Søgeresultater: 32

Verdenshavene er steget adskillige meter. København er oversvømmet, har skiftet navn til CPH og er ikke længere Danmarks hovedstad. Men det er stadig en livlig og spændende by. Kat elsker havet. Elsker at dykke og at bo i den oversvømmede by. Sammen med sin ven Kim filmer hun byen under vandet. I en stor fotokonkurrence vinder de verdens bedste kamera. Men da de tager det nye kamera i brug, begynder der at ske mærkelige og dybt foruroligende ting. Kims søster Nini, der bor i Silkeborg, savner sin bror. Efter hun har brudt med endnu en kæreste, får Kim lokket hende til at besøge sig i CPH. Der er bare lige det problem, at den mindste bølge gør hende søsyg, men ikke desto mindre kommer besøget i CPH til at forandre hendes liv for altid

Den 30. juni 1908 indtraf en af de største naturkatastrofer i Jordens historie, en eksplosion i atmosfæren over tundraen nær floden Stenede Tunguska i Sibirien. Eksplosionen udløste en energi svarende til 1000 Hiroshima-bomber og lagde et område på ca. 2.000 km2 øde. Eksplosionen er den dag i dag et mysterium.

Danmark 2012: Den kræftsyge atomfysiker Irina tilbringer sin sidste tid på et hospice i Nordsjælland. Irina, der er af russisk afstamning, har arvet et stort materiale om sin slægt, som hun længe har villet skrive en bog om, ikke mindst om sin forfader Sergej. En mandlig sygeplejerske med forfatterambitioner tilbyder hende sin hjælp med at skrive, og hun fortæller historien til ham.

Tunguska 1908: Vi møder attenårige Sergej, som oplever eksplosionen på nærmeste hold og mærker en forandring på både sjæl og krop. Han bryder op fra sin hjemstavn, rejser mod Moskva, kommer i forbindelse med den magtfulde Vasiljev-familie, hvor han forelsker sig i husets smukke datter Nadja. Han får en militæruddannelse, slutter sig til de revolutionære kræfter i 1917 og kommer senere på nært hold af tsarfamilien, skifter side og bliver involveret i de to mindste tsarbørns flugt fra revolutionen. Ad kringlede veje og under falsk identitet havner han igen i Tunguska … og så er der ved at være lagt op til en forrygende slutning, hvor også nutiden spiller en iøjnefaldende og højst overraskende rolle.

Himlen brændte er en vild og eventyrlig roman, en familiekrønike, en bog om at finde den store kærlighed, en stærkt underholdende blanding af fakta og fiktion, der giver fanden i tid og rum og sund fornuft, som alligevel aldrig kan rumme hele sandheden.

Hvad skal der stå på din bucket list, hvis du ved, at Jorden snart går under? Medierne varsler verdens undergang. Igen. Men noget er virkelig under optræk. Nova har lagt en klar plan for sit liv efter 9., mens Lukas er helt omvendt – han har alligevel svært ved at forestille sig en fremtid efter sin mors død. Da det nu ser ud til, at Jorden snart går under, beslutter de sig for at lave en bucket list over ting, de skal nå, før det grønne nordlys opsluges af kulsort mørke. Før vi går i sort er en sjældent aktuel og stærkt læsværdig ungdomsroman om nordlys, venskab, frygt, håb og udsigten til enden. En historie der får læseren til at overveje sin egen bucket list. Michala Elk (f. 1991) er uddannet cand.mag. i medievidenskab fra Aarhus Universitet og fra Manuskriptskolen for Børnefiktion. Hun debuterede som forfatter i 2020 med romanen Som sne i havet og har endvidere skrevet ungdomsromanerne En My for meget (præmieret med Læringscentrenes Forfatterpris) og Alt hvad jeg husker.

Et rumvæsen kom svævende gennem universet, båret på titusindvis af stjerners solvinde, krummet sammen om sig selv og i kryptobiotisk dvale. Det var et mikroskopisk dyr, 0,1 millimeter langt, semigennemsigtigt, teddybjørne-bænkebider-lignende og med hoved i begge ender. En dag i maj år 2019 blev det indfanget af jordens tyngdefelt og faldt ned på overfladen, helt konkret på maveskindet af en ung kvinde ved navn Winnifred (kaldet Winnie) Hemmingsen, der lå i morgensolen på Sydvestpynten af Amager ved København. Rumvæsnet trillede ned i hendes navle og i denne svedige og letbehårede hulnings mørke fandt det betingelser, der mindede om dets fjerne hjemplanet; det vågnede af dvalen, rullede sig ud og førte sine to spidse tunger ned i huden. Da Winnie lidt efter vendte sig om på siden efter en medbragt termokande, var det allerede for sent: Frem til hendes død knap to måneder senere formerede disse bittesmå væsner sig på hendes hud og gjorde hende eksponentielt mere rynket og mere liderlig. Winnie Hemmingsen blev det første offer for det, der officielt skulle få betegnelsen MIWD, Mite Induced Wrinkle Disease, men i folkemunde blot kaldes ’rynkekneppesyge’.

Den gode smed Ole Hestsko får travlt, da et rumfartøj lander med fire rejsende fra Mars, som ønsker at studere Jorden. På deres egen planet er klimaet løbet af sporet, og de håber at kunne finde tilflugt her. Det viser sig dog vanskeligere end som så, hvilket smeden må sande efter en rundtur til klodens magthavere. Samtidig stiller marsboerne spørgsmål om menneskenes opførsel.

År 2055: Chris er it-specialist med en fortid i Forsvarets Center for Cybersikkerhed. Verden er presset af klimaflygtninge, og EU er i færd med at bygge en mur fra La Rochelle til Odessa. Soldater skyder alle, der forsøger at trænge ind fra det glohede Sydeuropa og Afrika. En dag rammes hele kloden af et ødelæggende anslag. Chris forsøger at hjælpe sine venner til et sikkert sted ved Lolland. Det går slet ikke som planlagt. EN SANG FOR DE LEVENDE handler om blind tro på teknologiens og elektricitetens mirakler, uforudsete, givende fællesskaber og menneskers kamp for at holde på det, de mener er deres.

Sandheden om Lucy er en roman om to unge, Igor og Lucy. Igor har mistet sine forældre i en trafikulykke. Han er graffitimaler. En dag går han ind i en gammel jernbanevogn ved Nørrebro Station, hvor han finder en bevidstløs og mishandlet ung pige, som han kalder Lucy. Han forelsker sig i hende. Det udvikler sig til en historie om kærlighed, vold og bortførelse.

Langsomt kommer han på sporet af, hvem hun er. Igor og Lucy viser sig, hver på deres måde, at være i besiddelse af ganske særlige evner. På jagt efter virkeligheden bag tilbagevendende syner hos Igor, drager de til Amazonas, ledsaget af Snehvide, en fhv. jægersoldat fra Haveforeningen.

Deres skæbner er flettet sammen i en sagnomspunden ruinby, City of Z. En legendarisk ekspedition, anført af Oberst Fawcett i det forrige århundrede, er sporløst forsvundet og har efterladt sig en hemmelig notesbog om byens beliggenhed. Ekspeditionens skæbne er ukendt.

Rejsen får et udfald, som ingen kunne have forudset.

Sandheden om Lucy af Ib Michael er på én gang en kærlighedsroman og en eventyrroman – en vild, dramatisk og underholdende historie.

Da Gaia smed kontinentet Atlan ind i Solen, med alt hvad der kunne krybe og gå, var den gale videnskabsmand Nysos ikke på kontinentet. Vanvittig af hævntørst over at have mistet sit land og sit folk, sætter han en plan i gang, der skal reducere Jorden til en rygende bunke aske. Der er kun ét problem: En rumgud ved navn Morr og hans makker Ashar. To af Gaias beskyttere af Jorden. To irriterende og provokerende fyre, uden respekt for en mands ønske om hævn... og dette er deres gode sider. I 1999 er verden som altid et galehus, og i København dukker en trussel fra Atlan pludselig op. En trussel som ikke burde eksistere mere. Morr og Ashar er på sagen, men må denne gang have hjælp med opklaringsarbejdet, hvad de blandt andet får af to danske teenagere. Det går ikke altid helt stille af, når Jorden skal reddes!

Dette er de nedskrevne erindringer fra ni sælsomme rejser. Her er blandt andet erindringen om Poul, der blandes ind i den evige kamp mellem Gud og Fanden. Der er også erindringen om Lasse, der hører hjerteskærende barnegråd fra et tomt værelse. Og sidst, men ikke mindst, er der erindringen om Anton, der træder ind på sit værelse og finder et rumvæsen ved skrivebordet. Et rumvæsen med et ubehageligt budskab.

De ældste gik flere årtusinder tilbage. Nogle overlevede forandringer i tiden, andre forsvandt. Fra ganske få voksede de til et uoverskueligt antal, men jo flere de blev, jo mindre vigtighed tillagde man dem. Det var i orden at ignorere dem - indtil nu. Hvordan reagerer vi, når de utilsigtede konsekvenser af vores handlinger skaber det, vi siger, vi altid har ønsket? Får vi det, vi ønsker?

Nyølivet er en samfundskritisk fremtidsroman: Hvad vil der ske, hvis vi – i stedet for det, vi oftest forestiller os: monstermennesker eller dræbermaskiner – ved genetisk manipulation skaber venlige, følsomme og arbejdsomme individer? I fremtidens Danmark opstår Nyø i Kattegat. Her bor de nøjsomme kimærer, der lever for deres dyr, landbrug, afgrøder – og hinanden. Deres arbejde har værdi i sig selv – og de udfører det uden tanke på, hvad det kan føre med sig af velfærd. Hos kimærerne er behovet for en gudetro iboende, og de finder frem til deres egen tro, koblet fri af menneskenes. Den støtter dem i deres tankemylder og moralske overvejelser om deres eksistens: det menneskelige i teknologiens støbeske. Hovedpersonen, 33, en mandlig kimære, og 22, en kvindelig, indleder et kærlighedsforhold. Men 22 er så menneskelig, at hun skaber splid i det lille ø-samfund. 33 står splittet mellem hende og sin – og visse andre – kimærers frygt for at blive menneskeliggjort. Uddrag af bogen – Jeg vil bede dig om noget. Og da hun ikke fortsatte, kom jeg med et opmuntrende: - Ja. – Vil du ikke godt kalde mig Christiane? – Hvad? kom det højt fra mig. – Du hørte mig godt. – Sig det igen. – Du skal kalde mig Christiane. – Kun vores dyr har navne, svarede jeg hårdt. – Det ved du også godt. – Det betyder meget for mig. Jeg fik navnet, da jeg var udstationeret blandt menneskene. Og jeg klarede mig jo rigtig fint. Hun havde taget blikket væk fra sin sten derude, gik et skridt frem og vendte sig imod mig. Jeg kunne se på hendes ansigtsudtryk, at hun mente det. – Godt så, Christiane, sagde jeg og trak hende ind til mig. Om forfatteren Jørgen Henningsen (f. 1935 i Sdr. Bjert) arbejdede efter folkeskolen et par år som landbrugsmedhjælper, blev derpå uddannet elektriker og senere civilingeniør. Han har boet i København og siden 1994 på landet på Falster. Nyølivet er hans anden udgivelse.

"Vi almindelige dødelige er delinger af celler på trods af den helhed, vi fremstår i. Vi er mikroskopiske, før vi bliver til noget, så uendeligt, uendeligt små. Jeg har set det gennem et mikroskop, forstørret op på en skærm på en klinik, hvor hun var i gang med at skabe sig selv, uden mig. Der lå mit barn som fire smukt delte celler uden fragmenter i en petriskål." Sådan står der et sted i begyndelsen af Marie Ladefogeds science fiction-kortroman "Rejsen til Skyway". Det lyder som noget helt naturligt, eller rettere, som noget der burde være naturligt. Romanens kvindelige hovedperson, Tine, tænker over denne scene. Lidt efter sidder hun sammen med sin eksmand Jesper og drikker en kop kaffe på en café i København. Som hun siger til sig selv: “Jeg vidste, at det her møde ville ende med, at jeg gik hjem og græd i min seng.” Men så oplever hun lige præcis dét, der kan forandre verden og få livet til at se anderledes ud: Hun bogstavelig talt falder over en tidsmaskine … "Rejsen til Skyway", der som læseren vil finde ud af hentyder til fremtids-Danmarks nye hovedstad, Skive, handler, udover selve tidsrejsen, også om aldring hos kvinden og skilsmisse,.