Søgeresultater: 29

I novellesamlingen "Uden is" skildrer Jutta Guldager forholdet mellem mennesker og de psykologiske mekanismer, der virker så skjulte for bevidstheden, men som er så styrende for relationen.

Indhold
"Allan"
"Tante Lauras kærlighed"
"Brombær"
"De mystiske barrikader"
"Dråben"
"Huset"
"Uden is"
"En mandfolkegave"
"Sanktvejtsdans"
"Englevagt"

Jutta Guldager er en dansk forfatter. Hun debuterede med novellesamlingen "Kys mig" i 1995. Jutta Guldager har sidenhen udsendt to bøger og skrevet bidrag til flere antologier.

Dramaets kerne er konflikt. Det gælder også for novellerne i denne samling, hvor flere af personerne følelsesmæssigt er ude at svømme – med potentielt farlige konsekvenser som død, konkurs eller deroute. De er kort sagt på gyngende grund med deres længsler, deres drømme og stræben efter kærlighed. Men flere af dem er samtidigt fulde af løgn og forstillelse, bedrag eller selvbedrag, som bestemt ikke gør bølgegangen mindre. Mød speciallægen, der har alt, hvad han kunne ønske sig af ting og sager og samtidig hader alt og alle men alligevel ikke kan forstå, at han ikke er lykkelig, den dybt alkoholiserede scripter Lola, der er løbet sur i alle facetter af sit liv og ægteparret Sussi og Svend, der langsomt kvæles i familiens skød … og mange andre tankevækkende skæbner. Gorm Hansen er mag.art. i nordisk litteratur. Han har undervist både på Københavns Universitet og Aalborg universitetscenter og har bl.a. udgivet H. C. Andersen og Søren Kierkegaard i dannelseskulturen. Ud over at undervise har han også arbejdet professionelt som skuespiller, teaterinstruktør og dramatiker med fem udgivne teaterstykker.

Vanddiamanter i spil er en roman om ægteskab, forældreskab, venskab og utroskab, kærlighed og seksualitet, krise og forandring. Vi følger 5 par i alderen 53-64 år, som bor i Storkøbenhavn og Nordsjælland.

Siden sin allerede roste novelledebut i 1997 med samlingen En hel dags kærlighed har Sidsel Falsig Pedersen skrevet yderligere tre novellesamlinger samt to romaner. Og hun har ikke alene vist, at hun har sin helt egen meget originale stemme i den nye danske prosakunst, hun er også umiskendeligt blevet bedre og bedre til det hun foretager sig litterært – det kondenserede udtryk, den vilde og overraskende fantasi, den tørre humor, blandingen af de genkendelige hverdagssituationer og det surreelle og foruroligende, som hele tiden får Sidsel Falsig Pedersens historier til at udvikle sig i spændende, uventede retninger.

Dette udvalg viser hendes særlige og yderst originale fortællestemme, hendes skarpe blik for det groteske, hendes evne til at balancere det tilsyneladende banalt hverdagsagtige med det forrykte og surrealistiske. Samtlige af bogens fortællinger er optrykt fra forfatterens indtil videre fire novellesamlinger – dog har Sidsel Falsig Pedersen selv foretaget en let redigering af flere af teksterne.

Vi tror, vi ved, hvor vi har hinanden. Men det gør vi ikke altid. Midt i hverdagen kan et lyn slå ned og afsløre, at tingene slet ikke er, som vi forestillede os, og at dem, vi kender bedst, er dem vi kender mindst. Det er i vidt omfang en sådan erkendelse, der ligger bag historierne i Enebørn, og man vil uden tvivl være forvisset om sandheden deri, når det sidste blad er vendt. Der er ikke så få overraskelser i vente både for læseren og for novellernes personer – og en hel del stof til eftertanke. Enebørn handler nemlig ikke mindst om vores misforståelser i forhold til hinanden og om de følger, de kan få, følger som kan være både morsomme, absurde og tragiske. Tilsammen tegner novellerne et portræt af moderne mennesker – moderne individer – og deres indbyrdes relationer. Man vil finde både charmerende og mindre flatterende træk. Pressen om Enebørn: “Otterstrøm skriver både stramt og gavmildt. Novellerne er korte og fyndige, men som læser føler man sig aldrig ladt i stikken af prætentiøse forsøg på at gøre teksten til mere end den er. Hos Otterstrøm er virkeligheden finurlig og bitter – og vanvittigt underholdende.” – Jyllands-Posten “Det fineste og mest lovende ved Anja Otterstrøm er hendes absolutte gehør for replikker, som breder sig til et smukt gehør for situationer.”
 – Politiken “Otterstrøm viser sig både som en glimrende stilist og betydelig menneskeskildrer … en debut, som man har lov til at vente sig mere af fremover.”
 – Nordjyske

Bogens ni noveller handler først og fremmest om parforholdet, dets glæder, komplikationer og udfordringer – med erotikken stående i centrum. Vi ser de almindelige mennesker i deres almindelige liv og er vidne til deres erfaringer, sejre og nederlag. Synsvinklen er maskulin. Hovedpersonerne er således både familiefædre, ældre singler, unge mænd og drenge. Uddrag af bogen Lily svarede ikke. Hun kiggede ned i jorden. Jeg kunne ikke stoppe. – Måske skyldtes det hele bare, at vi kom fra to vidt forskellige hjem. Jeg havde en far derhjemme. Det havde du ikke. Lily søgte snart over mod et par af klassekammeraterne, hun egentlig allerede havde sagt farvel til. Jeg gik efter, selvom jeg godt vidste, at jeg ikke skulle. Lily var allerede gået videre, og nu var hun udenfor. Hun begyndte at småløbe i sko, der ikke var beregnet til at løbe i. Jeg stod i døren, og der kom en råbende stemme ud af min mund. – Alting har en ende, og en regnorm den har to. Lidt efter var hun helt væk. Om forfatteren Jørgen Døssing Jepsen er født i Esbjerg i 1956. Han har tidligere udgivet novellesamlingerne Søndagstur (2012) og Legehuset (2016).

Der står et tomt hus i den jyske by Mørke, som manden Mos har arvet efter sin afdøde far. Da både Mos og kvinden Pelle får job i det jyske, flytter de fra det københavnske Vesterbro (hvor de lykkelige småbørnsfamilier griller i gården) til Mørke. Pelle ser det som en måde at slippe væk på, mens Mos vil bygge rede, som han udtrykker det. Han går i gang med at lave køkkenalrum og taler om børn. Trygge børn, der skal lege i haven og spise æbletærter lavet af deres egne æbler. Pelle vægrer sig mod konformiteten, og vanen tro gemmer hun sig i klædeskabet. Skabe er bare rum uden vinduer, siger hun.
"Et hjem i Mørke" er en underfundig historie om en kvinde, der lader livet vælge for sig og først handler, da hun mister det, hun ikke selv har valgt. Med skæv underspillet humor lader Grünfeld os se ind i parforholds-børne-lykke-idealbillede-fælden og de muligheder, der skabes, hvis man tør tage livet på sig.

Denne bogs tekster giver et skarpt og direkte indblik i nogle af de mange spil, vi som mennesker spiller for os selv - og sammen med andre. Der er små snapshots af hverdagens mange små situationer, og der stilles skarpt på nogle store dilemmaer, som livet byder på.

Hvordan har DU det egentlig? Da ægtefællen rammes af livstruende sygdom, opdager fortælleren, lidt efter lidt, at en pårørende er noget nær usynlig for omgivelserne. Det gælder både i den sociale omverden og i mødet med et kompetent og effektivt sundhedssystem, der langt henad vejen overser, at den pårørende er et tænkende og følende menneske – en ressource. INGEN HAR ORDET er en personlig, på en gang nøgtern og poetisk, pårørendefortælling. Om tab og afmagt, ensomhed og dilemmaer. Om at turde række ud til familie og venner. Men også et vidnesbyrd om, at det at være tæt på et menneske med alvorlig sygdom – uden at miste sig selv og håbet – kan åbne for nye indsigter og livsmuligheder. Birte Kont (f. 1948) er cand.phil. i Litteraturvidenskab og næstformand i den skønlitterære styrelse i Dansk Forfatterforening. Har i en årrække arbejdet med foredrag og redaktion samt kulturelle og litterære arrangementer i Cinemateket og LiteraturHaus i København. Har blandt andet skrevet for børn og om Franz Kafkas forfatterskab og debuterede som skønlitterær forfatter med romanen En by i Rusland (Gyldendal 2011), solgt til USA i 2020. Har bidraget til en række antologier, senest med lyrik i Fem kvinder – En miniantologi med DVD (Ravnerock 2021).

Thorstein Thomsens meget roste romaner, Bare vi har hinanden, Roser til mor og Han er min bror kommer nu i en flot omnibusudgave. Persongalleriet i de tre romaner er beboere i det samme boligkompleks i Lyngby, og bøgerne giver et flot tidsbillede af forstadslivet fra 1950'erne til slutningen af 1980'erne - med øget velfærd, ungdomsoprør, ny musik, uddannelsesboom, kvinder på arbejdsmarkedet og opbrud i kernefamilien. Men først og fremmest introduceres vi til nogle rigtige mennesker, Gibber og hans stedfar, den festlige, men aldeles ikke uproblematiske Richard, til 16-årige Michael, der er fuld af de nye rytmer, men som skal spille dansk pop med sin far i duoen Lille Michael og Far og til brødrene Johnny og Jeff, der livet igennem bevarer en stærk samhøringhed trods forskelle og uenigheder og koner, der ikke kan tåle synes af hinanden. Trilogien henvender sig bredt - til både unge og ældre og til dem midt i mellem.

Hvad oplever man, når man går tilbage i tiden og møder de mennesker, som levede i kølvandet af Struensees henrettelse, som blev en del af oplysningstiden med de store landboreformer, som gennemlevede englændernes bombardement af København, hvor vi mistede vores flåde, fik besøg af spaniolerne og gik bankerot? De mennesker møder vi her i bogen. Flere kommer til. Vi bliver inddraget i deres kampe for deres ideer og tager del i deres familieliv, hvor døden ofte uden varsel tager et barn eller en mor i barselsseng. Kærligheden blomster men har ofte svære kår. Kvinderne kæmper for at få uddannelse. Koleraen kommer, og de unge sønner bliver sendt i krig i Slesvig. Vi er i Svendborg, da Jacob bliver døbt i 1776, kommer med ham på Vajsenhuset i København og med til Nyborg, hvor han genser sin Amalia. Vi tager med Simon fra Dons til Reventlow på Christianssæde, og sammen med ham må vi begrave hans to hustruer. Elise hentes til Gyldenholm fra Eckernførde og opbygger en blomstrende mejeridrift. Christian bringer den grundtvigske vækkelse til Borbjerg, mens hans søster Augusta, sammen med sin svigerinde Mine, opretter den første højskole for unge piger i præstegården. Vi forlader i denne omgang Hans og Laura på Gammelgaard på Als efter den blodige kamp i byen Kær, som blev det afgørende slag i krigen 1864. Bogen er litterært bearbejdede familiefortællinger, hvor personerne gør en svunden tid levende. De springer op fra bogens sider som boblerne i bækken, er hos os en stund, for så at briste og brede deres ringe i vandet. Ulla Fasting har en baggrund som sygeplejerske, underviser, forsker, landmand og medlem af Det Etiske Råd. Hun har arbejdet internationalt med uddannelse af sundhedspersonale i krigshærgede lande. I en periode var hun medlem af Regionsrådet i Region Midtjylland. Ulla blev født under krigen i Haderslev og flyttede som 9-årig til Frederiksberg, hvor hun boede hos sine bedsteforældre sammen med sin mor og lillesøster. Bedsteforældrenes hus var fyldt med fortællinger, som Ulla sugede til sig, og som vakte hendes interesse for fortællingens mange lag og muligheder. Fortællingen blev hendes måde at forstå verden på. ”Jeg har fortalt eventyr både til mine egne børn og til de syge børn, jeg tog hånd om som sygeplejerske. Da jeg sad i Det Etiske Råd, rejste jeg landet rundt og fortalte om etiske dilemmaer, og siden har jeg fortalt om mine oplevelser fra Kosova, Irak og Afghanistan.” Som boblerne i bækken er Ulla Fastings første skønlitterære bog, og den har rødder i hendes egen slægts fortælling.

En aften hører en femårig pige sine forældre skændes, hun flygter fra det ved at gemme sig under dynen med sin bamse. Fem år senere møder vi den samme pige som henholdsvis skilsmissebarn og kernefamiliebarn. Via nedslag ca. hvert tiende år følger læseren ‘de to piger’ gennem de forskellige livsfaser fra barndom til alderdom. Sendt ud i livet med hver sin baggrund udvikler de sig forskelligt, det samme gør deres tilværelse, og de kommer til at udfylde deres livsroller på hver sin måde. Centralt i romanen står skildringen af skilsmissen, dens konsekvenser for de involverede og de dønninger, den efterlader. I slutningen af romanen smelter de to personer sammen igen. Den gamle kvinde accepterer og tager ejerskab over det liv, hun fik. Her stilles også spørgsmålet om, hvorvidt det enkelte menneske har en personlig kerne, som vi bærer i os uafhængig af, hvordan vores liv former sig. Og måske er der et lille kernehus inderst i os alle, som er helt os selv – noget som vi har bjerget gennem vores liv, eller som har bjerget os i gennem – noget der er ‘mig’. Romanen kan læses som et forsøg på at belyse dette spørgsmål, som nok dukker op for os alle på et tidspunkt. Men den er også en række tidsbilleder, som generationen, der er født omkring 1950 vil nikke genkendende til. Yngre generationer kan undre sig og more sig over den tid og den hverdag, som deres forældre og bedsteforældre har levet i. Annette Møller, f. 1946, er uddannet cand. mag i dansk, filosofi, dramatik og idræt fra Københavns Universitet. Hun har undervist på Greve Gymnasium i 35 år. Gennem alle årene har hun været en aktiv skribent, hun har skrevet artikler, kronikker og anmeldelser til fagblade og dagblade.