Søgeresultater: 100

"Systemet" er centreret omkring den lille provinsby Sandborg, hvor "Glideren" fungerer som borgmester, hvis rigtige navn ingen efterhånden kan huske. Alt ånder umiddelbart ro og fred i den lille by, lige indtil den dag, hvor det politiske og det økonomiske system begynder at gå i opløsning. Først kommer der kontroverser på tværs af de to klassiske samfundsgrupperinger, dem som har og alle de andre ... Men snart udvikler det sig til også at slå splid internt i grupperne.

"Systemet" er første bind i serien om en lille dansk provinsby, Sandborg, og det politiske og sociale spil, der foregår i byen.

Flemming Madsen (1912-1997) var en dansk forfatter, der blev udlært typograf og arbejdede inden for journalistikkens verden, bl.a. både for Berlingske og DR. I sine yngre år skrev han bøger om danske kunstnere enten alene eller i samarbejde med andre forfattere. Flemming Madsen er også kendt for sit kendskab til fransk kultur og historie ("Frankrig på skillevejen", 1945), samt sine realistiske romaner.

De er unge under den kolde krig, hungrende efter liv og forandring. De drømmer om at slippe fri af forældregenerationens skygge, dens sociale og moralske regler og følelse af skyld og skam fra krigens tid. Journalisteleven Tino, gymnasiasten Tor og idémageren Buller spejler sig i tidens film og digtning i et forsøg på at finde fodfæste og mod til at forfølge deres drømme. Alle er på vej væk med deres håb om en anderledes fremtid. Ad hver sin vej prøver de sig frem i et spændingsfyldt felt præget af opbrud og den verden af nye muligheder, der åbner sig først i 60’erne. Gongong er en konfliktfyldt fortælling om at være ung og håbefuld i den danske provins, mange er rundet af og bærer i sig. Men det er også en fortælling om konflikter – opslidende og lokale stridigheder der trækker spor tilbage til krigens tid. Romanen er en selvstændig fortsættelse af Lido fra 2006. Ulrik Gräs (f. 1940). Debuterede som forfatter i slutningen af 1960’erne. Gongong er hans tiende roman og en vigtig brik i forfatterskabets mosaik fra den danske provins. Senest udkom romanerne Berusede by (2000) og Lido (2006). Læs interviews med Ulrik Gräs i Information og Kristeligt Dagblad. Læs aktuelt forfatterportræt i Jyllands-Posten. Lyngby Jepsen-prisen til Ulrik Gräs Ulrik Gräs modtager 13. maj Hans Lyngby Jepsen-prisen for den anmelderroste roman Gongong, som udkom på Tiderne Skifter sidste år. I motiveringen hedder det: ”Med prægnante betegnelser som det mangfoldiges talsmand, byens samvittighed, tidsånden og engagement in mente, er Ulrik Gräs (…) det helt naturlige valg, når Hans Lyngby Jepsens liv og virke danner baggrund for uddelingen af denne pris.” Hans Lyngby Jepsen satte i et halvt århundrede sit præg på dansk litteratur. Overrækkelsen finder sted i Huset i Aalborg, hvor Lyngby Jepsen voksede op. Pressen skrev: "Tænk Dem en prosa lige så ekspressiv og lyrisk som Tom Kristensen og Johannes V. Jensen tilsammen, men samtidig så deskriptiv og episk som Henrik Pontoppidan eller Tage Skou-Hansen. Føj hertil en ostentativ, scenisk fremvisende evne, dramatisk som Herman Bang og i nyere tid Helle Helle og De har en vis idé om vingefanget i Ulrik Gräs’ stofmættede og atmosfærefyldte roman om menneskeskæbner og social konflikt i en provinsby i Danmark. (...) Hvad forfatteren angår, den nu 71-årige Ulrik Gräs, må man sige, at han med denne storslåede, stofrige, gennemresearchede, men også overlegent velskrevne roman går alle 12 omgange for Vestbyen og vinder suverænt på point." - Information "Med Gongong har Ulrik Gräs afsluttet en kolossalt interessant og bemærkelsesværdig romantrilogi om efterkrigstidens danske værdikamp og løsrivelsen fra nazistisk okkupation, reaktionære konventioner og konform konservatisme. Og hovedpersonerne slipper vi midt i en række personlige og politiske rystelser, der indvarsler en ny runde, en ny kamp, en ny tid." - Weekendavisen "Ulrik Gräs har med sin roman ramt lige i solar plexus af en tid fuld af opbrud og ankomster, bid og strid. (...) en historisk-kulturel øjenåbner fortalt med et formidabelt overblik." - Kristeligt Dagblad ''Gräs skriver funklende klart og i et detaljemættet sprog med skiftende perspektiv imellem de forskellige personer. Det er satirisk og revsende men uden at forflade stoffet eller forfalde til letkøbt fordømmelse. Romankunst med stort R.'' - Berlingske "Det ulmer i denne roman, der kan virke rasende og afmægtig i sin beskrivelse af logers og socialdemokratisk pamperi, sammenspisthed og enevælde. Det kan virke grovkornet og ramsaltet, men det er netop dette raseri, der gør den rationelle Gräs til sådan en levende og læseværdig forfatter. Bogen er jo skrevet med passion og indignation, men det er ikke med passion for en funden sandhed. Udgangen er åben - og kræver en fortsættelse om den ungdom, der gjorde sig fri." - Nordjyske Stiftstidende "Sublimt. Gräs skriver så fortættet og frodigt og vidende, at man lige skal »synke« lidt mellem kapitlerne. Men samtidig så elementært underholdende og interessevækkende, at man hurtigt mander sig op og læser videre." - Jydske Vestkysten "Gongong er, som alle Gräs' bøger, utrolig velskrevet, underholdende og gennemresearchet, så tiden fremstår lysende klar trods dens ofte grumsede karakter. Forfatterskabet er sammen med Bent Vinn Nielsen og Kirsten Thorup nok det bedste, vi har af moderne arbejderlitteratur." - Dagbladet Arbejderen "Glimrende og velskrevet satirisk portræt af et provinssamfund og den unge generation anno 1960." - Lektørudtalelse "Gongong er en selvstændig fortsættelse af Lido fra 2006, men den kan så afgjort stå alene, og man kan ikke undgå at tænke på andre store generationsromaner som fx Tom Kristensens Hærværk." - Bogmarkedet "Det stærkeste i Gongong er de fotografiske beskrivelser af tid og sted, af tidens vaner og fornøjelser, af en jysk provinsby med social diversitet. Ulrik Gräs husker sansenært, og han har meget at fortælle om." - Jyllands-Posten ''Forfatteren Ulrik Gräs har med sin seneste roman fra en dansk provinsby, »Gongong«, slået sit mesterskab fast....Bogen burde være tvungen læsning i folkeskole og gymnasium, for bedre introduktion til afskeden med krigens traumer og ankomsten til en ny måde at fortolke verden på gives næppe.'' - Helsingør Dagblad

En bidsk og veloplagt historie fra forfatteren til bestselleren ‘Netherland’.

Den franske forfatter Honoré de Balzac (1799-1850) er mest kendt for sine romaner "Eugenie Grandet", "Kurtisanerne" og "Far Goriot". De indgår i en kæmpemæssig serie af romaner, noveller og kortromaner, der beskriver alle facetter af livet og samfundet, som Balzac så det i sit store, og ofte urolige hjemland. Serien kaldte han ”Den menneskelige komedie”, som et åbenlyst modspil til Dantes "Guddommelige komedie". Dante selv indgår optræder i øvrigt i denne samling i novellen "De fordrevne" hvor han i sit eksil fra Firenze er nået til Paris. Udvalget, som udkommer i Det Poetiske Bureaus Klassikerbibliotek i Ove Gregers Petersens oversættelse, er hentet blandt de noveller og kortromaner der indgår i Den menneskelige komedie, og bevæger sig gennem de fleste af seriens overordnede temaer: landlivet, livet i Paris, livsfilosofiske fortællinger, politiske fortællinger. Blandt fortællingerne i bogen er den gribende "En episode under rædselsregimet", om tiden omkring den franske revolution, "Gambara" og "Massimilla Doni", hvor Balzac slipper sin begejstring for Italien og den italienske opera løs, "Melmoths forsoning" og "Jesus Kristus i Flandern", hvor forfatteren viser at overnaturlige elementer ikke er ham fremmed, og den historiske thriller "Mester Cornelius" hvor en middelalderlig flamsk gnier i Balzacs hjemby Tours er så uheldig at blive impliceret i en kærlighedsintrige. Ingen af disse noveller har tidligere været oversat til dansk. Balzac er i det hele taget ikke udkommet på dansk siden midt i 1990’erne, hvor et udvalg af "Skæmtsomme fortællinger" lagde sig til de to klassiske romaner, der udkom på dansk senest i 1980’erne. Balzac nævnes som inspirationskilde for så forskellige forfattere som Dostojevskij, Zola, Dickens, Flaubert, Kerouac og Henry James, samt filminstruktøren Akira Kurosawa. Hans stil er en tidlig realisme, fuld af følelsesmæssigt nærvær og distanceret iagttagen, og det er ikke uden grund han ofte bliver benævnt som den moderne romans fader.

Vågekonen udspiller sig i en lille landsby i starten af 1800-tallet, hvor vi møder Erika, der bor i et lille hus ude i skoven for sig selv, og drikker brændevin i rigelige mængder, når hun ellers kan få fat i det. En dag står hun midt inde i byen og råber efter folk, der går forbi. Pludselig kommer landbetjenten og henter hende. Han vil have hende til at våge over grossereren. Erika nægter men bliver tvunget til at følge med. Vågekonen er en tragikomisk fortælling om døden og livet oplevet gennem Erika, der ufrivilligt bliver sat til at passe de døende. Og alle de sære, stærke og provokerende øjeblikke hun gennemlever med døden ved sin side. Uddrag: "Du bliver her og passer på grossereren til han dør! siger landbetjenten. Til han dør? Aldrig i livet! svarer Erika. Så kommer du på fattiggården! Erika ser med væmmelse på den store tykke mand i sengen. Så dø dog! mumler hun. Og tager sig en ordentlig slurk brændevin." Ellen Dahl Bang, f. 1962, er uddannet cand. mag. i Teatervidenskab fra Københavns Universitet og arbejder som skuespiller, historiefortæller og foredragsholder.

Den enfoldige dreng Gandi vokser op i Danmark i tiden efter 2. verdenskrig og får et liv fyldt med oplevelser.

"Rejsen" er den selvbiografiske roman om pigen Saphiya, der som 11-årig flytter med sin familie fra Marokko til Danmark. Det er historien om mødet med en ny kultur, om skønne barndomserindringer fra fødelandet og om et voksenliv, der har budt på både glæde, indfriede ambitioner og svære konflikter.

"Kærligheden til barndomslandet har brændt livet igennem som en lille, varm flamme dybt i mit hjerte. Vel har Danmark med årene fået en stor plads i mit hjerte, men kærligheden og stoltheden over at være født netop dér forbliver stadig i mit hjerte. Det er som et træ, der bliver ved med at vokse, men uanset hvor højt op fra rødderne, det måtte komme, er det stadig i forbindelse med sine rødder, og det kommer aldrig fri af det punkt, hvor det er begyndt. For det er lige præcis sådan, det føles. Min rejse gik fra dette punkt, træets rod, og det er dér, mit udgangspunkt er."

”Jeg står midt i rummet. Alene. Som en, der lige er vågnet af en lang, dyb søvn og har lukket øjnene op til et fremmed sted. En efter en genkender jeg tingene. De fleste har vi købt sammen. Men jeg føler ikke ejerskab til noget af det. Jeg ser intet, der har noget med mig at gøre. Jeg er fremmed i min egen stue.” Også du vil finde ro er en roman om sammenstød mellem kulturer, en kærlighed, der er under pres fra omverdenen, og en mands kamp for at bevare sig selv i en ny verden. De sidste par år har Bahram fået en stadig større uro i sjælen. Nu ser han tilbage på sit liv. Bahram kom til Danmark i 80’erne som flygtning efter den iranske revolution, og på overfladen lever han nu et trygt og behageligt liv i Danmark, men hustruen, Kati, og han har bevæget sig langt væk fra hinanden. Kati er sprunget ud i sit nye lands kultur med begge ben og kan hverken se eller forstå, hvorfor Bahram ikke er faldet til i Danmark. Hvor Kati ser frem, ser Bahram tilbage, og det store spørgsmål er, om de kan finde roen sammen... Massoud Kadkhodaee, f. 1954, er uddannet bibliotekar, og Også du vil finde ro er hans femte bog. Romanen blev kåret som nr. 2 i Dansk Flygtningehjælp og Tiderne Skifters romankonkurrence om flygtninge. Romanen er tidligere udgivet på farsi og har modtaget et væld af gode anmeldelser.

"Indkredsning" er første bind i Carl Frode Tillers trilogi om en mand, hans omgangskreds og hans samtid. Et råt og psykologisk nuanceret hovedværk i nyere norsk litteratur.

Iben Mondrups gennembrudsroman, som fik en helt fantastisk modtagelse og siden er læst og lyttet til af et stort begejstret publikum.

"Indkredsning"-trilogien er et hovedværk i nyere norsk litteratur. Et råt og psykologisk nuanceret portræt af en mand, hans omgangskreds og hans samtid.

"Børn undfanget mens man er fuld tæller ikke" En ung, kvindelig socialarbejder fra Quebec arbejder hver sommer i Salluit, en nordlig inuit-landsby. Romanen er fortalt som kvindens indre beretning til Eva – Eva er der ikke mere, hun blev dræbt af sin kæreste og smidt i havet – og til Salluit i det hele taget. Et lavmælt, lyrisk skrig af afmagt, såvel som en kærlighedserklæring til indbyggerne, mest af alt børnene, i den korte barndom de har. Nirliit er et litterært spejl i hvilket nutidens inuitters muligheder og vilkår står krystalklart aftegnet. En roman om venskab, kærlighed, tilhørsforhold, rastløshed, natur og kultur. Og skyld.