Søgeresultater: 9

Et rids over det 20. århundrede med en jødisk skæbne i midten. Han færdes hjemmevant iblandt det 20. århundredes store navne i både Paris og København som den vigtige kunstskribent, han er, men da hans ene søn pludseligt dør, hives tæppet væk under ham. Mens antisemitismen ruller ind over Europa, begynder Ernst Goldschmidts liv langsomt og selvforskyldt at falde fra hinanden. Jeanne Goldsmidt debuterer med en roman om sin fjerne bedstefar, og hun tegner et skarpt billede af det 20. århundredes menneskelige, kunstneriske og politiske strømninger og af den evigt vandrende jøde.

Taha Husseins storværk Dagene foreligger endelig på dansk. Kultforfatteren Taha Hussein (1889-1973) var en af de mest indflydelsesrige intellektuelle i den egyptiske renæssance og modernismen i Mellemøsten. Dagene er en litterær selvbiografisk tredjepersons-fortælling om drengen, der bliver blind som treårig, men trods ydre mørke finder indre lys til at uddanne sig, først i Cairo – hvor han bevæger sig fra dem, der går med turban, til dem der går med fez, fra de skrifttros skole til det nyåbnede universitet. Hussein blev bl.a. undervisningsminister og Egyptens fremmeste eksponent for oplysning og litterær dannelse. Når Dagene har opnået klassikerstatus, skyldes det ikke mindst, at selvbiografien er charmerende fortalt i tredje person og tillige rummer et litterært udtryk for sansningen og erfaringen af verden som blind. Taha Hussein ses stadig i dag en af de mest anerkendte og indflydelsesrige arabiske forfattere, og blev nomineret til Nobelprisen 14 gange; Naguib Mahfouz, der modtog Nobelprisen i 1988, omtalte Dagene som den primære inspirationskilde til sin første roman. Dagene er en storslået fortælling om modigt at blive ved at kæmpe sig fremad i livet trods hårde odds, fortalt med humor og en vis ironisk distance. Værkets dybe, nuancerede menneskeforståelse bidrager til, at det opleves som relevant og berigende litteratur den dag i dag. Udgivelsen er blevet til på initiativ af Dansk-Egyptisk Dialoginstitut, er oversat af Elisabeth Moestrup og forsynet med forord af Bjørn Bredal samt efterord af Jakob Skovgaard-Petersen.

”Hver dag står der en ny idiot op.” “Hvad mener du med, at der hver dag står en ny idiot op?” spurgte jeg. “Nå ja, det er et gammelt købmandsudtryk. Der findes jo idioter. Man skal bare finde dem. Eller bedre endnu: lade idioterne finde dig.” “Hvorfor det?” Far så medlidende på mig. “For at man kan sælge dem noget dumt, din idiot, derfor.” Vi befinder os i 1980’erne, og Arnos forældre drømmer om, at successen venter lige om hjørnet, da faren får arbejde hos en bilforhandler. Hele familien rykker til Frankrig, og børnene begynder i en dyr privatskole. Men inden længe begynder Arnos forældre at opføre sig mærkeligt … Arno erfarer, at hans far er en svindler. Deres nyfundne rigdom er baseret på stjålne penge, og Interpol er i hælene på dem. Det, børnene troede, var et eventyr, udvikler sig til en hæsblæsende flugt gennem Europa. I Hver dag en ny idiot tager Arno Frank læseren med på en tour de force gennem hans egen familiehistorie, som emmer af både tragikomiske episoder, håb og dyb skuffelse. Der er udpræget omsorgssvigt på spil, og samtidig formår fortælleren, den unge Arno, at formidle sin familiefortælling på indlevende, underholdende og livsbekræftende vis. Arno Frank er født i 1971 i den tyske by Kaiserslautern. Han er forfatter og journalist og skriver for en række medier, heriblandt Die Zeit, Dummy, Spiegel Online, taz, Fluter og Musikexpress.

“Min far ville slå min mor ihjel en søndag i juni først på eftermiddagen.” Sådan begynder Skammen. Annie Ernaux er 12 år, da hun overværer, at hendes far forsøger at slå hendes mor ihjel i kælderen ved familiens café og købmandsbutik. Umiddelbart efter den voldsomme hændelse falder faren til ro. Moren erklærer, at “det er ovre”. Samme eftermiddag tager forældrene Annie med på en cykeltur. Et halvt århundrede senere undersøger den voksne Annie Ernaux, hvad der præcis skete den dag i juni, og hvordan familien kunne eksistere herefter. Jo mere Ernaux dykker ned i fortiden, jo mere indser hun, hvilket spændingsfelt hendes forældre har levet i. Mellem ønsket om social fremgang og skammen over det, de kom fra. Samtidig skildrer Ernaux sin egen skam og sine bestræbelser på at undslippe de konventioner, hun er vokset op med, og i stedet følge sin længsel efter et andet liv end sine forældres.

Stor fransk bestsellerroman om fem generationer af kvinder baseret på forfatterens familiehistorie.

En medrivende slægtsfortælling, hvor et anonymt postkort med fire navne sender forfatteren tilbage i tiden.

En kvindes forvandling er Edouard Louis' fortællling om sin mor. Om hendes triste tilværelse gennem hans barndom og hendes frigørelse sent i livet. Lige dele tragisk forfaldshistorie og smuk genforeningshistorie. Både et råt portræt af et miljø gennemsyret af armod og et livsbekræftende vidnesbyrd om forvandlingens evige mulighed.

Édouard Louis skriver som ingen anden om udkants - og underklassemiljøer. Med hans indsigt og oprigtighed fremstår de litterært underbelyste miljøer nærværende og autentiske. Tilmed hæver Louis blikket og sætter armoden ind i større samfundsmæssige perspektiver.

Gennem små erindringsfragmenter skrevet i en gentagende, rytmisk stil, der minder om rap – eller koranens bønner – lærer vi den unge jegfortæller Fatima at kende. Hun fortæller om at vokse op som yngste datter i en traditionel indvandrerfamilie, hvor følelser og ømhed er tabu, om oplevelser af racisme i et patriarkalsk og islamofobisk samfund, om at springe ud som lesbisk, når man er troende muslim.

Hændelsen er en rystende fortælling om en abort og en udforskning af forholdet mellem krop, køn og klasse af den franske stjerneforfatter Annie Ernaux. Som 23-årig noterer Annie Ernaux følgende i sin notesbog: ”Jeg er gravid. Det er et mareridt.” Året er 1963, og abort er forbudt. At fortælle sine forældre om graviditeten er utænkeligt. Hun har heller ikke noget ønske om at få et barn, hun har livet for sig. Hændelsen er en fortælling om en illegal abort i et køkken i Paris. Fyrre år senere dykker Annie Ernaux ned i dagbøger og minder fra tiden omkring aborten. Samtidig reflekterer hun over forholdet mellem krop, klasse, køn og skrift og viser, hvordan en enkelt hændelse kan præge et helt liv. ”Et oprørende, dybt relevant værk – såvel kunstnerisk som menneskeligt. Burde være obligatorisk læsning.” Financial Times

Hvor mange ved, at den franske impressionismes vugge var dansk og stod på Sankt Thomas i Dansk Vestindien? Maleren Camille Pissarro begyndte livet som Jacobo Pizzarro i en dansk-jødisk familie, der havde søgt tilflugt for jødeforfølgelserne i Charlotte Amalie på Sankt Thomas. Her bliver hans mor, Rachel, som er en usædvanlig karakter-fast kvinde, tvunget til at gifte sig med en ældre mand med tre børn. Da manden pludselig dør, bliver en ganske ung fransk slægtning hentet til øen. Rachel falder totalt for ham, og det lidenskabelige forhold resulterer bl.a. i sønnen Jacobo. Jacobo viser tidligt kunstneriske evner og bliver som 12-årig sendt til Paris for at lære at male. Efter hjemkomsten nægter han at gå ind i familiens firma og stifter i stedet bekendtskab med den danske guldaldermaler Fritz Melbye (1826-69), der er på rundrejse. I 1853 sejler de sammen til Venezuela, hvor de bliver i to år. Camille (som han nu kalder sig) fortsætter til Paris, hvor også hans mor, Rachel, ender sine dage. Frodigheden, varmen og skønheden på Sankt Thomas danner baggrund og en magisk atmosfære lige så farverig som et impressionistisk maleri og så levende som de skildpadder, der en nat om året kryber op på stranden for at lægge deres æg.