Søgeresultater: 30

"Et øjeblik vendte han sig om for at skue ud over lossepladsens pulserende korpus af liv og død. Han ville tage afsked og glemme alt, hvad han havde set. Men så fik han øje på hende. En lysende engel midt i virvaret og spektaklet fra motorer og gribbenes kampskrig. Han gned sine øjne og gispede, da hun stadig var der. Og før han kunne nå at gøre modstand, fandt hans fødder selv vejen tilbage, hvor han kom fra. Han bandt to plastikposer om sine støvler, tog sækken over nakken og gik ud for at finde sin engel." Lossepladsen er gavmild og grusom på én og samme tid. I et inferno af kaos og efterladenskaber kæmper bogens hovedpersoner på hver deres måde for at slippe væk derfra. Drømme skyder op men bliver knust under vægten af årtiers skam og fornægtelse. Nogle er født i slummen, mens andre kommer dertil uvidende om, at deres fremtid for altid er beseglet. Deres skæbner flettes sammen som i et spindelvæv, som kun de modigste og heldigste slipper væk fra. En dag slipper vi væk herfra handler om at turde drømme om et bedre liv og på samme tid på umærkelig vis at blive suget tilbage til sin skæbne. Joan J. Andersen, f. 1979, uddannet international/interkulturel socialrådgiver. En dag slipper vi væk herfra er baseret på virkelige personer og hændelser, tilsat lidt latinamerikansk magi, sladder og røverhistorier fra Guatemala Citys losseplads, hvor Joan J. Andersen arbejdede som socialarbejder i flere år. I dag beskæftiger hun sig med fællesskaber og kulturmøder i udsatte boligområder. Joan J. Andersen har tidligere udgivet Drømmenes Losseplads, Egolibris, 2016.

”I saw something nasty in the woodshed!” Gården Den Rene Ynk er en satire over Jane Austens, Brontë-søstrenes og Thomas Hardys landlige melodramaer – og den er virkelig også både morsom og meget genkendelig som genre (og ligger nr. 57 på the Guardian’s liste over de 100 vigtigste engelsksprogede bøger nogensinde). Den handler om storbypigen Flora Poste, der ikke ser sig i stand til at forsørge sig selv og derfor beslutter sig for at flytte ind hos nogle slægtninge på gården Den Rene Ynk nede i det mørke Sussex. Flora er en meget bestemt ung dame, der elsker ro og orden og hader alt, hvad der er ukultiveret – og med Starkadderne bliver hun mere end almindeligt udfordret. Det er også i Sussex, hun møder Londonlitteraten mr. Mybug, der arbejder på en biografi om Brontë-søstrenes bror, Branwell. Mr. Mybug mener at kunne bevise, at det var Branwell, der skrev Stormfulde højder og alle de andre værker, der ellers tilskrives søstrene, og at de fordrukne søstre stjal manuskripterne fra deres stakkels underkendte bror.

Med Søstrene fra Thy fortsætter Maria Helleberg sin slægtsfortælling, som hun påbegyndte med bestselleren Kvinderne fra Thy.

Søstrene fra Thy er fortællingen om Marie Dusines døtre Gerda og Ruth, der med besættelsen i 1940 får deres liv vendt på hovedet. Gerda er færdig med skolen og vil til København, men må blive i Thisted hos mor Marie, da faren dør. Her får hun en læreplads i en boghandel og følger på sikker afstand Ruths vilde liv i København. Ruth er til fest og jazz og flirter farligt og passioneret med en officer fra SS-hovedkvarteret på Hotel d’Angleterre. Hvad Ruth betror Gerda, tør hun ikke fortælle mor Marie. Og hvem Gerda skjuler i boghandlens baglokale, kan hun hverken fortælle sin mor eller søster. Besættelsen er fuld af hemmeligheder og løgne, af betroelser og fortielse – og forbudt kærlighed.

Jens og Marie er ikke blot en dokumentarisk roman, der skildrer Jens og Maries kærlighed, samliv – og deres kamp for en genforening. Linda Lassen formår samtidig overbevisende at skildre et amputeret Danmark i brydningsårene. De indenrigspolitiske forviklinger, Christiansborgs Brand, Hørup og Brandes der tilslutter sig Det radikale Venstre, modens luner og dagliglivet i København. Mens hovedstadens intellektuelle borgerskab diskuterer lilleputstatens problemer og i realiteten vender ryggen til de nationale realiteter, fængsles Jens Jessen gang på gang for sin kamp for Danmark. Og efter Jens’ død viderefører Marie den fælles kamp.

En ung pige flygter fra konflikten i Somalia med sin mor og søskende, og de ender i Roskilde. Efter en tid som overbevist muslim og somalier vil den begavede, smukke Baraka assimileres. Hun har mødt Esther, en ældre jødisk kvinde, der betror hende historien om sin egen forvandling fra tjekkisk holocaust-overlever til den danske overklassekvinde Rosa. Baraka vil forvandle sig selv, koste hvad det vil. Hun bliver til Maria og bor i en lille ærkedansk provinsby, gift med en ansat fra det lokale byggemarked. Efter nogle år som husmor og studerende dér leder hendes stærke opdrift og udlængsel hende til USA, hvor hun bliver stjerne i en stor tv-serie. Men hun længes efter sin muslimske kultur og vender hjem til sin mor, der nu bor på Nørrebro. I København arbejder hun i Røde Kors, og her møder hun den asylsøgende dreng Umar med palæstinensisk baggrund. Hun føler sig uforståeligt stærkt knyttet til Umar.
Lidt efter lidt tegner der sig et ubrydeligt mønster imellem de tre mennesker fra hver sin verdensdel og fra hver sin tidsalder.
Et andet menneske, et andet liv er skrevet i tre spor: Barakas/Marias, Esthers/Rosas og Umars, men Baraka er fortæller igennem hele bogen. Hun er stærkt troende muslim, omskåret, som den somaliske tradition byder, og stolt af det. Omskæringen har ikke dæmpet hendes seksuelle begær, tværtimod, og hun mærker hele sit liv andres stærke begær efter hende.

Lise og Kasem har begge lidt mange svigt og skuffelser, men finder hinanden i deres længsel efter kærlighed. Fortidens spøgelser lader sig dog ikke uden videre mane i jorden, og voldsomme konflikter bliver efterhånden dagligdag i forholdet. Da det omsider går op for Lise, at hun er nødt til at give slip på Kasem – også for at beskytte deres datter, som viser tegn på mistrivsel – reagerer Kasem voldsomt. Han kan ikke bære at blive forladt og beslutter sig for at tage drastiske midler i brug for at vise Lise, at hun og han hører sammen – uanset konsekvenserne.

Rachel og Andys veje krydser hinanden flere gange gennem livet. Måske er de skabt for hinanden, men er kærligheden stærk nok til at overvinde deres forskelligeder?

"Får Samuel Beckett til at forekomme direkte munter; alligevel har den nådesløse pessimisme en underligt forfriskende virkning" The Indendent Velkommen med på nattevandring gennem en turistplaget post-kommunistisk middelhavsby på Balkan, guidet af en misantropisk forfatter (der ikke har skrevet noget i årevis), i skæret fra brændende olivenlunde på bakkerne og med lava ulmende under den middelalderlige brostensbelægning. Velkommen til det gamle slavemarked, hvor Cervantes efter sigende blev mishandlet. Velkommen til første roman på dansk af den montenegrinske forfatter Andrej Nikolaidis, elsket af bl.a. Slavoj Žižek, hadet af de højreradikale kræfter i hjemlandet. Velkommen til EU-prisvindende: Sønnen. Findes der fred ved morgengry?

Farklausulen er en rørende og personlig roman om familiehemmeligheder, blodets bånd og generationskløfter, om kærlighed og svigt, og den krævende øvelse det er at være en familie, trods alt.

En far vender tilbage til Sverige for at hilse på familien, som han ikke har set i lang tid. Datteren er gravid med den forkerte mand, hans neurotiske søn er selv blevet far, og nu ønsker han, at faren som er blevet farfar skal tage vare på sig selv. Den allerede indgåede farklausul skal genforhandles. Men er det muligt? Ikke uden krig.

”Stor genkendelighed og stor humor. Jeg grinte meget og med hele kroppen.”
Aftonbladet, Sverige

”Farklausulen er en underholdende, tankevækkende og sproglig brillant roman fra Jonas Hassen Khemiri – en af Skandinaviens mest potente samtidsforfattere.”
– VG, Norge

”Med Farklausulen har Jonas Hassan Khemiri overgået sig selv … Klog og enkel, og med en storhed i gemt i detaljerne, i handlingsmønstrene som blotlægges, er Farklausulen Khemiris bedste roman – og desuden et af litteraturårets største højdepunkter.”
– Expressen, Sverige

Modtager af Harald Mogensen prisen for årets spændingsroman 2020 og normineret til den skandinaviske krimipris Glasnøglen 2020. Søndag den 16. september 2018 blev antropologen og samfundsforskeren Ellinor Green, 62 år, fundet død i sit hjem i Vanløse, og dødsårsagen kan ikke umiddelbart fastslås. Ellinor Green kunne have haft mange grunde til at føle sig træt af livet: En datter, som var besat af en usund kostdille og havde slået hånden af sin mor, en søn, der var i frit socialt fald som hadefuld tastaturkriger, en ægtemand, som bedrog hende, og en chef, som lige havde fyret hende.Var det hele blevet for meget for Ellinor? Eller var Ellinor blevet for meget for en anden? I forsøget på at finde svar tager romanen læserne med på en rundtur i nogle af det moderne livs sære kroge. Lone Kühlmann, journalist og forfatter om Dødfunden"Jeg jog gennem bogen, som var en fest at læse. Den fik straks krog i både mig og tidsånden. Hun er fantastisk dygtig til at bygge et velskrevet plot op." "Gretelise Holm er i stærk form tilbage i krimigenren" - Politiken ♥♥♥♥♥ "Læseværdig krimi med adresse til både hjerne og hjerte" - Jyllands-Posten "En vedkommende og anderledes fortalt kriminalroman" - Weekendavisen "Ligner ikke de sædvanlige klichéer" - Fyens Stiftstidende "Veldrejet og underholdende ... giver masser af stof til eftertanke" - pov.international "Jeg var godt underholdt hele vejen igennem"- Krimisiden.dk

Nogle gange her i livet så sker der en hændelse, som ændrer på alt. Politikommissær Jakob Bojsen bliver kaldt ud til en meget alvorlig ulykke, hvor en ung pige er kørt ned af en formodet flugtbilist. Hans kæreste, kriminalassistent Aygül Celic, tager med derud. Herfra udvikler historien sig, hvor du ikke kun bliver vidne til flere mord, men også menneskeskæbner ramt af ulykken, hvor også tiden inden har givet store udfordringer. I krimien er der er ikke sparet på hverken utroskab, lidenskab, ensomhed, glæde, sorg og ikke mindst hævn. Du er tæt på helt almindelige danskere og deres liv. Du vil opleve flere kommentarer til dagens udfordringer i det danske samfund, men stadig med en humoristisk jysk undertone lige bagved. Jakob Bojsen og hans sædvanlige krimiteam finder i løbet af historien frem til flere hemmeligheder, men forude venter løsningen. Uddrag af bogen Janni var netop blevet færdig med den sidste oprydning efter foredraget. De havde heldigvis været flere om det, så det var hurtigt overstået. Nu gik det ind mod Aarhus. Løbeskoene var snøret, og den vindtætte løbedragt sad, som den skulle. Hun elskede at løbe. Hendes dag var totalt ødelagt, hvis ikke hun fik sin løbetur. Skoven syntes nu ekstra mørk i dag, men hun havde sin pandelygte, så det ville blive den sædvanlige fornøjelse. Det var, som om de havde brugt al taletid. Tavsheden var nærmest larmende i bilen. Så blev stilheden brudt af ringetonen. Det var Gustavs mobil. Han åbnede handskerummet, og blikket var et kort øjeblik væk fra vejen. Janni kunne mærke pulsen banke. Hvor var det bare fedt. Det var, som om alt gik op i en højere enhed. Hun bemærkede godt lyset fra bilen, der kom bagfra, men hun løb jo helt ude ved kanten af vejen, så det kunne ikke være noget problem. Der var jo ikke langt ud til den større vej ind mod Aarhus, hvor hun kunne løbe inde på stien, så … Om forfatteren Erik Frandsen er født i Aarhus i 1954, men har boet i Høver i 30 år. Han har arbejdet 35 år i den finansielle sektor, primært inden for investeringsrådgivning. I 2011 forlod han arbejdsmarkedet for blandt andet at udleve forfatterdrømmen. Han har tidligere udgivet krimierne Fritstillet, Pas på børnene, Dødens motiv, Den indre kamp og senest Fuglekongen og andre kriminoveller.

Johanne er en klog, men kaotisk alenemor. Det er svært for hende at aflevere Tore i børnehave til tiden, svært at huske at hente ham. Hun glemmer madpakken, glemmer at han skal i bad, får ikke købt ind, tager ikke telefonen, glemmer at læse mails. Børnehaven truer med at kontakte kommunen, men hun undviger, hælder vodka på sin drikkedunk, reciterer digte, klarer endnu en dag. Indtil hun lukker den illegale indvandrer Dima indenfor, og deres udsatte liv spindes sammen.

Gennem natten og vinden er en rå og tyst fortælling om at være kvinde og mor – og om at være desperat på flugt fra normaliteten.