“Hvordan vi lever” er en samling forbundne fortællinger. Fortællingerne kredser om drengen Adam, som efter sine forældres skilsmisse i 80’erne, flytter med faren fra Jylland til Farum Midtpunkt på Sjælland. Hans forhold til faren er præget af beundring – indtil Adam en dag må sande, at faren ikke kan klare alt. Samlingen følger den unge og tidligt voksne Adam i mødet med en ny og rå verden, som han modvilligt langsomt bliver en del af.