbøger, men først med novellecyklussen "Historier fra Skovrider-gaarden" fra 1889 lykkedes det ham at få et egentligt gennembrud. Hans udgivelser er præget af barne- og ungdomsårene i Århus og omegn, men i 1901 supplerede han forfatterskabet med en københavnerroman. Det var dog provinslivet, naturskildringerne og jagt- og friluftshistorierne, der optog ham mest. Derudover skrev han en række småting for teatrene. Sophus Bauditz‘ lette bøger med deres danske stemning og forsonende livssyn skaffede ham en stor læserskare i en tid, hvor dansk litteratur i øvrigt brød nye veje.

En roman om tilgivelsens nødvendighed og det helvede, mennesker kan skabe for sig selv.

"Endeligt var toget borte, og et øjeblik efter var perronen tom. Min lille frøken stod helt ude, hvor forårssolen skinnede, og jeg gik hen til hende. I næste øjeblik stod jeg overfor hende og så hende ind i hendes smukke øjne. Det er fem og tredive år siden den forårsdag, men jeg husker det hele som var det i går."

I de 17 noveller i "Det første møde" skildrer Morten Korch både høj og lav, ung og gammel med sin umiskendelige Korch'ske humor og varme. Der er historier om fattige mennesker, der ejer nok hjertelig overflod til at gøre selv den rigeste mand misundelig, og om unge mennesker, der må brydes med kærlighed og forventninger. Det er små solstråler af historier, der varmer læseren, som når forårssolen skinner på et ungt par, der mødes for første gang.

Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

16-årige Elizabeth Fitch er datter af en følelseskold neurokirurg, der kontrollerer sin datters liv ned til mindste detalje. En aften får Elizabeth nok af sin manipulerende mor og slår sig for første gang løs i Chicagos natteliv. Det bliver en aften, der kommer til at ændre Elizabeths liv for altid. 12 år senere i en lille by i det naturskønne Arkansas slår en kvinde ved navn Abigail Lowery sig ned et isoleret sted i udkanten af byen. Hun holder sig helst for sig selv, hendes hus er en fæstning af alarmer, sikkerhedsudstyr og skydevåben, og hendes eneste selskab er vagthunden Bert. Den gådefulde Abigail vækker opmærksomhed hos byens politikommissær, Brooks Gleason, der fornemmer, at hun gemmer på en hemmelighed. Men hvordan kan han hjælpe byens nye tilflytter? Og hvad er det, Abigail frygter mere end noget andet?

"De bedste ting i livet" er et tilbageblik på Ole Henrik Laubs lange og mangfoldige karriere som forfatter. Den består af et udvalg af forfatterens allerbedste noveller fra 1967 til 2007 krydret med et par nye, der aldrig før har set dagens lys.

Ole Henrik Laub er kendt for at sætte hverdagen i den danske provins under mikroskop, og det er de skæve eksistenser i modsætning til småborgerligheden, der kommer til sin ret i hans fortællinger. Hans karakterer er realistiske og levende, og dog finder disse personer sjældent vej ind i nyere dansk litteratur, hvilket blot er med til at give Ole Henrik Laubs fortællinger et ekstra pust af stjernestøv.

Ole Henrik Laub (f. 1937) er en dansk forfatter, der har udgivet både noveller, romaner, børnebøger, hørespil og skuespil. Hans forfatterskab er præget af en realistisk stil, og mange af hans værker er blevet oversat til fremmedsprog. Ole Henrik Laub har modtaget en lang række prestigiøse stipendier og legater heriblandt Statens Kunstfonds store legat og treårige stipendium.

Et 25-års jubilæumsgilde med deltagelse af 13 studenter får en brat afslutning, da deres gamle rektor falder død om under forretten, dræbt af en sjælden gift. Hvem af de 13 fremtrædende borgere er gerningsmanden – og hvad er motivet? Der er et utal af teorier – og mange blindspor. Chefpolitiinspektør Christian Dahl står over for én af sin karrieres mest gådefulde drabssager, der også involverer den lettiske mafia. Efterforskningen afslører hidtil ukendte sider af afdødes fortid, og efterhånden, som efterforskningen skrider frem, krakelerer en tilsyneladende ærbar glansbilledfacade bag hvilken, der gemmer sig flere lokale koryfæer. Efter yderligere to uforklarlige giftdrab intensiverer politiet sin efterforskning, som fører ind i et betændt provinsielt miljø med samvittighedsløse og pengegrådige elementer. Og da mordgåden er løst, viser det sig, at den bestialske morder har hele fire liv på samvittigheden!

En ildsjæl satser alt for at realisere sin drøm om at åbne en butik i en lille by på Vestkysten. Men byen og dens indbyggere er slet ikke så tilforladelige som man skulle tro.