Søgeresultater: 15

Erik lider af epilepsi, men endnu mere lider han under sine omgivelsers uvidenhed. Allerede som tiårig sendes han på institution, fordi hans familie ikke kan håndtere hans lidelse, og herefter fortæller Erik selv historien om et ellers almindeligt menneske, der i tyve år holdes indespærret mod sin vilje.

Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede med "Mit hjertes have". Sidenhen har Bjarne Nielsen Brovst skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

"Systemet" er centreret omkring den lille provinsby Sandborg, hvor "Glideren" fungerer som borgmester, hvis rigtige navn ingen efterhånden kan huske. Alt ånder umiddelbart ro og fred i den lille by, lige indtil den dag, hvor det politiske og det økonomiske system begynder at gå i opløsning. Først kommer der kontroverser på tværs af de to klassiske samfundsgrupperinger, dem som har og alle de andre ... Men snart udvikler det sig til også at slå splid internt i grupperne.

"Systemet" er første bind i serien om en lille dansk provinsby, Sandborg, og det politiske og sociale spil, der foregår i byen.

Flemming Madsen (1912-1997) var en dansk forfatter, der blev udlært typograf og arbejdede inden for journalistikkens verden, bl.a. både for Berlingske og DR. I sine yngre år skrev han bøger om danske kunstnere enten alene eller i samarbejde med andre forfattere. Flemming Madsen er også kendt for sit kendskab til fransk kultur og historie ("Frankrig på skillevejen", 1945), samt sine realistiske romaner.

De er unge under den kolde krig, hungrende efter liv og forandring. De drømmer om at slippe fri af forældregenerationens skygge, dens sociale og moralske regler og følelse af skyld og skam fra krigens tid. Journalisteleven Tino, gymnasiasten Tor og idémageren Buller spejler sig i tidens film og digtning i et forsøg på at finde fodfæste og mod til at forfølge deres drømme. Alle er på vej væk med deres håb om en anderledes fremtid. Ad hver sin vej prøver de sig frem i et spændingsfyldt felt præget af opbrud og den verden af nye muligheder, der åbner sig først i 60’erne. Gongong er en konfliktfyldt fortælling om at være ung og håbefuld i den danske provins, mange er rundet af og bærer i sig. Men det er også en fortælling om konflikter – opslidende og lokale stridigheder der trækker spor tilbage til krigens tid. Romanen er en selvstændig fortsættelse af Lido fra 2006. Ulrik Gräs (f. 1940). Debuterede som forfatter i slutningen af 1960’erne. Gongong er hans tiende roman og en vigtig brik i forfatterskabets mosaik fra den danske provins. Senest udkom romanerne Berusede by (2000) og Lido (2006). Læs interviews med Ulrik Gräs i Information og Kristeligt Dagblad. Læs aktuelt forfatterportræt i Jyllands-Posten. Lyngby Jepsen-prisen til Ulrik Gräs Ulrik Gräs modtager 13. maj Hans Lyngby Jepsen-prisen for den anmelderroste roman Gongong, som udkom på Tiderne Skifter sidste år. I motiveringen hedder det: ”Med prægnante betegnelser som det mangfoldiges talsmand, byens samvittighed, tidsånden og engagement in mente, er Ulrik Gräs (…) det helt naturlige valg, når Hans Lyngby Jepsens liv og virke danner baggrund for uddelingen af denne pris.” Hans Lyngby Jepsen satte i et halvt århundrede sit præg på dansk litteratur. Overrækkelsen finder sted i Huset i Aalborg, hvor Lyngby Jepsen voksede op. Pressen skrev: "Tænk Dem en prosa lige så ekspressiv og lyrisk som Tom Kristensen og Johannes V. Jensen tilsammen, men samtidig så deskriptiv og episk som Henrik Pontoppidan eller Tage Skou-Hansen. Føj hertil en ostentativ, scenisk fremvisende evne, dramatisk som Herman Bang og i nyere tid Helle Helle og De har en vis idé om vingefanget i Ulrik Gräs’ stofmættede og atmosfærefyldte roman om menneskeskæbner og social konflikt i en provinsby i Danmark. (...) Hvad forfatteren angår, den nu 71-årige Ulrik Gräs, må man sige, at han med denne storslåede, stofrige, gennemresearchede, men også overlegent velskrevne roman går alle 12 omgange for Vestbyen og vinder suverænt på point." - Information "Med Gongong har Ulrik Gräs afsluttet en kolossalt interessant og bemærkelsesværdig romantrilogi om efterkrigstidens danske værdikamp og løsrivelsen fra nazistisk okkupation, reaktionære konventioner og konform konservatisme. Og hovedpersonerne slipper vi midt i en række personlige og politiske rystelser, der indvarsler en ny runde, en ny kamp, en ny tid." - Weekendavisen "Ulrik Gräs har med sin roman ramt lige i solar plexus af en tid fuld af opbrud og ankomster, bid og strid. (...) en historisk-kulturel øjenåbner fortalt med et formidabelt overblik." - Kristeligt Dagblad ''Gräs skriver funklende klart og i et detaljemættet sprog med skiftende perspektiv imellem de forskellige personer. Det er satirisk og revsende men uden at forflade stoffet eller forfalde til letkøbt fordømmelse. Romankunst med stort R.'' - Berlingske "Det ulmer i denne roman, der kan virke rasende og afmægtig i sin beskrivelse af logers og socialdemokratisk pamperi, sammenspisthed og enevælde. Det kan virke grovkornet og ramsaltet, men det er netop dette raseri, der gør den rationelle Gräs til sådan en levende og læseværdig forfatter. Bogen er jo skrevet med passion og indignation, men det er ikke med passion for en funden sandhed. Udgangen er åben - og kræver en fortsættelse om den ungdom, der gjorde sig fri." - Nordjyske Stiftstidende "Sublimt. Gräs skriver så fortættet og frodigt og vidende, at man lige skal »synke« lidt mellem kapitlerne. Men samtidig så elementært underholdende og interessevækkende, at man hurtigt mander sig op og læser videre." - Jydske Vestkysten "Gongong er, som alle Gräs' bøger, utrolig velskrevet, underholdende og gennemresearchet, så tiden fremstår lysende klar trods dens ofte grumsede karakter. Forfatterskabet er sammen med Bent Vinn Nielsen og Kirsten Thorup nok det bedste, vi har af moderne arbejderlitteratur." - Dagbladet Arbejderen "Glimrende og velskrevet satirisk portræt af et provinssamfund og den unge generation anno 1960." - Lektørudtalelse "Gongong er en selvstændig fortsættelse af Lido fra 2006, men den kan så afgjort stå alene, og man kan ikke undgå at tænke på andre store generationsromaner som fx Tom Kristensens Hærværk." - Bogmarkedet "Det stærkeste i Gongong er de fotografiske beskrivelser af tid og sted, af tidens vaner og fornøjelser, af en jysk provinsby med social diversitet. Ulrik Gräs husker sansenært, og han har meget at fortælle om." - Jyllands-Posten ''Forfatteren Ulrik Gräs har med sin seneste roman fra en dansk provinsby, »Gongong«, slået sit mesterskab fast....Bogen burde være tvungen læsning i folkeskole og gymnasium, for bedre introduktion til afskeden med krigens traumer og ankomsten til en ny måde at fortolke verden på gives næppe.'' - Helsingør Dagblad

Bjarne Nielsen Brovst fejrer sit 25 års forfatterjubilæum med udgivelsen af en ny samling fortællinger fra Hanherred.



I "Min barndoms helt" er der fortællinger fra alle årene, helt tilbage til 1970 og frem til den sene roman om Boghandlerens Knud, hvor en anmelder kaldte Bjarne Nielsen Brovst jydernes svar på Bjarne Reuter. Og noget er der om det. Synsviklen er jysk, men humoren og fortælleglæden er universel.

Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede med "Mit hjertes have". Sidenhen har Bjarne Nielsen Brovst skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

"Vi har det jo dejligt" (1955) handler om den unge forfatter Henrik Gustafsen, der forsøger at finde ro til at skrive sin nye bog i det lille klondykesamfund ’Ravnekrogen’. Indbyggerne her er mildt sagt ikke helt normale, men de har det dejligt med hinanden og vil hellere end gerne involvere forfatteren i deres liv. Romanen blev i 1963 filmatiseret med Gabriel Axel som instruktør. Søeborgs udødelige klassiker er her indlæst og fortolket af Danmarks måske største Søeborg-fan, Tommy Kenter.




Det er nok Søeborgs mest positive roman, og den iscenesætter outsiderne som en livskraftig alternativ kultur til den urbane og fine. – Henrik Palle
s Not Exist"],"errors":{ Finn Søeborg (1916-1992). Født i København. Fik sin litterære debut i 1950 med "Sådan er der så meget", et satirisk billede af efterkrigstidens Danmark. Har skrevet romaner og novellesamlinger, en erindringsbog og kommentarer til en lang række dagsaktuelle begivenheder. Søeborgs bøger er samlet trykt i cirka 830.000 eksemplarer.

"Endeligt var toget borte, og et øjeblik efter var perronen tom. Min lille frøken stod helt ude, hvor forårssolen skinnede, og jeg gik hen til hende. I næste øjeblik stod jeg overfor hende og så hende ind i hendes smukke øjne. Det er fem og tredive år siden den forårsdag, men jeg husker det hele som var det i går."

I de 17 noveller i "Det første møde" skildrer Morten Korch både høj og lav, ung og gammel med sin umiskendelige Korch'ske humor og varme. Der er historier om fattige mennesker, der ejer nok hjertelig overflod til at gøre selv den rigeste mand misundelig, og om unge mennesker, der må brydes med kærlighed og forventninger. Det er små solstråler af historier, der varmer læseren, som når forårssolen skinner på et ungt par, der mødes for første gang.

Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

I en dansk provinsby flettes tre ægtepars skæbner ind i hinanden, da bogholderen Ovesen, efter at have udstået sin fængselsstraf for underslæb, vender hjem til sin småborgerlige og økonomisk ambitiøse kone. Hendes konstante krav tvinger Ovesen til at leve over evne og han er på vej mod økonomisk ruin, men forbindelserne til de to andre ægtepar, kan måske blive hans redning.

En forårsdag angribes arkitekt René Munkholm på bestialsk vis bagfra, mens han bevæger sig gennem en plantage nær sit hjem i Sondrup nord for Horsens Fjord. Myndighederne har ellers fredet området, men fredningsbestemmelser giver ikke nødvendigvis fred mellem mennesker. Med skrigende smerter i nakke og ryg segner arkitekten om i skovbunden uden på et eneste tidspunkt at have set skyggen af sin fjende.
Egnen er rig på kunstnere og galninge og krumbøjede skæbner, der har fået bibelen galt i halsen. En konditor, som også er orgelbygger, organist og komponist, bruger sit mangeartede talent på at frembringe en ganske speciel kage, hvis opskrift er både livfuld og chokerende. Her lever spåmænd, hjemmefilosoffer og to unge mennesker, der har gode grunde til at skjule sig. Her finder vi buddhister, tiltrækkende kvinder, en advokat, som har svært ved at tabe sig, og folk med skrivekløe, og det fortryllede landskab tiltrækker både svampejægere og rigtige jægere. Og ornitologer. For højt over bakkerne opfylder ålekrager deres mægtige V, denne vuggende pil på aftenhimlen. Og musvåger drejer ind i svimlende ovaler og får røde vinger. Landskabet er fugleland.
Og på den ubeboede kyst ved fjorden er det endnu stenalder. Et forsøg på at opklare en forbrydelse i den verden er ikke blot at bevæge sig ind i en labyrint, men i en forhekset irgang.

"Mortensens provinshistorie løfter det lokale op i mytens højder. Det er den store danske samtidsroman udsat for udvidet orkester uden smålig skelen til begrænsende hverdagsrealisme ... Næb og kløer har sine finurlige ligheder med H.C. Andersens historie om nattergalen ... Tilbage er der kun ydmygt at takke Henning Mortensen for at have givet anmelderen sin tro på dansk litteratur tilbage."
Lars Ole Sauerberg i Jyllands-Posten

"En både vild og varm, sjov og satirisk, grum og galopperende fortælling om de mennesker og egne, Mortensen er så god til at skildre ... Stærkt underholdende på en både sjov og lidt alvorlig måde."
Hans Larsen i Ekstra Bladet * * * * * (5 stjerner)

De fem onde år er besættelsesårene blevet kaldt, men langtfra af alle. Helge Brink Andersen er fisker og tjener gode penge. Tiderne er med fiskeriet; næsten alt hvad der trækkes op af havet, kan sendes til Tyskland, der er afhængig af fødevareleverancer fra Danmark. Helge nyder godt af de gode tider, og i 1944 bliver han selvstændig fiskeskipper i Gilleleje. Undertiden har han også andet end fisk i lastrummet: f.eks. Hitlers uvenner, der pænt må betale, og smuglergods, der omfatter alt fra cigaretter, klædestoffer og kuglelejer til brillanter og guldbarrer.
Til kundekredsen hører blandt andre 1940'ernes storsvindlere Linde og Hasselstrøm, kendt fra edderkop-sagen. Også tyske officerer, der har erkendt det forstående nederlag, er gode kunder; de har sikret sig "jødeguld" og andre fine sager. Det hele truer imidlertid med at gå i fisk, da Helge havarerer med sin kutter. Det får vidtrækkende konsekvenser.

Knud Simonsens tre hovedværker: Tørvekongen, 2008, Brunkul, 2011 og Vestkystbunker, 2013 udgør tilsammen en dokumentarisk trilogi om Danmark i 1940’erne. Med Guldsmugleren fra Gilleleje danner de fire romaner et sjældent firkløver. Knud Simonsens sarkastiske realisme afliver med stor veloplagthed myter og klicheer fra besættelsestiden. Knud Simonsen blev født i 1950 i Nordjylland. Han er uddannet arkitekt fra Arkitektskolen i Aarhus og har efterfølgende studeret kunsthistorie ved Aarhus Universitet. Udover sit forfatterskab har Knud Simonsen også tegnestue og arbejder med opførsel af typehuse i Danmark samt på Færøerne. Han er bosat på Djursland.

Andet bind i serien om en en lille dansk provinsby, Sandborg, og det politiske og sociale spil, som foregår der. "Kørt fast" er centreret omkring en socialdemokratisk forhenværende borgmester, der, selv efter at være trådt af, bliver ved med at påvirke det lille samfund. Sandborg er ramt af krise, og de forskellige personer i byen forsøger at finde hver deres vej, efter det går op for dem, at den velfærd, som byen er bygget op omkring, er en illusion.

Flemming Madsen (1912-1997) var en dansk forfatter, der blev udlært typograf og arbejde inden for journalistikkens verden, hvor han både arbejdede for Berlingske og DR. I sine yngre år skrev han bøger om danske kunstnere enten alene eller i samarbejde med andre forfattere. Men han er også kendt for sit kendskab til fransk kultur og historie ("Frankrig på skillevejen", 1945), samt sine realistiske romaner.

Et års Barndom foregår i en provinsby sidst i halvtredserne. Den 10-årige Stella tror, hun er på ferie hos sine bedsteforældre, men det viser sig, at hun skal bo hos dem fast. Hun ved ikke hvorfor, men da hun tit har fået at vide, at hun er “vanskelig”, tror hun, det er grunden til forvisningen.

Neden under er en roman om en gruppe mennesker, der på hver sin måde lever et udsat liv.

Romanen foregår i Svendborg blandt misbrugere og pushere, drømmere, kynikere og fortabte sjæle, som alle sammen forsøger at holde sammen på stumperne af et liv og kun lige akkurat lykkes med det, hvis de lader fortid være fortid og bevæger sig mod nye drømme – og luftkasteller. De henslæber deres almindelige og – for nogens vedkommende – bizarre tilværelse i en etageejendom i Svendborg.

• Vi møder narkomanparret Kim og Heidi og deres hund Leif (som i virkeligheden er en tæve).
• Vi kigger indenfor hos Inga og hendes håndværkermand Bent; hun overvægtig, han er lystfisker og piberyger. De konfronteres med psykologen Simon og køber et pilråddent sommerhus af ham.
• Hertil kommer Jens, kaldet Rødspætten, en alkoholiker, der efterhånden reformeres plus Helle, gadeluder ligesom Heidi og afløser for hende i forholdet til Kim, da sidstnævnte kvinde går til himmels efter en overdosis. Om dem færdes et broget galleri af bipersoner.

Selvom det meste stort set er ad helvede til, formår Mikaels Josephsen at beskrive Helvedes forgård med humor og nænsomhed. Han giver med sin roman et meget troværdigt billede af, hvorfor vi og vores landsmænd indimellem har det så dårligt.