Søgeresultater: 21

Niels E. Nielsen er et interessant bekendtskab. En stor del af hans noveller bringer læseren til at tænke på Asimov, Clarke og ikke mindst Ray Bradbury. Hvis du kan lide 50er historier er du absolut ikke snydt med denne komplette samling af Niels E. Nielsnes science fiction-noveller. Tooghalvtreds noveller i alt i de to bind heraf har nitten aldrig været udgivet i bogform før, og af disse har en kun været udgivet på svensk og syv har aldrig før været trykt overhovedet, og det er absolut ikke de dårligste, markedet har blot skiftet op og ned. Niels E. Nielsen arbejdede også med novelleformen, der passer så godt til genren. Hovedparten af hans produktion lå i halvtredsernes anden halvdel, hvor han med flid kombinerede inspirationen fra den amerikanske version af genren med den europæiske traditions forkærlighed for satire og samfundskritik. Tilsammen giver novellerne et både humoristisk og alvorligt billede af de tanker, der optog sindene fra midten af halvtredserne og et par årtier frem: atomkrig, mekanisering, rumfart, computere, amerikanisering, underholdningsindustrien – ja, selv tidsrejser!11 De to bind af Niels E. Nielsens samlede science fiction-noveller rummer mere end halvtreds historier der behandler en bred vifte af genrens motiver. Det er den første samling af hans historier der er udkommet siden 1976, og atten af historierne har aldrig været udgivet i bogform før. Fem af dem har endda aldrig været udgivet før overhovedet. Det andet bind rummer bl.a. historien om hvordan en lille gruppe mennesker flygter til det sunkne Atlantis for at undgå en atomkrig. Derudover præsenteres læseren bl.a. for tænkende aviser, evigt vagabonderende bilister, menneskelignende robotter, tidsrejsende tiggermunke.

Både USA's og Sovjets ledere vil bløde den kolde krig op, da en provokation fra Kina får de to landes automatiserede våbensystemer til at begynde en atomkrig. I ruinerne af New York samles en lille flok overlevende, som beslutter at bruge deres sidste tid på at redde verden fra den sikre undergang. Som Gruppe Lilleput kæmper de sig gennem ødemarken i kamp for freden.

Stort er godt – så større må være bedre! Sådan tænker mange folk i H. G. Wells’ roman, og det er måske overraskende, at Wells tilsyneladende er enige med dem. I al fald har han stor medfølelse med sine kæmpemennesker, og ikke meget sympati for den populistiske bevægelse der vil have dem fjernet fra Jordens overflade. Det hele begyndte ellers relativt uskyldigt, med to verdensfjerne forskeres eksperimenter. Da de skulle afprøve deres nye vidundermiddel, ville de gøre det under kontrollerede former, på en forsøgsgård langt ude på landet. Men de havde ikke regnet med den menneskelige dumhed og inkompetence, og før de vidste af det, var der sket skæbnesvangre udslip…

Kan en kunstig intelligens forhindre tredje verdenskrig? Året er 1999, men ikke det 1999 vi kender. I denne verden er Sovjet ikke gået i opløsning, og den kolde krig er fortsat som hidtil. Til gengæld er teknologien gået fremad, og man har bygget en supercomputer, der styrer alle de administrative computere i den vestlige verden. Denne ”datakoordinator” bygger også videre på sig selv og har, uden at det var planlagt, opnået bevidsthed. Den er anbragt på en rumstation, hvor den bliver holdt vedlige af et blandet hold af videnskabsfolk og teknikere – heriblandt en datapsykolog, en programmør og en meget snakkesalig papegøje. Datakoordinatoren er et fælles internationalt projekt, men da spændingerne mellem USA og Sovjet spidser til, overtager den amerikanske præsident styringen. Tanken er at dominere Sovjet, om nødvendigt med atomvåben. Men alle styringssystemer går gennem datakoordinatoren, og den kunstige intelligens er programmeret til at handle til menneskehedens bedste, ikke en enkelt nations. Så præsidenten får kam til sit hår. Romanen er skrevet i firserne, da en atomkrig var en meget virkelig og overhængende trussel, og det præger naturligvis bogen. Men samtidig tager den fat på store filosofiske problemer – både diskussionen af hvad intelligens og bevidsthed egentlig er, og diskussionen om hvorvidt verden bliver bedre hvis vi lader computerne regere os. Dermed er den stadig aktuel i en verden, hvor de internationale spændinger er i tiltagen, og vi tilsyneladende har overladt mere og mere til netop computere og netværker.

Dette er en af de første romaner om manipulation med biologisk materiale – det der i dag har udviklet sig til gensplejsning. H. G. Wells stiller i 1896 spørgsmålet om det etiske i vores omgang med andre arter, i en bog der både fungerer som en barsk thriller og som stof til eftertanke, også for den nutidige læser.

Romanen Tidsmaskinen er et af de første eksempler i litteraturen på rej¬ser i tid ved hjælp af menneskeskabt teknologi (modsat fx magi). Wells’ tidsrejsende rejser langt frem i tiden hvor han får bekræftet den teori om udviklingslæren som Darwin havde udviklet. Men han når også endnu længere frem og ser afslutningen på Jordens eksistens.

Længe efter at Jorden har gennemlevet et økologisk sammenbrud, er hele menneskeheden forsamlet i en gigantisk, underjordisk by. Næsten ingen ved hvordan verden i virkeligheden hænger sammen, og tror at byen er alt hvad der findes. Det er et samfund under kraftigt økologisk pres, for ressourcerne er svindende, og befolkningstallet stiger fortsat. Der er strenge fødselskvoter, og børn der falder udenfor – de såkaldte ”lykkebørn” – frister en kummerlig tilværelse, indtil de fanges af politiet og bliver henrettet. Den mest opfindsomme af lykkebørnene er Kaninen, der narrer myndighederne så ofte, at han er blevet helten i en populær tv-serie. Mens den suppe, som alle lovlige borgere lever af, bliver tyndere og tyndere, bombarderer den gamle dame, Tante Kluk, dem med propaganda for at få dem til at forholde sig passive, ikke have sex og ikke tænke selvstændigt. Men da pigen Bi-P bliver gravid med Kaninen, og styret samtidig strammer kursen overfor befolkningen, er flugt den eneste mulighed. Det bliver en hæsblæsende tur gennem byens lange underjordiske tunneler, i kamp mod sikkerhedsrobotter, rotter og stikkere. Og hvis Bi-P og Kaninen så endelig når uden for byen – finder de så en verden de kan leve i?

Året er 1969. Andreas er familiefar og forsørger, men har stadigt sværere ved at klare sit job under pres fra en chef, der vil erstatte ham med en computer. Hans to børn virker mere og mere fremmede, og han bliver konstant pålagt nye skatter, mens han bombarderes med meningsløs underholdning. Hans tilværelse kommer i skred på en helt ny måde, da en trussel om atomkrig får de fleste europæere til at lade sig evakuere. Hans familie er blandt de få, der er ladt tilbage i Europas døende storbyer. Romanen handler om hvordan man overlever i et København uden vand og elektricitet, hvordan man må kæmpe for sin families liv mod sygdomme, sult og hærgende bander - og truslen fra en ny redningsmand der kræver fuldstændig underkastelse.

Den unge William Ledford synes ikke der er meget ved tilværelsen. Han er en fattig ung mand i England i årene omkring 1900, og han har ikke udsigt til at kunne skabe sig et bedre liv end det han har. Da den unge pige, han er hemmeligt forlovet med, slår op med ham – ikke mindst på grund af den revolutionære overbevisning, han højlydt gør sig til talsmand for – bliver han så fortvivlet at han vil gøre en ende på det hele.

Et stykke ude i fremtiden har menneskene skabt et Utopia, hvor man frit kan bruge tiden som man vil, og hvor materielle mangler er udryddet. I byen San Ysabel samles folk fra hele verden for at studere og filosofere. En af dem er Esau, der er kæreste med Vega. Men Vega har en hemmelighed: Hun er i virkeligheden en klon, et resultat af genetiske eksperimenter på øen Cap Sheba. Hun og hendes søstre og brødre er monstre skabt for at etablere Utopia – men de mennesker der nyder godt af deres indsats, vil ikke længere kendes ved dem. Og så må Esau ud i en kamp, der vil lægge en verden i grus. En af verdens første romaner om gensplejsningens risici.

En lille flok er flygtet ud i rummet efter at Jorden er brudt sammen i en klimakatastrofe, og etablerer en koloni på planeten Karafal. Efter tre generationer er situationen imidlertid desperat; men kan man ikke finde på andet, kan man altid starte en erobringskrig, også selv om kolonien dermed er dømt til undergang hvis angrebet fejler.

Mange forfattere har forestillet sig hvordan det ville være at rejse til Månen, og hvilke ting man ville finde deroppe. H. G. Wells, der var en af de vigtigste science fiction-forfattere omkring forrige århundredskifte, viser i denne roman at han også kunne være med i legen.