Søgeresultater: 15

"Rejsen" er den selvbiografiske roman om pigen Saphiya, der som 11-årig flytter med sin familie fra Marokko til Danmark. Det er historien om mødet med en ny kultur, om skønne barndomserindringer fra fødelandet og om et voksenliv, der har budt på både glæde, indfriede ambitioner og svære konflikter.

"Kærligheden til barndomslandet har brændt livet igennem som en lille, varm flamme dybt i mit hjerte. Vel har Danmark med årene fået en stor plads i mit hjerte, men kærligheden og stoltheden over at være født netop dér forbliver stadig i mit hjerte. Det er som et træ, der bliver ved med at vokse, men uanset hvor højt op fra rødderne, det måtte komme, er det stadig i forbindelse med sine rødder, og det kommer aldrig fri af det punkt, hvor det er begyndt. For det er lige præcis sådan, det føles. Min rejse gik fra dette punkt, træets rod, og det er dér, mit udgangspunkt er."

"Børn undfanget mens man er fuld tæller ikke" En ung, kvindelig socialarbejder fra Quebec arbejder hver sommer i Salluit, en nordlig inuit-landsby. Romanen er fortalt som kvindens indre beretning til Eva – Eva er der ikke mere, hun blev dræbt af sin kæreste og smidt i havet – og til Salluit i det hele taget. Et lavmælt, lyrisk skrig af afmagt, såvel som en kærlighedserklæring til indbyggerne, mest af alt børnene, i den korte barndom de har. Nirliit er et litterært spejl i hvilket nutidens inuitters muligheder og vilkår står krystalklart aftegnet. En roman om venskab, kærlighed, tilhørsforhold, rastløshed, natur og kultur. Og skyld.

’Den jeg skulle blive’ er en gribende og eftertænksom roman om de små og store forskelle mellem den, man er, og den, man gerne vil være.

Et rids over det 20. århundrede med en jødisk skæbne i midten. Han færdes hjemmevant iblandt det 20. århundredes store navne i både Paris og København som den vigtige kunstskribent, han er, men da hans ene søn pludseligt dør, hives tæppet væk under ham. Mens antisemitismen ruller ind over Europa, begynder Ernst Goldschmidts liv langsomt og selvforskyldt at falde fra hinanden. Jeanne Goldsmidt debuterer med en roman om sin fjerne bedstefar, og hun tegner et skarpt billede af det 20. århundredes menneskelige, kunstneriske og politiske strømninger og af den evigt vandrende jøde.

I marts 2020 går Pelle Hvenegaard i gang med et simpelt, men også lettere uoverskueligt projekt: at skrive 1 digt hver aften i 100 dage, ud fra de følelser, tanker og oplevelser, der måtte presse sig på. Skæbnen vil, at corona-epidemien 10 dage inde i eksperimentet lukker Danmark ned. Dermed kommer Pelle til at sætte ord på hverdagen under en af danmarkshistoriens største kriser. Pelle skriver om det helt nære. Der, hvor humøret går i sort, når al indtægt pludselig forsvinder, og kroppen svulmer op, når der trøstespises. Der, hvor ”skal vi lege” synes at være hans 4-årige datters eneste ordforråd, nu hvor børnehaven er lukket, og farmor er gået i coronaskjul. Men også der, hvor kærligheden blomstrer, når den lille rødmende er forelsket i William fra MGP - og der hvor mørket forsvinder, og meningen findes, når han leger eller lægger sig i ske med sin datter. Han digter om livet udenfor, hvor der er fællessang og jazz i gården, og hvor man pludselig kan sove en lørdag nat, fordi byen er død og stille. Og om at drages mod naturen, hvor fuglene ikke har opdaget, at der er krise, og stadig synger livgivende videre. Han kigger også ud i verden, ud på de ting, der sætter det hele i perspektiv. Han sender tanker til sine venners børn på Mallorca, der ikke er uden for en dør i seks uger, og videre ned til de syriske flygtninge, der ville ønske, at corona var deres største problem i livet. Og selvom epidemien ikke er så dødelig herhjemme, må Pelle alligevel forholde sig til døden i løbet af de 100 dage. Både Max von Sydow, Yahya Hassan og George Floyd dør og får hver et digt med på vejen, og Pelle står i et dilemma, da han opdager, at han skylder penge til en mand, der nu er død. Pelles digtning er direkte, og hans digte er lette at læse. Han kommer vidt omkring, og bogen er for dem, der gerne vil have et humoristisk, rørende og tankevækkende tilbageblik på en tid, hvor vi alle nok må spørge: hvad fanden skete der lige dér?! "Et stykke Danmarkshistorie!" - Abdel Aziz Mahmoud, Go' Aften Live "Rå. Brutale. Tankevækkende. Ærlige. Rammende. ... Det er en digtsamling, som giver smil på læben, giver en klump i halsen, efterlader dig blæst bagover af følelser" - Julies Bogblog ⭐⭐⭐⭐⭐ 5/5 "Pelle kan virkelig et eller andet med ord, og jeg må - lidt halvforbavset - konstatere, at jeg blev fuldstændig fanget af hans digtning og at det ene digt tog det andet" - Dinasbooks ⭐⭐⭐⭐ 4/5 "Digte rører mig ofte, men jeg græder sjældent af dem. Men det gjorde jeg denne gang. Jeg græd, jeg grinede, jeg smilede, jeg undredes og jeg blev vred. Og jeg nød rejsen!" - Bogdoktor ⭐⭐⭐⭐⭐ 5/5 "Jeg håber mange vil give denne digtsamling en chance, selv hvis de ikke tror, at digte er noget for dem, måske især lige derfor." - The bookchatter ⭐⭐⭐⭐⭐ 5/5 "100 dage 100 digte er en øjenåbner. Den skildrer ikke bare danskernes hverdag under Covid-19-tiden. Nej, den sætter hele den gennemsnitlige danskers liv i perspektiv." - Fabulouslybooks ⭐⭐⭐⭐ 4/5 "Digtene minder os om, at livet skal leves, og vi skal få det bedste ud af hver dag. Det er en stærk pointe, og den leveres med omsorg og alvor." - Xenias Bogblog ⭐⭐⭐⭐⭐ 5/5 "...jeg er faktisk bare vild med denne digtsamling. Den er så simpel og alligevel kompleks. " - Maries Bogblog ⭐⭐⭐⭐⭐ 5/5

Vor by Liustad befolkes som så mange andre byer af en bred vifte af personligheder, og som i så mange andre byer kan én mand sidde på et guldtoilet, selvom hans far bogstaveligt talt druknede i lort.

Alaa al-Aswany tegner en medrivende mosaik af menneskeskæbner, mens revolutionen bølger på Tahrir-pladsen midt i Cairo.
Året er 2011, og den egyptiske revolution kulminerer i det centrale Cairo, hvor mange tusinder egyptere kræver præsidentens afgang. Her møder vi Asma og Mazen, mens de forelsker sig i hinanden, og de to medicinstuderende Dania og Khaled, som kæmper for Tahrir-pladsens sårede, mens Danias magtfulde far holder øje med dem via sine forbindelser i sikkerhedstjenesten.
Vi møder Achraf, forfejlet skuespiller og nyligt opvakt revolutionær, som undslipper sin sure hverdag gennem en affære med Akram. Og så er der Issam, en desillusioneret ex-kommunist, der er klar til at gøre hvad som helst for at klatre op ad den sociale rangstige.
Igennem sine indtagende, menneskelige figurer tegner Alaa al-Aswany et modigt billede af den brydningstid, som har haft afgørende indflydelse på ikke bare Egypten, men store dele af Mellemøsten. Jeg løb mod Nilen er stor fortælling om håb og hykleri, begær og undertrykkelse, frihedstrang og længsel efter tryghed.

I romanen ”@syl” tilbyder forfatteren (i bogen) mennesker med ondt i sjælen et midlertidigt asylophold i hans roman. Et slags litterært escape room. Blandt ansøgerne vælger forfatteren 12 personer, der alle er værdige til at opnå et midlertidigt asylophold i fiktionens verden. Her giver han dem en bedre og mere lykkelig tilværelse i håb om, at de en skønne dag er stærke nok til atter at vende tilbage til virkeligheden og hjælpe med at opbygge velfærdssamfundet. Men sådan går det ikke helt…

Da Mads Munk vælger at tage med som lærer på en studietur til Ghana, opdager han sin afrikanske arv. Hans far, Jens Christian Munk, har gennem mange år arbejdet både i og med Ghana, og det går langsomt op for Mads, hvilken betydning Ghana har for deres familie.
Samtidig følger vi Mads’ datter, Stine Munk, der er på en ungdomsdannelsesrejse med sin veninde i Ghana, og hvordan de to piger bliver introduceret overfor familiens hemmeligheder, og hvad de fører med sig.
Mads vikles ind i et spind af gamle familiehemmeligheder, og snart efterlyses han for mord og jages gennem landet af både politi og kriminelle. Jim Højberg er børnebibliotekar og har rejst meget i Afrika. Han debuterede som forfatter i 1981 med Kampen for et frit land, hvor han beskriver frihedskampen i Guinea-Bissau oplevet fra et barns synsvinkel. Siden har han udgivet over 100 børnebøger, hvor flere af dem også er inspireret af hans rejser, heriblandt Min farfar er høvding i Ghana, og Hvis livlinen brister om gadebørn i Portugal.

Kærlighedens år er en roman om længsel, lyst og frihed. Det er en rå og rørende fortælling om mødre og døtre og om kampen for frigørelse gennem tre generationer. Nanna er nyskilt og lige flyttet ind i en lejlighed i Sydhavnen med sine tre børn. Som podcaster og dokumentarist lever Nanna af at fortælle historier, og i forsøget på at forstå sin egen historie beslutter hun at lave en udsendelse om sin mor. Elisabeth var frontfigur for 1970’ernes Rødstrømpebevægelse, smuk og feteret i sin storhedstid. Men Nanna er vokset op med en helt anden udgave af moren, der, efter et brud med både kvindekampen og Nannas far, forskansede sig hos sine forældre med sin lille datter. En skjult historie om kvinderne i familien træder frem. Den handler om Nannas mormor Rigmor, der drømmer om at blive læge, men bliver gravid, og om Elisabeth, der tror på feministisk forandring, men ikke tør stå ved sin forelskelse i en anden kvinde. Samtidig må Nanna, der prøver at få greb om sit nye liv, også stille spørgsmål til sig selv og sine idealer og valg. Hvad vil hun bruge sin frihed til?

12 øjeblikke i løbet af en enkelt nat. 12 forskellige glimt af kærlighedens mange facetter. 12 stykker af en mosaik. På en helt almindelig fredag aften på Østerbro følger vi et udvalg af meget forskellige mennesker, der alle har en ting til fælles: De elsker. Unge, gamle, kvinder, mænd - alle elsker de nogen, på hver deres måde. Østerbro i København er rammen om de 12 historier, der glider ind og ud mellem hinanden, passerer hinanden i månelysets skær og rører hinandens liv på større eller mindre måder. Og oven over det hele skinner månen ned på byen...

"Får Samuel Beckett til at forekomme direkte munter; alligevel har den nådesløse pessimisme en underligt forfriskende virkning" The Indendent Velkommen med på nattevandring gennem en turistplaget post-kommunistisk middelhavsby på Balkan, guidet af en misantropisk forfatter (der ikke har skrevet noget i årevis), i skæret fra brændende olivenlunde på bakkerne og med lava ulmende under den middelalderlige brostensbelægning. Velkommen til det gamle slavemarked, hvor Cervantes efter sigende blev mishandlet. Velkommen til første roman på dansk af den montenegrinske forfatter Andrej Nikolaidis, elsket af bl.a. Slavoj Žižek, hadet af de højreradikale kræfter i hjemlandet. Velkommen til EU-prisvindende: Sønnen. Findes der fred ved morgengry?