Søgeresultater: 16

Bjarne Nielsen Brovst fejrer sit 25 års forfatterjubilæum med udgivelsen af en ny samling fortællinger fra Hanherred.



I "Min barndoms helt" er der fortællinger fra alle årene, helt tilbage til 1970 og frem til den sene roman om Boghandlerens Knud, hvor en anmelder kaldte Bjarne Nielsen Brovst jydernes svar på Bjarne Reuter. Og noget er der om det. Synsviklen er jysk, men humoren og fortælleglæden er universel.

Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede med "Mit hjertes have". Sidenhen har Bjarne Nielsen Brovst skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

"Systemet" er centreret omkring den lille provinsby Sandborg, hvor "Glideren" fungerer som borgmester, hvis rigtige navn ingen efterhånden kan huske. Alt ånder umiddelbart ro og fred i den lille by, lige indtil den dag, hvor det politiske og det økonomiske system begynder at gå i opløsning. Først kommer der kontroverser på tværs af de to klassiske samfundsgrupperinger, dem som har og alle de andre ... Men snart udvikler det sig til også at slå splid internt i grupperne.

"Systemet" er første bind i serien om en lille dansk provinsby, Sandborg, og det politiske og sociale spil, der foregår i byen.

Flemming Madsen (1912-1997) var en dansk forfatter, der blev udlært typograf og arbejdede inden for journalistikkens verden, bl.a. både for Berlingske og DR. I sine yngre år skrev han bøger om danske kunstnere enten alene eller i samarbejde med andre forfattere. Flemming Madsen er også kendt for sit kendskab til fransk kultur og historie ("Frankrig på skillevejen", 1945), samt sine realistiske romaner.

"Rejsen" er den selvbiografiske roman om pigen Saphiya, der som 11-årig flytter med sin familie fra Marokko til Danmark. Det er historien om mødet med en ny kultur, om skønne barndomserindringer fra fødelandet og om et voksenliv, der har budt på både glæde, indfriede ambitioner og svære konflikter.

"Kærligheden til barndomslandet har brændt livet igennem som en lille, varm flamme dybt i mit hjerte. Vel har Danmark med årene fået en stor plads i mit hjerte, men kærligheden og stoltheden over at være født netop dér forbliver stadig i mit hjerte. Det er som et træ, der bliver ved med at vokse, men uanset hvor højt op fra rødderne, det måtte komme, er det stadig i forbindelse med sine rødder, og det kommer aldrig fri af det punkt, hvor det er begyndt. For det er lige præcis sådan, det føles. Min rejse gik fra dette punkt, træets rod, og det er dér, mit udgangspunkt er."

"Endeligt var toget borte, og et øjeblik efter var perronen tom. Min lille frøken stod helt ude, hvor forårssolen skinnede, og jeg gik hen til hende. I næste øjeblik stod jeg overfor hende og så hende ind i hendes smukke øjne. Det er fem og tredive år siden den forårsdag, men jeg husker det hele som var det i går."

I de 17 noveller i "Det første møde" skildrer Morten Korch både høj og lav, ung og gammel med sin umiskendelige Korch'ske humor og varme. Der er historier om fattige mennesker, der ejer nok hjertelig overflod til at gøre selv den rigeste mand misundelig, og om unge mennesker, der må brydes med kærlighed og forventninger. Det er små solstråler af historier, der varmer læseren, som når forårssolen skinner på et ungt par, der mødes for første gang.

Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

"En grav i vinden" er en politisk roman, der tager sit udgangspunkt i det voldsplagede Zimbabwe. Et land, hvor skiftende magtkonstellationer, vold og terror på det nærmeste er dagligdag for indbyggerne, hvis liv præges af angst og usikkerhed.

Lars Bonnevie (f. 1941) er en dansk forfatter og oversætter. Bonnevie er kendt for sine romaner, der giver kritiske skildringer af det kapitaliske samfund. Han har udgivet både romaner og noveller i forskellige genrer. Bonnevie har desuden været konsulent i Afrika, hvis historie også har dannet grobund for en af hans romaner, "Dommeren" (1998) om folkemordet i Rwanda.

De fem onde år er besættelsesårene blevet kaldt, men langtfra af alle. Helge Brink Andersen er fisker og tjener gode penge. Tiderne er med fiskeriet; næsten alt hvad der trækkes op af havet, kan sendes til Tyskland, der er afhængig af fødevareleverancer fra Danmark. Helge nyder godt af de gode tider, og i 1944 bliver han selvstændig fiskeskipper i Gilleleje. Undertiden har han også andet end fisk i lastrummet: f.eks. Hitlers uvenner, der pænt må betale, og smuglergods, der omfatter alt fra cigaretter, klædestoffer og kuglelejer til brillanter og guldbarrer.
Til kundekredsen hører blandt andre 1940'ernes storsvindlere Linde og Hasselstrøm, kendt fra edderkop-sagen. Også tyske officerer, der har erkendt det forstående nederlag, er gode kunder; de har sikret sig "jødeguld" og andre fine sager. Det hele truer imidlertid med at gå i fisk, da Helge havarerer med sin kutter. Det får vidtrækkende konsekvenser.

Knud Simonsens tre hovedværker: Tørvekongen, 2008, Brunkul, 2011 og Vestkystbunker, 2013 udgør tilsammen en dokumentarisk trilogi om Danmark i 1940’erne. Med Guldsmugleren fra Gilleleje danner de fire romaner et sjældent firkløver. Knud Simonsens sarkastiske realisme afliver med stor veloplagthed myter og klicheer fra besættelsestiden. Knud Simonsen blev født i 1950 i Nordjylland. Han er uddannet arkitekt fra Arkitektskolen i Aarhus og har efterfølgende studeret kunsthistorie ved Aarhus Universitet. Udover sit forfatterskab har Knud Simonsen også tegnestue og arbejder med opførsel af typehuse i Danmark samt på Færøerne. Han er bosat på Djursland.

Ulrikke er nyuddannet antropolog og gået i stå. Hun flytter hun fra storbyen tilbage til den lille by, hun kommer fra , og hun har mest lyst til at tage den bog, hun aldrig bliver færdig med og sin fine uddannelse og stikke det hele skråt op. Hun får arbejde som samfundsfagslærer på det kommunale projekt Just do it for langtidsledige og andre i den stil. Her er der fokus på at øge deltagernes kompetencer med walk and talks og hygiejnekurser. Og så drikker hun kaffe hos mormoren med mågestel og Minarine.

"Vi har det jo dejligt" (1955) handler om den unge forfatter Henrik Gustafsen, der forsøger at finde ro til at skrive sin nye bog i det lille klondykesamfund ’Ravnekrogen’. Indbyggerne her er mildt sagt ikke helt normale, men de har det dejligt med hinanden og vil hellere end gerne involvere forfatteren i deres liv. Romanen blev i 1963 filmatiseret med Gabriel Axel som instruktør. Søeborgs udødelige klassiker er her indlæst og fortolket af Danmarks måske største Søeborg-fan, Tommy Kenter.




Det er nok Søeborgs mest positive roman, og den iscenesætter outsiderne som en livskraftig alternativ kultur til den urbane og fine. – Henrik Palle
s Not Exist"],"errors":{ Finn Søeborg (1916-1992). Født i København. Fik sin litterære debut i 1950 med "Sådan er der så meget", et satirisk billede af efterkrigstidens Danmark. Har skrevet romaner og novellesamlinger, en erindringsbog og kommentarer til en lang række dagsaktuelle begivenheder. Søeborgs bøger er samlet trykt i cirka 830.000 eksemplarer.

I en dansk provinsby flettes tre ægtepars skæbner ind i hinanden, da bogholderen Ovesen, efter at have udstået sin fængselsstraf for underslæb, vender hjem til sin småborgerlige og økonomisk ambitiøse kone. Hendes konstante krav tvinger Ovesen til at leve over evne og han er på vej mod økonomisk ruin, men forbindelserne til de to andre ægtepar, kan måske blive hans redning.

Erik lider af epilepsi, men endnu mere lider han under sine omgivelsers uvidenhed. Allerede som tiårig sendes han på institution, fordi hans familie ikke kan håndtere hans lidelse, og herefter fortæller Erik selv historien om et ellers almindeligt menneske, der i tyve år holdes indespærret mod sin vilje.

Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede med "Mit hjertes have". Sidenhen har Bjarne Nielsen Brovst skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

Drømmeren fra Palæstina er den utrolige, men næsten sande historie om David Huda, som blev født i Palæstina i år 1900. Som femårig blev han under mystiske omstændigheder bortført og anbragt som plejebarn hos et indremissionsk par i Vestjylland. Under Anden Verdenskrig blev han aktiv frihedskæmper og måtte flygte til Sverige med Gestapo i hælene. Først som gammel fik han opklaret gåden om sin bortførelse

»En væsentlig roman både for religiøst søgende, men også for den, der vil blive klog på os danske og vort forhold til de fremmede iblandt os.«- Henrik Schovsbo, Århus Stiftidende Peter H. Fogtdal (f. 1956) er forfatter til en lang række romaner, bl.a. bestsellerne Zarens dværg, Flødeskumsfronten, Drømmeren fra Palæstina og Lystrejsen. Flere af dem er udkommet i udlandet. Han vandt den frankofone litteraturpris i 2006 for Le Front Chantilly (Flødeskumsfronten). Er uddannet dramatiker, har skrevet to tv-spil til DR og har arbejdet som satiriker på P3 samt som skrivelærer på Portland State University i Oregon, hvor han har boet siden 2005.

Vi er i Finnmark omkring 1850. Samernes traditionelle levevis trues af hegn og grænser og af den norske brændevin. En religiøs vækkelse breder sig. De genfødte oplever en total hengivelse – og et bedre liv uden alkohol. Der hvor det talte Guds ord ikke er tilstrækkeligt til at udbrede den nye lære, griber man til piskning. Blodet pibler frem under birkerisene, mens ånden spreder sig – men over for Antikrist i skikkelse af købmanden og lensmanden sydfra må stærkere våben til. Da arrestationer og sanktioner truer, beslutter de vaktes ledere at dræbe de mest forhærdede af de vantro, og begivenhederne bevæger sig mod en blodig kulmination. På konfliktens ene side står den unge samiske mand Thomas der først tvivlende, siden optændt af fanatisk tro, går til kamp mod Antikrist. På den anden side står den moderne præst Frederik der kommer til Kautokeino fuld af tolerance. Da han får pisk for øjnene af sin gravide kone, bliver hans gode vilje sat på prøve. ”Oprøret var første gang i historien samerne satte sig op mod flertalsbefolkningens politik. De viste at der er en grænse for hvor længe man kan trampe på et folk før det ser sig tvunget til at gå til modstand.”