Søgeresultater: 32

Tre mennesker mødes tilfældigt og lukkes inde i et lille rum sammen. For at bekæmpe stilheden i rummet fortæller pigen Ranva en livshistorie om matematik, røde pølser og romkugler. Om en magisk kagedåse, der aldrig bliver tom, en landevejsridder uden hest eller rustning, en usynlig ballerina, en psykiatrisk patient, som er sygeligt fascineret af menneskelige sekreter. En historie om Kærlighed, følelsesmæssig besættelse og forløsning.
 Ranva er vokset op i 1970’erne og har haft en idyllisk, tryg barndom på trods af et særdeles følsomt sind. På grænsen mellem barn og voksen ændrer omstændighederne sig, og hendes menneskesyn tvinges til at antage en mere dyster form. Med humor og selvindsigt serverer hun barnlige glade minder og senere mere barske hændelser for sine tilhørere, der til sidst selv får en rolle i historien. UDGANG handler om barndommens ubekymrede lethed og om at leve med sine livsvilkår som voksen. Hanne Mølgaard, f. 1971. Uddannet lægesekretær. UDGANG er en autofiktiv fortælling inspireret af fem års arbejde på et psykiatrisk hospital, men 
også baseret på hændelser i forfatterens eget liv.

Datteren handler om Elsa, barn af velfærdsstaten, Sveas barnebarn og Ragnar og Elisabets datter. Vi kender dem alle fra Sveas søn, første bog i Lena Anderssons fortælling om Folkehjemmet, den svenske velfærdsstat. Dette er fortællingen om, hvad der videre skete.

Willi er på flugt. På flugt fra Den Røde Hær, fra flygtningetilværelsen i DDR, på flugt fra sin biologiske mor og fra de forfærdende årsager til hans eksistens. Willi udspringer direkte af nazisternes umenneskelige ideologi om racehygiejne, og som for mange andre tyskere hviler Hitler-regimets tunge skygge over ham hele hans liv. Lebensborn er en historisk roman om at være undfanget af ondskab, men at ville det gode. Og så er den baseret på en sand historie.

Kriminalinspektør Charlie Lager vågner efter en nat i byen, som hun kun har svage erindringer om. Hun ved ikke, hvem der har været med hende hjemme. Men alt dette må hun lægge til side, da hun bliver kaldt til Karlstad, hvor en blot ni måneder gammel pige er forsvundet. Forældrene er i chok, og medierne pisker en hektisk stemning op. Et lovende spor viser sig at være en blindgyde, og Charlie begynder at få en fornemmelse af, at hverken forældrene eller folk i deres omgangskreds reelt har lyst til at fortælle sandheden om den forsvundne baby, Beatrice. For hver time der går, svinder chancen for at finde den lille pige i live, og Charlie må presse sig selv til det yderste. Prisbelønnede Lina Bengtsdotters tredje fritstående bog om Charlie Lager er en gribende kriminalroman om knækkede sjæle, svigt og brudte familiebånd.

Foruroligende anderledes udkantskrimi fra nordjyske Helle Mogensen Anne Lebæk har levet i selvvalgt eksil i København og aldrig set sig tilbage, siden hun forlod sin vestjyske barndomsby Hvertsund. Det er femten år siden.

En stationsby i Vestjylland danner baggrund for minder om alt fra skrigende soldater og en blotter til barnets sanselige leg med ler. I barnets åbenbarende verden er alle oplevelser, alle møder med verden, lige markante og mærkbare. Birgit Filskovs kortroman, Et lille stykke glas, er en drømmeagtig erindring om livet på landet, og om alle de både stille og støjende eksistenser og begivenheder, der ligger i hi i fortidens hule. Beskrivelserne er simple, svævende og smukke, og med et følsomt øje griber Filskov fat i selve sansningen som oplevelse, der bliver lige så vigtig som det sansede.

Det begynder den dag en mystisk halvlillesøster ankommer mutters alene med bussen. Hun hedder Linda, og med sig har hun en lyseblå kuffert. I kufferten ligger en brugsanvisning. På Linda. For Linda er lidt ud over det sædvanlige. Det er i Berlinmurens, præsident Kennedys og Jurij Gagarins år. Finn bor alene med sin mor i en lejelejlighed i Oslos nybyggede forstæder. Livet er at få et tv-apparat, spille mikado og bytte jernkugler med sin bedste ven, Freddy 1; men også at få og give bank. Finns hverdag er struktureret, nøjsom og håndfast socialdemokratisk. Men så kommer Linda, og tilmed flytter en gådefuld lejer ind, så der er råd til et nyt tapet. Og hos moren, der i Finns øjne er selve tilværelsens grundfjeld, spores der pludselig tegn på fortrængninger og dækmanøvrer. Det bliver et år med mange omvæltninger for Finn og mor.

"Korngult hår, grå øjne" er en raffineret fortalt roman om hvordan et helt almindeligt menneske bliver glødende nynazist.

"jeg ser på Vagn, med de korte bukser med røde striber ned ad siden, jeg ser på den lille krop, han vil gerne sige det til nogen, han vil gerne at nogen gør noget, det er svært at tale om med nogen, han ligger ved kanten af diget, jeg kigger på ham, han er stille, der sker ikke noget, det er sket, Vagn kommer ikke i gang, den kortærmede er trukket helt op, ryggen er allerede blå og gul og med sorte streger af jord, her lige på grænsen af Hvam Mejeriby, det virker som om der er uendeligt langt hjem, uanset om hjem er ude i fremtiden eller et sted på den anden side af digerne" Vagn og Jan bor i den lille landsby Hvam Mejeriby. Vagn er seks år gammel da han første gang bliver forulempet af den noget ældre nabodreng, Jan. Det er begyndelsen på en lang række af voldshandlinger, der varer i syv år. Her er jeg er en fortælling om vold og udstødelse af fællesskabet set fra et barn, samtidig beskriver Vagn Remme Larsen, hvordan han viderefører sine oplevelser til sine egne børn. Vagn Remme Larsen, født 1971, har en lang række af udgivelser bag sig. Derudover har han optrådt på de fleste scener i Danmark, lavet punk sammen med bandet Clean Boys, skrevet sammen med Rune T. Kidde, lavet stand up sammen med Carsten Bang.

Han har tænkt på, om Kirstens den lille en dag vil lære at ride, nede hos morfar. De kunne trække hende rundt ude på folden, hun ville ikke engang behøve saddel. – Du er jo glad for den hest. – Vi bruger hende ikke mere. Der er ikke det, traktoren ikke kan gøre bedre end hende. Hunden er det eneste firbenede væsen på en gård, der har brug for et navn, det sagde far altid, og hvor mange gange har han ikke selv sagt det til børnene, når de græd over en kalv, der skulle slagtes. Skulle de lege med dem, så skulle de også være klar til at spise dem, når den tid kom. Men svin og kreaturer er nu noget andet. Det er upraktisk med numre til heste. Sofie Jørgensens novelle Hesten er en stærk tekst fra en bondekultur, som ikke er mere. Centralt i handlingen står Anton, som må træffe et valg. Der er følelsesmæssigt meget på spil. Hvad vælger han? Stilhed før storm består foruden Hesten af 16 andre kortprosatekster fra både udvalgte debutanter og etablerede forfattere. De berører temaer som opvækst, ungdom, livets gang og ikke mindst menneskers møde med hinanden og deres konflikter et sted, som er underrepræsenteret i litteraturen, selvom vi tilbringer de fleste af vores vågne timer der: arbejdspladsen.

Marianne Horsdal har som professor ved SDU i mere end 30 år forsket i livsfortællinger. Nu har hun skrevet sin egen. Hendes fortællinger, der er en let fiktionalisering af hendes eget familie- og ungdomsliv, er en fascinerende-broget historie om et liv, der næsten er for kulørt til at være sandt. Stedet er trekanten mellem, Kerteminde, Staures hoved og Fyns hoved. Hun voksede op som datter af en herregårdsskytte og ”Filla” og var selv ung studerende, dengang ”senkapitalismen” buldrede derudaf med voldsomme forandringer. Dem oplevede hun en del af, men en meget stor del af fortællingernes dramatik fortælles gennem ”Gogo”, broren, der levede hele sit korte liv på kanten og endte med at falde ud over den. Ved siden af de unge, Marianne og Gogo, tegner bogen ikke mindst et portræt af herregårdsskytten, hendes far, en dybt anakronistisk (og derfor morsom) gammel Hug-af. Udover de mange familietrakasserier giver Marianne Horsdal et glimrende indblik i de regler, der var gældende i de feudale hierarkier. Men de smukke landskaber, og ”Danmarks bedste jagt ” i Hjerringe indrammer bogen. Det er følsomt at famle i fortiden for at finde det sted, hvortil man er bundet og knyttet, siger Marianne Horsdal. Hendes barndom og ungdom var gennemstrømmet af en feudal romantisk, som for længst er borte med blæsten. Som en Scarlet O’Hara af Hindsholm – uden land. ”Sproget er så sanseligt og rigt, at man kan gro blomster i det, sprogblomster. Feudale fortællinger er lige så smukke som deres titel.” skriver Knud Romer, der både har læst og inspireret forfatteren.

Lila bor og arbejder i et landbrugskollektiv. Hun planter tomater fra potter og ud i drivhuset. Sorterer græskar og høster rosenkål. En kalv bliver slagtet og ulden bliver skilt fra fårets krop. Arbejdet hjælper hende med at få styr på sine tanker, alt det rod hun går rundt med, som man nødvendigvis oplever, når man går fra at være barn til at blive voksen. Hendes syge mor, familien der er ved at falde fra hinanden, og al den sorg der er forbundet med det. En sorg der, viser det sig, strækker sig flere generationer tilbage, og ind i et mørkt kapitel af Europas historie.
Stillezone handler om at være barn og jøde og kvinde. Om sex og barndom og grøntsager. Den handler om sanserne og Anden Verdenskrig. Om at føle sig fremmed i sin egen familie. At opdage, at alle er børn hele livet. Alt sammen skrevet frem med Shosha Raymonds stilfærdige og samtidig voldsomme sensibilitet.