Søgeresultater: 7

Afrofuturismen er en relativt ny strømning indenfor fantastisk litteratur, der giver stemme til forfattere fra den afrikanske diaspora – det vil sige efterkommere af de afrikanere, der i sin tid blev bortført med vold og gjort til slaver, især i USA. Det er en litteratur der synliggør forholdene, både i historisk perspektiv og som de tager sig ud i dag. Den gør det på fantastisk vis, det vil sige ved at skrive om fremtiden, om rummet, om mystiske væsner og om ganske almindelige mennesker i specielle situationer.

Der findes forløbere for science fiction-litteraturen helt tilbage til de gamle grækere. Men det er i perioden 1870-1920, at genren for alvor vinder udbredelse og udvikles af forfattere der ser at den passer til den nye tidsalder – en periode med voldsom udvikling indenfor videnskab og teknologi, men også indenfor samfundsforholdene.

Der findes forløbere for science fiction-litteraturen helt tilbage til de gamle grækere. Men det er i perioden 1870-1920, at genren for alvor vinder udbredelse og udvikles af forfattere der ser at den passer til den nye tidsalder – en periode med voldsom udvikling indenfor videnskab og teknologi, men også indenfor samfundsforholdene. Nye videnskabelige redskaber og nye filosofiske tilgange åbner for historier om rumrejser og udforskning af planeterne. Og en ny oplevelse af tiden i det urbaniserede og industrialiserede samfund danner baggrund for forestillinger om en teknologi der gør det muligt at rejse i tiden. Endelig bliver mikroskopet udbredt, hvilket fører til historier om udforskning af atomet – der jo på mange måder kan ligne et solsystem. Dette ekspanderende verdensbillede skaber interesse for historier om rummet og tiden. Selve opdagelsen og udviklingen af teknologierne er i fokus i flere historier, men der er også nogle, som fokuserer på hvordan mennesker reagerer, når de mere eller mindre frivilligt bliver flyttet i tid og rum, enten ved mystiske forløbere til H. G. Wells’ tidsmaskine, eller i kraft af naturfænomener. Der er også forfattere der forestiller sig at mennesker bliver lagt i kunstig dvale og først vågner op i fremtiden. Dette udvalg af historier om tid, rum og mikroskopiske dimensioner bringer historier fra Storbritannien, USA, Tyskland, Frankrig og Rusland. Det viser at fascinationen af det nye verdensbillede og begejstringen for udforskningen af verden var ganske udbredt i perioden.

Der findes forløbere for science fiction-litteraturen helt tilbage til de gamle grækere. Men det er i perioden 1870-1920, at genren for alvor vinder udbredelse og udvikles af forfattere der ser at den passer til den nye tidsalder – en periode med voldsom udvikling indenfor videnskab og teknologi, men også indenfor samfundsforholdene.

Klimaforandringerne er blandt de største udfordringer, menneskeheden står overfor. Alt tyder på at de accelererer, og hver ny fremskrivning tegner et mere dystert billede af klodens sande fremtidige tilstand. Naturligvis er det også en problemstilling, som science fiction-forfattere arbejder med, og i øvrigt har gjort gennem mere end hundrede år. Gennem det seneste halve århundrede er der i stigende grad tale om at science fiction-litteraturen diskuterer menneskets ansvar og mulighederne for at vende udviklingen. Mange fortællinger om klimakatastrofer og tiden derefter er dystre i udsynet, og er blevet kritiseret for negativitet. Men hvis en historie for alvor skal få læseren til at tænke over sagerne, nytter det ikke noget at lade problemerne løse sig af sig selv eller ved et eller andet mirakel. De bedste klimahistorier går ikke let hen over problemernes alvor. Til gengæld bliver der i stigende grad skrevet historier, der ganske vist tager klimaproblemerne alvorligt, men også forestiller sig måder at afbøde dem eller genetablere et menneskeligt samfund efter et eventuelt sammenbrud. Her viser science fiction en af sine styrker, nemlig teknologisk opfindsomhed, forbundet med ofte barsk realisme: Ingen siger at det bliver nemt, men der er stadig muligheder, stadigt håb. Strømningen er blevet kaldt hopepunk, og denne antologi rummer både historier af denne slags og af de mere dystre. Indhold:

• Kim Stanley Robinson: Det druknede Venedig
• Mitch Sullivan: Kontoret for klimafakta
• Sam J. Miller: Kælvet
• Jean-Louis Trudel: At miste det vi ikke kan leve uden
• Daniel Thron: Barnebarns-paradokset
• Lavie Tidhar: Druknet
• Sean Williams: De nye venusboere
• Catharynne M. Valente: Fremtiden er blå
• Nicole Feldringer: Afvigere
• Camille Alexa: Drowntown
• Carrie Vaughn: Astrofili
• Pat Murphy & Paul Doherty: Fjærtfangeren
• Kathryn Blume: Verdens ottende vidunder
• Ken Liu: Meddelelser fra vuggen: Eneboeren – 48 timer i Massachusetts-havet
• Afmagt og håb: Efterord ved Niels Dalgaard
• Om forfatterne

Også i tidligere tider har danske forfattere været med, når det gælder science fiction. Denne antologi rummer seksten kortere og lidt længere historier skrevet af danske forfattere i perioden 1870-1920. Udvalget viser, at det ikke kun var i romanens form, forfatterne udfoldede sig, men at den korte form også tiltalte dem. Her er utopier, røverhistorier, fortællinger om opfindelser og opfindere, videnskabsmænd og opdagelser, visioner om styrbare luftskibe, liv på andre planeter, forbyttede hjerner, en tidsmaskine, en kyborgiseret futurist og meget andet – alt sammen mere end 100 år gammelt. Mange af de motiver, der har spillet en rolle i genrens senere udvikling, fandt deres moderne form i denne periode. Historierne er skrevet af kendte og ukendte, kanoniserede og glemte, nogle endda anonyme, og udvalget viser at forfattere fra mange hjørner af den danske litteratur mente, de kunne bruge genren til noget. Læst på historiens afstand udgør historierne ikke blot underholdende læseoplevelser i sig selv, men giver også et billede af hvad der optog danskerne i årtierne omkring forrige århundredskifte.

Der findes forløbere for science fiction-litteraturen helt tilbage til de gamle grækere. Men det er i perioden 1870-1920, at genren for alvor vinder udbredelse og udvikles af forfattere, der ser at den passer til den nye tidsalder – en periode med voldsom udvikling indenfor videnskab og teknologi, men også indenfor samfundsforholdene.