Martin beretter om sin barndom og ungdom. Om sin senere tragedie og svigt og nedtur og indtræden i Den nye Kirkes munkeorden. Om den opgave Prior Angus tildeler ham, samtidig med hans krigshærgede lillebror dukker op. En opgave, som kræver kamp imod Den nye Kirkes svig og magt. Imod tidens ligegyldighed og virkelighedsflugt og dens mange ismer, ikke mindst islamismen. For kristentro og danskhed. Men evner Martin at træde ud af sin tid og ind i sin tid? Og hvad kan lillebroren og en mæcen bidrage med? Ja, og mødet med den unge dansk-irakiske kvinde, Zainia?
Uddrag af bogen
Så du stoler ikke på en muslim? spurgte journalisten. Jo, svarede jeg. Jeg stoler på, at en muslim i sin kontekst gør, hvad en muslim må gøre, men jeg tager den konsekvens, at jeg ikke vil underlægge mig den kontekst. Men du har så også en kontekst, konstaterede journalisten. Ja, svarede jeg. Over for islamisterne fastholder jeg, at Danmark har en Grundlov. Vi adskiller tro og politik. Og dog er danskhed og kristentro to sider af samme sag. Vores samfund er skabt på, at vi skal elske Gud og vores nabo. Det beviser du så sandelig også med disse punkter, konstaterede journalisten ironisk, mens de andre grinede. Men for mig at se, kan du vist ikke afvise, at du er en hellig skiderik, når du taler på de såkaldte danskeres vegne.
Hvis du så mig på TV, så du godt, at jeg kneb øjnene sammen og sagde, at den, der har fanden i hælene, godt kan tale sandt. Du ved, jeg sagde det bare, og så gik jeg i sort. Måske overvejede jeg, hvad jeg skulle sige, men jeg husker ikke, hvad jeg sagde. Men jeg står ved hvert et ord. For jeg mener, at vi i et sejt træk nok skal komme overens med muslimerne, hvis vi er ufravigelige i vort krav om, at sharialoven aldrig skal have lov at vinde indpas i Danmark.
