Søgeresultater: 4

Efter en naturkatastrofe er London blevet en sumpet og giftig ødemark. Resten af England er præget af vild skov og vidtstrakte søer. I ruinerne efter civilisationen har de overlevende samlet sig i rivaliserende stammer. I bogens første korte del, ”Barbariets tilbagevenden”, hører vi om civilisationens forfald efter katastrofen, og i anden del, ”Det vilde England”, følger vi Felix Aquila, som sætter sig for at udforske den omgivende verden for at gøre sig fortjent til sin elskede Auroras gunst.

Ud over afgrunden med åbne øjne er en digtsamling om kærlighed, teknologifrygt og ensomhed i en digitaliseret verden. Mennesket er et finurligt dyr. Det eneste dyr, der kender til sin egen død og alligevel lever videre. Ud over afgrunden med åbne øjne handler om de aspekter af livet, hvor vi står på kanten af afgrunden og bliver ved med at marchere, fuldt bevidste om følgerne. Digtene handler om de smukke, men til tider også forfærdelige konsekvenser ved dette menneskelige træk og fungerer samtidig som en skarp kommentar til teknologiens bagsider. Uanset om afgrunden er digitaliseringen af menneskelige relationer, klimakrisen, romantiske eventyr eller det, vi kan blive, hvis vi overkommer vores globale problemer, marcherer vi videre. Spørgsmålet er hvorfor? I selvtilbedelsens tidsalder er mennesket sovset ind i feedback-algoritmer, løfter om fremtiden og eksistentielle trusler. J.M. Solstorm tager læseren hele vejen fra drømmekøkkenet til slaverne i diamantminen, fra universets ophør til fordums kys og kærestesorg. Digtene behandler den menneskelige nutid og fremtid dystopisk, de stiller store spørgsmål og maler billeder der fungerer som aggregat mellem galaktiske tragedier og hverdagens banaliteter, hvor håbet for mennesket synges som et omkvæd. Poesien bruges som prisme, hvorigennem vi kan kigge på os selv, i en verden der forandrer sig med eksponentiel hast. Det er forfatterens opfattelse at digteren har rollen som mennesket i flokken der stiller sig udenfor, for at pege på fællesskabet og stille spørgsmål, der dog ikke nødvendigvis er formuleret som sådan. Solstorm ønsker at provokere læseren til at tage stilling i en verden af valg med globaliserede konsekvenser. Stilen er derfor tilgængelig, provokerende og direkte. Om forfatter J.M. Solstorm Jeffrey McCammon Solstorm er født i 1986 og er opvokset i Herlev. Han har leget med ord, siden Halfdan Rasmussens ABC blev læst som godnathistorier i børneværelset, senere som sangskriver og nu som digter. Det lå ikke nødvendigvis i kortene, at Jeffrey skulle udgive poesi, da han i 9. klasse droppede ud af folkeskolen for at blive musiker. For den, dengang, 15-årige dreng, var poesien noget esoterisk, der blev brugt til analyse i skolen, hvilket gav ham stor antipati for klassisk digtning. Derfor har han i dag et udtalt ønske om at præsentere en poesi, der er tilgængelig og anti-elitær. UD OVER AFGRUNDEN MED ÅBNE ØJNE er hans debut. E-bogen er lavet i fixed format

Fortællingerne i Efter Yang introducerer læserne til en nær-fremtids-verden med farligt medrivende virtual-reality-spil, sociale-medie-implantater, hukommelsesprodukter og uhyggeligt intuitive robotter. Læserne får et mørkt komisk indblik i, hvor langt folk vil gå i deres afhængighed af devices, der erstatter den menneskelige erfaring. Derfor udgiver Café Monde Efter Yang: "Fortællingerne er for alle os, der er fascinerede af – og rædselsslagne for – hvad der venter os ude i horisonten."

”Tror I, hun har fået kuller?” var der en, der hviskede. Ordene nåede op til hende alligevel. Astrid stoppede på afsatsen. Hun sank. Komplekskuller. Det var en dødsdom. Indespærring fik folk til at miste forstanden. Det vidste alle. Ligesom alle vidste, at den eneste vej ud af kuller, var en frisættelse. Frygten for det udenfor har defineret livet lige så langt tilbage, Astrid kan huske. Det, og knaphed af alt fra plads til ressourcer i de hermetisk lukkede bygningskomplekser. Alle skal være nyttige og bidrage til fællesskabet. Det eneste fællesskab hun kender til, er det hun har med sine online venner. De er hinandens faste holdepunkter i en verden, der ofte kalder dem ubrugelige og derfor ikke mener, at de har ret til at eksistere. Men hvad sker der egentlig, når man frisættes? Ingen er nogensinde kommet tilbage efter at være blevet smidt ud, og det sidste, man hører fra de frisatte, er deres skrig.