Søgeresultater: 44

Katastrofen er altid tættere, end man tror. Melanie Barrick havde lært det på den hårde måde, mens hun voksede op i de sociale myndigheders varetægt. Men nu, som voksen og med en hengiven mand, fast arbejde og sin vidunderlige, nyfødte søn Alex troede hun, at det var et overstået kapitel i hendes liv. Lige indtil en tirsdag eftermiddag hvor hun som sædvanlig henter Alex hos dagplejeren – kun for at finde ud af at han er blevet tvangsfjernet af myndighederne. Det er enhver forælders værste mareridt, men det er endnu værre for Melanie, som kun alt for godt kender konsekvenserne af at blive opslugt af systemet. Og alting bliver om muligt endnu værre, da hun finder ud af, at politiet har ransaget hendes hjem, og at de har fundet kokain nok til at sende hende bag tremmer i mange år. Beviserne imod hende er overvældende, og hvis det ikke lykkes hende at bevise sin uskyld, vil hun aldrig få sin søn at se igen. Samtidig kæmper den assisterende offentlige anklager, Amy Kaye – som har fået Melanies sag – med sine egne problemer. Hun er gået i stå med en sag, som ingen ønsker, at hun skal efterforske – en serievoldtægtsmand, som bærer maske og taler til ofrene med hviskende stemme, og som har overfaldet snesevis af kvinder i årenes løb uden at blive fanget. Inklusive Melanie. Men nu er hendes overfaldsmand måske nøglen til hendes redning … eller til hendes undergang. Parks har komponeret en mesterlig og gribende fortælling. – Oprah.com Et stærkt plot, et overbevisende persongalleri og en handling, som vil få læserne til at sluge bogen i én mundfuld. – Alafair Burke Brad Parks er den eneste forfatter, som har vundet både Shamus, Nero og Lefty Awards, tre af de mest prestigefyldte krimipriser i USA. Hans romaner er oversat til femten sprog og er blevet rost til skyerne overalt.

En ung pige flygter fra konflikten i Somalia med sin mor og søskende, og de ender i Roskilde. Efter en tid som overbevist muslim og somalier vil den begavede, smukke Baraka assimileres. Hun har mødt Esther, en ældre jødisk kvinde, der betror hende historien om sin egen forvandling fra tjekkisk holocaust-overlever til den danske overklassekvinde Rosa. Baraka vil forvandle sig selv, koste hvad det vil. Hun bliver til Maria og bor i en lille ærkedansk provinsby, gift med en ansat fra det lokale byggemarked. Efter nogle år som husmor og studerende dér leder hendes stærke opdrift og udlængsel hende til USA, hvor hun bliver stjerne i en stor tv-serie. Men hun længes efter sin muslimske kultur og vender hjem til sin mor, der nu bor på Nørrebro. I København arbejder hun i Røde Kors, og her møder hun den asylsøgende dreng Umar med palæstinensisk baggrund. Hun føler sig uforståeligt stærkt knyttet til Umar.
Lidt efter lidt tegner der sig et ubrydeligt mønster imellem de tre mennesker fra hver sin verdensdel og fra hver sin tidsalder.
Et andet menneske, et andet liv er skrevet i tre spor: Barakas/Marias, Esthers/Rosas og Umars, men Baraka er fortæller igennem hele bogen. Hun er stærkt troende muslim, omskåret, som den somaliske tradition byder, og stolt af det. Omskæringen har ikke dæmpet hendes seksuelle begær, tværtimod, og hun mærker hele sit liv andres stærke begær efter hende.

Rachel og Andys veje krydser hinanden flere gange gennem livet. Måske er de skabt for hinanden, men er kærligheden stærk nok til at overvinde deres forskelligeder?

"Får Samuel Beckett til at forekomme direkte munter; alligevel har den nådesløse pessimisme en underligt forfriskende virkning" The Indendent Velkommen med på nattevandring gennem en turistplaget post-kommunistisk middelhavsby på Balkan, guidet af en misantropisk forfatter (der ikke har skrevet noget i årevis), i skæret fra brændende olivenlunde på bakkerne og med lava ulmende under den middelalderlige brostensbelægning. Velkommen til det gamle slavemarked, hvor Cervantes efter sigende blev mishandlet. Velkommen til første roman på dansk af den montenegrinske forfatter Andrej Nikolaidis, elsket af bl.a. Slavoj Žižek, hadet af de højreradikale kræfter i hjemlandet. Velkommen til EU-prisvindende: Sønnen. Findes der fred ved morgengry?

Farklausulen er en rørende og personlig roman om familiehemmeligheder, blodets bånd og generationskløfter, om kærlighed og svigt, og den krævende øvelse det er at være en familie, trods alt.

En far vender tilbage til Sverige for at hilse på familien, som han ikke har set i lang tid. Datteren er gravid med den forkerte mand, hans neurotiske søn er selv blevet far, og nu ønsker han, at faren som er blevet farfar skal tage vare på sig selv. Den allerede indgåede farklausul skal genforhandles. Men er det muligt? Ikke uden krig.

”Stor genkendelighed og stor humor. Jeg grinte meget og med hele kroppen.”
Aftonbladet, Sverige

”Farklausulen er en underholdende, tankevækkende og sproglig brillant roman fra Jonas Hassen Khemiri – en af Skandinaviens mest potente samtidsforfattere.”
– VG, Norge

”Med Farklausulen har Jonas Hassan Khemiri overgået sig selv … Klog og enkel, og med en storhed i gemt i detaljerne, i handlingsmønstrene som blotlægges, er Farklausulen Khemiris bedste roman – og desuden et af litteraturårets største højdepunkter.”
– Expressen, Sverige

”Hun var rullet forholdsvist stramt af tapet at være. Muligvis fordi der var gået så mange år, inden hun fandt ud af, det var tapet, hun i virkeligheden var.” Fanden og 39 andre hverdagsmagiske, småmorbide skyggefortællinger er et sprogligt sprudlende og humoristisk tidsbillede, hvor forfatterens litterære mikroskop sætter fokus på menneskets skyggefulde facetter. Forfatteren Karoline Hedegaard Brander (f. 1973) er født i Nordsjælland, men bor nu på en vindblæst bakketop i Nordjylland efter en årrække at have boet med sin familie i Asien og Afrika.

Den fordrukne Max Mørk bliver fordrevet fra Danmark i 1935 og må genopfinde sig selv i New York som en ny slags mand, der er i stand til at få geniale idéer. Han tvinges til at ofre andre for selv at kunne overleve i en tid med forkromede fremtidsvisioner og en synlig fascisme, der marcherer i Manhattans gader. Det lykkes Max at stifte familie og nå til tops i fantasiens nye brancher, men han er under konstant angreb fra et mistænkeligt land, hvis egen sjæl er ved at ændre sig. Lige bagved rumskibsdrømme og jazz lurer Verdenskrigen. Da tragedien rammer hans jødiske plejefamilie, er han nødt til at vælge side og spørge sig selv om, hvad hans egen udvandring har kostet ham, ikke mindst tabet af sønnen Erik, som han efterlod i Danmark. AMERIKANEREN er en historisk roman, en dramatisk slægtsfortælling og et kærlighedsbrev til den farfar, Christian Mørk aldrig lærte at kende, og hvis biografiske skæbne fortaber sig i tidens strøm. Den er samtidig et spejlbillede af det liv, Christian selv stadig gennemlever som indvandrer i New York, ikke ret mange gader fra det hus, hvor Max boede.

”I saw something nasty in the woodshed!” Gården Den Rene Ynk er en satire over Jane Austens, Brontë-søstrenes og Thomas Hardys landlige melodramaer – og den er virkelig også både morsom og meget genkendelig som genre (og ligger nr. 57 på the Guardian’s liste over de 100 vigtigste engelsksprogede bøger nogensinde). Den handler om storbypigen Flora Poste, der ikke ser sig i stand til at forsørge sig selv og derfor beslutter sig for at flytte ind hos nogle slægtninge på gården Den Rene Ynk nede i det mørke Sussex. Flora er en meget bestemt ung dame, der elsker ro og orden og hader alt, hvad der er ukultiveret – og med Starkadderne bliver hun mere end almindeligt udfordret. Det er også i Sussex, hun møder Londonlitteraten mr. Mybug, der arbejder på en biografi om Brontë-søstrenes bror, Branwell. Mr. Mybug mener at kunne bevise, at det var Branwell, der skrev Stormfulde højder og alle de andre værker, der ellers tilskrives søstrene, og at de fordrukne søstre stjal manuskripterne fra deres stakkels underkendte bror.

Frank er vokset op i Hvidovre, moren var kontordame og faren den sørgelige skikkelse Rock Tage, som hver aften tog ind til Strøget med sin guitar for at få kylet mønter efter sig. Her levede han og døde – en hemmelighed, som Frank stadig bærer på.

Frank forelsker sig i Thea, som er yngste generation i den stenrige Holmberg-familie – datter af champagnesocialisten André og den feterede tv-personlighed Ingelise. Til familiefrokosterne i sommerhuset i Skagen er der plads til alle, som de siger, men Frank har en nagende følelse af ikke at høre til, at der er sket en fejl, og at han snart vil blive afsløret som bedrager. En dag forsvinder han under mystiske omstændigheder, og da han vender hjem, er det med en historie, der er meget svær at tro på.

Frank vender hjem er en fortælling om mennesker, der kæmper for at finde sig en plads i livet – en sjov og kulsort roman, der tegner et portræt af to vidt forskellige familier i et dansk klassesamfund, hvor nogle flyder ovenpå som korkpropper, mens andre går til bunds.

Søen er kæmpestor og et lille samfunds absolutte livsgrundlag. Men noget i søen er ikke, som det skal være. Vandstanden falder, man får eksem af at nærme sig vandet. Søen er også en betagende tjekkisk roman sat i et unavngivent område i årene omkring Østblokkens sammenbrud og med de første klimaforandringer som underliggende tema, for ikke at nævne radikalisering, identitetssøgen og kærlighed. Søen vandt velfortjent den store tjekkiske litteraturpris Magnesia Litera og EUs litteraturpris, og er Bellovás internationale gennembrud med oversættelser til nu 20 sprog.

Vinter er en roman om en dysfunktionel jul i en dysfunktionel familie i et dysfunktionelt England i en dysfunktionel verden.

Sophie Cleves er vor tids Ebenezer Scrooge. Sur og gammel bor hun i en kæmpe villa og er, som hendes søster, Iris, noterer sig, typen, der ikke har andet at servere til jul end valnødder og et halvt glas med glaserede kirsebær. Netop julen står for døren i hjemmet med de femten soveværelser, og aktivisten Iris er netop vendt hjem fra Grækenland, hvor hun har hjulpet migranter i land. Med sig har hun sønnen Alex, der ved et busstop samler den kroatiske student Lux op og betaler hende for at spille hans kæreste i helligdagene.

Vinter er den anden bog i Ali Smiths kvartet. Den første var Efterår, der udkom i august 2018. 

Der findes forløbere for science fiction-litteraturen helt tilbage til de gamle grækere. Men det er i perioden 1870-1920, at genren for alvor vinder udbredelse og udvikles af forfattere der ser at den passer til den nye tidsalder – en periode med voldsom udvikling indenfor videnskab og teknologi, men også indenfor samfundsforholdene.