Det meste af Lovecrafts horror udspiller sig i et metafysisk funderet fantasy-univers, men særligt mod slutningen af sin korte karriere blev hans historier i stigende grad begribelige indenfor rammerne af den moderne videnskab. Det gjorde dem bestemt ikke mindre uhyggelige - mange vil mene tværtimod!
Farven fra rummet samler de af hans fantastiske fortællinger, der tydeligst står i forbindelse med science fiction-genren. Denne nye udgave er stærkt forøget med tre nyoversættelser.