Søgeresultater: 8

Vi er i 1624, i Aalborg. Boghandlerens søn, Daniel, leder efter sin far, der er faldet i unåde, fordi han har solgt ”ulovlige” bøger og er forsvundet.Med afsæt i virkelige hændelser fortæller Lars Jespersen historien om to unge mennesker og en by, der rammes hårdt af historiens gang. Omfattende research har skabt et tidsbillede af livet for fire hundrede år siden, hvor folketro, krig, sygdom og sult støder sammen med ekspanderende købmandsimperier – man er netop i færd med at lægge de sidste hænder på Jens Bangs Stenhus, da romanen starter. Daniel møder præstedatteren Christine og trods standsforskelle modnes deres forhold, og de forsøger sammen at finde ud af, hvorfor Christines mor mistede sin forstand. Men samtidig er Daniel blevet ansat hos Jens Bang, og hans aktier stiger gennem bogen, samtidig med at en truende undergang gradvist bliver til dramatisk virkelighed, da Christian 4 involverer landet i religionskrigen mellem protestanter og katolikker, og kejserens tropper ankommer og splitter byen ad. Boghandlerens søn er en dramatisk fortælling om købmænd, borgere og soldater, men også om håndværkere, sørøvere og fattigfolk. Samtidig fortæller Lars Jespersen historien om to unge mennesker, deres kærlighed og deres forsøg på at finde veje i en kaotisk verden.Er det mon Aalborgs, og den moderne verdens DNA, Lars Jespersen har indfanget?

I Helsingør i 1517 kommer Eline, som har en ølbod på torvet i alvorlige vanskeligheder. Hun får uventet hjælp af munken, Poul Helgesen, som sidder henne i klosteret og arbejder på at reformere den katolske kirke.

Sårfeber er en selvstændig fortsættelse af Som boblerne i bækken, hvor vi tog afsked med personerne, da krigen i 1864 sluttede. Danmark måtte opgive hertugdømmerne, og den grænse, som blev trukket ved Kongeåen, blev et åbent sår for landet og befolkningen både nord for og syd for åen. Mennesker levede videre med sår på krop og sjæl. Nogle mistede deres livsgrundlag, andre kastede sig ud i tvivlsomme projekter med en feberagtig aktivitet. I Sårfeber følger vi personerne fra Som boblerne i bækken, og nye kommer til. Vi hører om artilleristen Lorentz, der vender hjem, men bukker under for de skader, krigen har påført ham. Tilbage står hans enke med to små drenge, som hun sætter alt ind på at få godt i vej. På Als bliver tilværelsen efter krigen tiltagende vanskelig for de dansksindede, og flere tvinges væk. Feltlægen Johs plages af psykiske eftervirkninger, som ødelægger hans relationer til de nærmeste. Andre veteraner finder en ny tilværelse ved at udvandre, mens nogle bliver draget af alkoholens smertelindrende effekt. 1800-tallet rinder ud, og en ny generation tager gradvist over. Personerne lever i en tid, hvor landet skal lære at opfatte sig selv som en småstat. Samtidig påvirkes landet af den industrielle omformning af landbrug og håndværk og den dermed voksende socialisme. Arbejderne får fagforeninger og magt. Kvindernes krav om indflydelse og uddannelse bliver stadig vanskeligere at overhøre. Litteraturen, teatret og kunsten suger denne nye virkelighed til sig, og pressen får en selvstændig stemme. Bogens personer fortæller os gennem deres livshistorier om en historisk periode, hvor livet blev ændret radikalt for næsten hele befolkningen. Ulla Fasting har en baggrund som sygeplejerske, underviser, forsker, landmand og medlem af Det Etiske Råd. Hun har arbejdet internationalt med uddannelse af sundhedspersonale i krigshærgede lande. I en periode var hun medlem af Regionsrådet i Region Midtjylland. Ulla blev født under krigen i Haderslev og flyttede som 9-årig til Frederiksberg, hvor hun boede hos sine bedsteforældre sammen med sin mor og lillesøster. Bedsteforældrenes hus var fyldt med fortællinger, som Ulla sugede til sig, og som vakte hendes interesse for fortællingens mange lag og muligheder. Fortællingen blev hendes måde at forstå verden på. ”Jeg har fortalt eventyr både til mine egne børn og til de syge børn, jeg tog hånd om som sygeplejerske. Da jeg sad i Det Etiske Råd, rejste jeg landet rundt og fortalte om etiske dilemmaer, og siden har jeg fortalt om mine oplevelser fra Kosova, Irak og Afghanistan.” Ulla Fastings debutroman Som boblerne i bækken udkom i 2020 og har rødder i hendes egen slægts fortælling ligesom Sårfeber, der er en selvstændig fortsættelse af debutromanen. www.saarfeber.dk

Vaniljehuset er en slægtshistorie om ambitioner og svigt og den svære kunst at stræbe efter de rigtige mål i livet.

I slutningen af 1800-tallet vokser skomagerens søn Dusinius op i Odense som den tolvte i en søskendeflok. De trange forhold i barndomshjemmet gør ham sulten efter rigdom og anseelse, og allerede som otteårig er Dusinius i gang med at købe billigt og sælge dyrt. Som ung mand grundlægger han et handelsfirma - Vaniljehuset - som snart bliver et af landets førende.

Under et ophold på Hareskov Kuranstalt i 1929 ser den ældre, hjertesvage Dusinius tilbage på sit omtumlede liv, sin barndoms trængsler, sin ungdoms forvirrede kærlighedsforhold og de lyssky forretningsforbindelser han fik under Første Verdenskrig og som endnu forfølger ham.

Hvad oplever man, når man går tilbage i tiden og møder de mennesker, som levede i kølvandet af Struensees henrettelse, som blev en del af oplysningstiden med de store landboreformer, som gennemlevede englændernes bombardement af København, hvor vi mistede vores flåde, fik besøg af spaniolerne og gik bankerot? De mennesker møder vi her i bogen. Flere kommer til. Vi bliver inddraget i deres kampe for deres ideer og tager del i deres familieliv, hvor døden ofte uden varsel tager et barn eller en mor i barselsseng. Kærligheden blomster men har ofte svære kår. Kvinderne kæmper for at få uddannelse. Koleraen kommer, og de unge sønner bliver sendt i krig i Slesvig. Vi er i Svendborg, da Jacob bliver døbt i 1776, kommer med ham på Vajsenhuset i København og med til Nyborg, hvor han genser sin Amalia. Vi tager med Simon fra Dons til Reventlow på Christianssæde, og sammen med ham må vi begrave hans to hustruer. Elise hentes til Gyldenholm fra Eckernførde og opbygger en blomstrende mejeridrift. Christian bringer den grundtvigske vækkelse til Borbjerg, mens hans søster Augusta, sammen med sin svigerinde Mine, opretter den første højskole for unge piger i præstegården. Vi forlader i denne omgang Hans og Laura på Gammelgaard på Als efter den blodige kamp i byen Kær, som blev det afgørende slag i krigen 1864. Bogen er litterært bearbejdede familiefortællinger, hvor personerne gør en svunden tid levende. De springer op fra bogens sider som boblerne i bækken, er hos os en stund, for så at briste og brede deres ringe i vandet. Ulla Fasting har en baggrund som sygeplejerske, underviser, forsker, landmand og medlem af Det Etiske Råd. Hun har arbejdet internationalt med uddannelse af sundhedspersonale i krigshærgede lande. I en periode var hun medlem af Regionsrådet i Region Midtjylland. Ulla blev født under krigen i Haderslev og flyttede som 9-årig til Frederiksberg, hvor hun boede hos sine bedsteforældre sammen med sin mor og lillesøster. Bedsteforældrenes hus var fyldt med fortællinger, som Ulla sugede til sig, og som vakte hendes interesse for fortællingens mange lag og muligheder. Fortællingen blev hendes måde at forstå verden på. ”Jeg har fortalt eventyr både til mine egne børn og til de syge børn, jeg tog hånd om som sygeplejerske. Da jeg sad i Det Etiske Råd, rejste jeg landet rundt og fortalte om etiske dilemmaer, og siden har jeg fortalt om mine oplevelser fra Kosova, Irak og Afghanistan.” Som boblerne i bækken er Ulla Fastings første skønlitterære bog, og den har rødder i hendes egen slægts fortælling.

Gennem et halv århundrede følger vi tre generationer af kvinder: Mette, Anna og Else, hvis liv udfolder sig parallelt med landets historie.

DRØMMEN OM SVANHOLM Gennem hovedpersonen Sander, hans familie og venner, præsenteres læseren for hverdagen i storkollektivet Svanholm. Bogen inviterer desuden læseren til at dykke ned i fortiden og følge den dramatiske historie om selvejerbonden Helge og hans families kamp for overlevelse i de urolige år omkring bondeoprøret i 1534, hvor Svanholm Gods spillede en afgørende rolle historisk set. En kortvarig, men skæbnesvanger besættelse af Svanholm resulterede i tyveriet af de originale papirer fra godsets dragkister. Denne begivenhed har inspireret forfatteren til at skrive en dramatisk historie om, hvad der drev bønderne til så radikale handlinger som at nedbrænde en del af Svanholm Gods og stjæle alt af værdi. Fortællingen om bøndernes opstand og dagligliv blev en integreret del af denne roman.

Jens og Marie er stræbsomme mennesker i 1800-tallets hedeland i Jylland. De møder medgang og modgang, både personligt og landbrugsfagligt, og deres hverdag er befolket af deres familier, sognets præster, sognerådsmedlemmer og solide bønder, som alle er en del af denne fortælling. Og så er der de skæve eksistenser: den fordrukne degn, der falder i brønden, den sære husmand, der strør om sig med bibelcitater, tjenestepigen, der bliver voldtaget og senere dør i barselsseng, den småt begavede gårdmandssøn, som af sognerådet bliver ekspederet til Amerika sammen med kone og mindreårige børn og tjenestekarlen, der har succes hos kvinder, men bestemt ikke magter at ”svare enhver sit”. Albæk, Snejbjerg, Haunstrup, Snærlund, Kølkær og Rind er stednavne på Herningkanten. Personerne i Svare enhver sit lever på den egn, men de kunne lige så vel have levet på Vardeegnen, i Vejen eller Vendsyssel – eller tæt på Viborg. Livsbetingelser i 1800-tallet var mere eller mindre ens i den del af Danmark, hvor heden havde stor udbredelse. Personerne kunne for så vidt også have levet i mere frugtbare egne. Den økonomiske, sociale, kulturelle, folkelige og religiøse udvikling, som er bogens overordnede tema, havde samme udtryksformer i forskellige egne.