Søgeresultater: 35

Hvem skabte universet og hvorfor? Hvordan er det at bo på månen? Hvor ting faktisk bliver af, hvis de forsvinder sporløst. Hvilke problemer kan du støde på når du tager på ferie i et rumskib? Og hvorfor du skal være bange for dit tv. Flemming R. P. Rasch stiller spørgsmålene og har nogle overraskende svar til læseren. Novellerne spænder bredt og kaster nyt lys over gåder man ikke anede eksisterede, krydret med humor og eftertænksomhed. Flemming R.P. Rasch er født i 1961, og har som ung læst stakkevis af science fiction. Efter at have svigtet genren i nogle år, genfandt han interessen for omkring ti år siden, og fik samtidig lyst til selv at skrive science fiction. Det er efterhånden blevet til en del noveller i forskellige tidsskrifter og antologier. Denne samling er et udvalg af disse samt en række hidtil uudgivne historier.

”Jeg fødte dig i kærlighed, menneske, men jeg opdrog dig skødesløst.” Hvem der udtaler disse skæbnesvangre ord bliver afsløret i dette bind af Fønix-guilden. ”Mine gavmilde gaver skabte et monster.” Ravon og Johnny er kommet til en korsvej, ikke bare på rejsen gennem det ødelagte landskab men også i deres venskab. ”Mens de sidste byer brænder og de højeste mure falder.” Mother har planer med Oraklet og Sarri. Sarri har planer med Blackduck og Pusher. Og Stewie har ødelæggende planer for sig selv. Ingen på Container Township har dog fantasi til at forestille sig hvilke hævnplaner Schiff har med sine inficerede flagermus. ”Find tilbage til flokken lille menneske. Tilbage til læren om ilden og hjulet.” Mens Noel genoptager sit bekendtskab med skrothandleren Raoul, der sælger benzin for mad, kryber Minna længere og længere ind i Ruths personlighed. ”Byd velkommen til årtusindet uden sommer.” Ude på øen forbereder Rachel de indfødte på, at en fjende er på vej. ”Farvel lille menneske” Der er ingen vej tilbage for Fønix guilden. De må kravle eller krybe, sværge eller svigte, fryse eller flygte, for til sidst at dø eller angribe.

Science Fiction Cirklen præsenterer for 14. gang en originalantologi med danske science fiction-noveller. Antologien rummer en række kortere og længere historier, som både nybegyndere indenfor genren og garvede science fiction-veteraner vil kunne finde underholdning og stof til eftertanke i.

Også i tidligere tider har danske forfattere været med, når det gælder science fiction. Denne antologi rummer seksten kortere og lidt længere historier skrevet af danske forfattere i perioden 1870-1920. Udvalget viser, at det ikke kun var i romanens form, forfatterne udfoldede sig, men at den korte form også tiltalte dem. Her er utopier, røverhistorier, fortællinger om opfindelser og opfindere, videnskabsmænd og opdagelser, visioner om styrbare luftskibe, liv på andre planeter, forbyttede hjerner, en tidsmaskine, en kyborgiseret futurist og meget andet – alt sammen mere end 100 år gammelt. Mange af de motiver, der har spillet en rolle i genrens senere udvikling, fandt deres moderne form i denne periode. Historierne er skrevet af kendte og ukendte, kanoniserede og glemte, nogle endda anonyme, og udvalget viser at forfattere fra mange hjørner af den danske litteratur mente, de kunne bruge genren til noget. Læst på historiens afstand udgør historierne ikke blot underholdende læseoplevelser i sig selv, men giver også et billede af hvad der optog danskerne i årtierne omkring forrige århundredskifte.

Det meste af Lovecrafts horror udspiller sig i et metafysisk funderet fantasy-univers, men særligt mod slutningen af sin korte karriere blev hans historier i stigende grad begribelige indenfor rammerne af den moderne videnskab. Det gjorde dem bestemt ikke mindre uhyggelige - mange vil mene tværtimod! Farven fra rummet samler de af hans fantastiske fortællinger, der tydeligst står i forbindelse med science fiction-genren. Denne nye udgave er stærkt forøget med tre nyoversættelser.

Der findes forløbere for science fiction-litteraturen helt tilbage til de gamle grækere. Men det er i perioden 1870-1920, at genren for alvor vinder udbredelse og udvikles af forfattere, der ser at den passer til den nye tidsalder – en periode med voldsom udvikling indenfor videnskab og teknologi, men også indenfor samfundsforholdene. Det er også en periode, hvor store dele af verden oplever voksende politiske spændinger mellem landene. Det kommer bl.a. til udtryk gennem en række mere eller mindre lokale krige, der øger den generelle fornemmelse af usikkerhed. Det fører til opblomstringen af en særlig undergenre af science fiction: fortællingen om den fremtidige krig – enten den nu er konventionel eller tænkes udkæmpet med nye supervåben. I samme periode er der en øget opmærksomhed på katastrofer i mere generel forstand – dels naturkatastrofer, som menneskene er uden egen skyld i, og dels katastrofer der er et resultat af den måde vi indretter det moderne samfund på. Her er fx både luftforurening og overforbrug af ressourcer repræsenteret. Katastrofernes resultat spænder fra midlertidige vanskeligheder til menneskehedens udslettelse. Dette udvalg af historier om krige og katastrofer bringer historier fra Storbritannien, USA, Canada, Tyskland, Østrig og New Zealand. Det viser, at frygten for krig og angsten for de mange teknologiske landvindingers negative bagside var ganske udbredt i perioden. Indhold:

• Grant Allen: Katastrofen i Themsdalen
• George T. Chesney: Slaget ved Dorking
• Robert Duncan Milne: Ind i solen
• Robert Duncan Milne: Reddet fra flammerne
• George Griffith: Hævnerens togt
• Paul Scheerbart: Glasrædslen
• Robert Barr: Londons undergang
• David Mitchell Luckie: Den russiske krydser Kaskowiskis angreb på Auckland
• Fred M. White: Den usynlige kraft
• Ellis Parker Butler: 29 graders frost
• Colin Ross: Da verden løb tør for kul og jern
• Simon Newcomb: Verdens ende
• Krige og katastrofer - Efterord ved Niels Dalgaard

Verdenshavene er steget adskillige meter. København er oversvømmet, har skiftet navn til CPH og er ikke længere Danmarks hovedstad. Men det er stadig en livlig og spændende by. Kat elsker havet. Elsker at dykke og at bo i den oversvømmede by. Sammen med sin ven Kim filmer hun byen under vandet. I en stor fotokonkurrence vinder de verdens bedste kamera. Men da de tager det nye kamera i brug, begynder der at ske mærkelige og dybt foruroligende ting. Kims søster Nini, der bor i Silkeborg, savner sin bror. Efter hun har brudt med endnu en kæreste, får Kim lokket hende til at besøge sig i CPH. Der er bare lige det problem, at den mindste bølge gør hende søsyg, men ikke desto mindre kommer besøget i CPH til at forandre hendes liv for altid

Jorden er ubeboelig på grund af radioaktivitet og ødelæggende jordskælv. De reddede i månedomerne har fået et liv i indelukkethed ... Blandt de unge månefødte breder der sig både en vrede imod den jordfødte ældre generation og en underlig form for depression, der bliver kaldt "witty".

Kan en kunstig intelligens forhindre tredje verdenskrig? Året er 1999, men ikke det 1999 vi kender. I denne verden er Sovjet ikke gået i opløsning, og den kolde krig er fortsat som hidtil. Til gengæld er teknologien gået fremad, og man har bygget en supercomputer, der styrer alle de administrative computere i den vestlige verden. Denne ”datakoordinator” bygger også videre på sig selv og har, uden at det var planlagt, opnået bevidsthed. Den er anbragt på en rumstation, hvor den bliver holdt vedlige af et blandet hold af videnskabsfolk og teknikere – heriblandt en datapsykolog, en programmør og en meget snakkesalig papegøje. Datakoordinatoren er et fælles internationalt projekt, men da spændingerne mellem USA og Sovjet spidser til, overtager den amerikanske præsident styringen. Tanken er at dominere Sovjet, om nødvendigt med atomvåben. Men alle styringssystemer går gennem datakoordinatoren, og den kunstige intelligens er programmeret til at handle til menneskehedens bedste, ikke en enkelt nations. Så præsidenten får kam til sit hår. Romanen er skrevet i firserne, da en atomkrig var en meget virkelig og overhængende trussel, og det præger naturligvis bogen. Men samtidig tager den fat på store filosofiske problemer – både diskussionen af hvad intelligens og bevidsthed egentlig er, og diskussionen om hvorvidt verden bliver bedre hvis vi lader computerne regere os. Dermed er den stadig aktuel i en verden, hvor de internationale spændinger er i tiltagen, og vi tilsyneladende har overladt mere og mere til netop computere og netværker.

Dette er en af de første romaner om manipulation med biologisk materiale – det der i dag har udviklet sig til gensplejsning. H. G. Wells stiller i 1896 spørgsmålet om det etiske i vores omgang med andre arter, i en bog der både fungerer som en barsk thriller og som stof til eftertanke, også for den nutidige læser.

Nu er vi nået til attende udgave af Lige under overfladen-serien. Som sædvanligt med et udpluk af hvad danske forfattere har på hjerte indenfor science fiction-genren. Hvad gør vi, når klimaet bliver for dårligt i Danmark? Hvad skal vi spise, hvis køer og grise uddør? Hvis vi ændrer noget i et parallelunivers, sker der så noget med vores eget? Hvad kan en god computerhacker finde ud af? Hvad får man i belønning efter er hårdt arbejdsomt liv? Er der en god løsning på bodeling ved skilsmisse? Det er blot nogle af de ting, du kan få svar på i denne antologi. I år har vi i øvrigt både noveller, der omhandler brug af AI, samt en novelle der, med lidt støtte, er skrevet af en AI. Genren spænder vidt og novellerne skal for de flestes vedkommende også gerne få læseren til at tænke på relationen til dagens verdenssituation. Sådan har det altid været i denne serie, og således fortsætter det også i år. Indhold: Richard Ipsen: Kuplen ved Svenskehavn Karen Skovmand: Hypnotisøren Irene Scharbau: Vaporizers Jasmin Hansen: Brevet Katrine Williams: Skæbnedage på Føniksøen Lars Behn: Nyfar Helene Toksværd: Svinets tidsalder Trine Jakobsen: Wabi Sabi Mia Lena Engebretsen: Begyndelsesdagen - Den afgørende prøve Flemming Johansen: Origotid Kenneth Krabat og the chatbot calling itself Kathryn Peterson: Frugt fra Hawaii v.11 [baseret på Hawaiian fruit v.7] Glen Stihmøe: Styrtløb Torben Magnild Husum: Raias søn Emilie Søndergaard: Drømmen om frihed Henrik Neergaard: Afveje i sneen Tobias Backman: Mere menneske end menneske Mette Lindstrøm: Verden 2.0 Cecilie Buur Larsen: Kunsttyven Daniel Norén Tegner: Mord i SkyCity® Thomas Nis Westergaard: Se, fremtiden er lys Jakob Alexander Brahm: Sort sfære Mikala Rosenkilde: Amazing Friends Maria Aagaard: Åndenød Dmitri Burdykin: En tilståelsessag Jakob Emiliussen: Mormor og morfar

Året er 1969. Andreas er familiefar og forsørger, men har stadigt sværere ved at klare sit job under pres fra en chef, der vil erstatte ham med en computer. Hans to børn virker mere og mere fremmede, og han bliver konstant pålagt nye skatter, mens han bombarderes med meningsløs underholdning. Hans tilværelse kommer i skred på en helt ny måde, da en trussel om atomkrig får de fleste europæere til at lade sig evakuere. Hans familie er blandt de få, der er ladt tilbage i Europas døende storbyer. Romanen handler om hvordan man overlever i et København uden vand og elektricitet, hvordan man må kæmpe for sin families liv mod sygdomme, sult og hærgende bander - og truslen fra en ny redningsmand der kræver fuldstændig underkastelse.