Søgeresultater: 24

Yahya Hassan, født 1995, debuterer med Yahya Hassan, der er en digtsamling om en opvækst med vold, svigt og kriminalitet.

Yahya Hassan er en modig og eksplosiv bog og et bud på en nødvendig fortælling om dagens Danmark, set fra Yahya Hassans klare perspektiv.
 

16 år gammel og gravid står jeg over for et stort problem: Barnets far vil under ingen omstændigheder vedkende sig faderskabet, så en abort er den eneste mulige løsning. Muligheden for at få en legal abort er dog forsvindende lille. Det vidste jeg fra min lillesøster: Hun havde seks måneder før fået et rungende og samstemmende nej til abort, fordi sagkundskaben var enig om, at hun sagtens kunne klare at blive mor. Min fortvivlelse vokser, og jeg overvejer at fortælle det hele til mine hårdtprøvede og regelrette forældre eller betro mig til en af mine umodne og forvirrede teenageveninder. Månederne går, og maven vokser, uden at jeg finder en løsning. Måske skal jeg bare gøre alle en tjeneste og drukne mig.

Et gevær går af ved et uheld. En dreng dør. 14 år gamle Ted lyver om sin rolle i tragedien, tilskyndet af sin mor, som prøver at beskytte både ham og familien. En gruppe højreorienterede unge som kalder sig American Youth, kaster deres beundring på Ted, og han suges langsomt ind i deres fælleskab. Han forelsker sig i lederens kæreste samtidigt med at han kæmper med at holde fast i hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Historien udspiller sig i New England, USA, og portrætterer et samfund i splittelse og ude af balance. Et klassisk portræt af en ung mand i kamp mellem identitet og ansvar.

I Flugten fra flytter de to venner, Stig og Niels, fra Vesterbæk til Århus. Der sker ligesom mere i verdens mindste storby. Blandt andet er der en pige der bliver voldtaget. Mistanken koncentrerer sig en overgang om Niels, men ingen ved rigtig noget. Og det kunne såmænd også være sket i Vesterbæk, selv om Vesterbæk ikke er verdens navle.

Har du været udsat for mobning? Eller kender du nogen, 
der er blevet mobbet? Jeg havde ikke gået i skole ret mange år, før jeg første gang oplevede mobning. Gennem flere år var fællesskab med jævnaldrende en by i Rusland for mig, og jeg trak mig mere og mere ind i mig selv. Har jeg været for stille? er min historie. Jeg fortæller, hvilke konsekvenser mobningen har haft for mig, og hvad jeg har gjort for at komme videre med mit liv. Har du været udsat for mobning, vil du kunne finde inspiration til, hvordan du lægger mobningen bag dig. Kender du nogen, der er blevet mobbet, kan du få ideer til, hvordan du kan hjælpe vedkommende videre i sit liv.

Bogen handler om, hvordan er det at leve i en digital barndom og ungdom – muligheder og farer? Og hvilke didaktiske muligheder og udfordringer den digitale udvikling byder på for undervisning og uddannelse?

Det digitale er blevet en integreret del af børn og unges sociale liv. Og en strøm af nye ord og begreber har set dagens lys. Men hvad betyder de? Få svaret i denne antologi, hvor syv eksperter og fagfolk stiller skarpt på børn og unges digitale trivsel.

Med Jacob Skyggebjergs romandebut Vor tids helt kommer man umiddelbart til at tænke på Klaus Rifbjergs Den kroniske uskyld. Der er den samme frækhed og selvbevidsthed. BANG siger det.
Men hvor Rifbjerg er borgerlig, er Skyggebjerg proletar og enhver lighed hører op. Her handler det ikke om dengsedrengen, men om hvordan underklassedyret klarer sig. Og hvad dyret skal klare sig imod. Misbrugsforældre, karantænestation for uvorne knægte, skandaløse arbejdsforhold på dødedyrs- og kagefabrik og stoffer, og ikke mindst kærlighedens troløshed.
Og hvad når dyret er lidt for kvik i hovedet. Hvor stupide autoriteterne så tager sig ud. Værkførere og værelsesudlejere og spansklæreren. For naturligvis skal det kvikke hoved læse spansk. Foragten er vores helts foretrukne positur, grotesken den stilistiske manøvre, hvormed verden gribes og begribes. Men tag ikke fejl.
Dyret er mere følsom end som så. Den sproglige ekvilibrisme, som arter sig så ekstrem i by- og fabriks og menneskeskildringerne, bliver ren naturpoesi, når hjemegnens bakkelandskab omkring Horsens beskrives. Stofkulturen er ikke på noget tidspunkt blevet beskrevet bedre på dansk. Manden ved, hvad han taler om. Der er ingen plads til romantik, ’68 er en gang for alle et overstået stadie, hjernen blæses ud. Arbejderen er og bliver arbejder, han og hun befinder sig på bunden, dannelse i betydningen borgerskabets dannelse er en by i Rusland. Det gode selskab findes ikke. Juleaften derhjemme hos faren afsluttes med en joint og Morten Korch og hans ”Kampen om Næsbygaard”. Men der er styr på det.

På første skoledag på den eksklusive Atwood skole bliver fem meget forskellige børn straks gode venner. Gabby, Billy, Izzie, Andy og Sean bliver uadskillelige, og deres venskab forbliver stærkt op gennem hele deres skoletid. Af udenforstående bliver de kaldt De Fem, de vokser nærmest op sammen, og deres familier bliver derfor også naturligt tætte.

I takt med at børnene bliver teenagere, begynder idyllen omkring dem at krakelere – familier går i opløsning, de oplever sorg og tab – men inden for gruppen finder de stadig trøst og støtte hos hinanden, især også når livet byder på små sejre. Da de unge venner senere skal på college, bliver det dog sværere at bevare det nære bånd. Studietilværelsen er fuld af mange svære udfordringer; der skal kæmpes med ambitioner, drømme og mål, kærlighedskvaler og karrieremuligheder – valg, som risikerer at tvinge dem fra hinanden. I sidste ende vil sande venner dog altid forblive en del af ens liv ...

Da de hiver os op af Limfjorden, hænger vi stadig sammen. Jeg ved ikke, hvor lang tid vi har ligget i vandet, det er ikke til at sige, man mister ligesom tidsfornemmelsen. En uge. Måske to. Jeg ved det ikke. Retsmedicineren har også svært ved at sige det præcist. Han vil gerne have tilladelse til at fjerne håndjernene, det bliver han ved med at snakke om, det er skide besværligt at håndtere to lig, der hænger sammen på den måde.

DIG OG MIG VED DAGGRY er den fatale kærlighedshistorie, som Louise aldrig fik fortalt. Før nu. Det er en historie om tilfældigheder, misforståelser, svigt og tilgivelse, og om at elske så vildt og meningsfyldt, at det er værd at dø for.
 

En medrivende roman om to ulykkelige unge, som må søge tilflugt i hinandens venskab og i kærligheden til grise. Om at være anderledes, udenfor, og om at prøve at overleve på trods. Svinekød spiser jeg helst ikke - men grisene kan jeg rigtig godt lide. De minder mig om kloge hunde (ja, det gør de altså!), og jeg ville ønske, de kunne få ordentlige levevilkår. Hos Jack Plum har de det godt, og de er nogle glade, dejlige dyr. Til gengæld er det kun grisene, der trives hjemme hos Jack Plum. Jack bor nemlig alene med sit fordrukne uhyre af en mor, der er lam og sidder i rullestol. Hun giver Jack skylden for sin vanskæbne: påstår, at fødslen af hans store grisehoved og vanskabte krop har ødelagt hendes liv. Jack hopper og springer for hende, kun for at blive råbt ad og slået. Grisene er hans daglige glæde. Han har skabt dem et paradis under huset, og om natten tager han dem med ud i skoven. På grund af sit uhyggelige udseende holder han sig for sig selv. Han har aldrig gået i skole og aldrig haft forbindelse til andre end den onde mor og den kærlige far, som forsvandt, da Jack var 12 år. Holly er som mange andre teenagepiger: indesluttet og usikker på sig selv. Hun møder Jack og hans grise, og de får et venskabeligt forhold til hinanden. Holly bliver fortrolig ikke blot med Jack, men også med de blide og forstående grise. Også Hollys far er væk, hun og moderen har altid levet meget tæt, men nu finder mor en kæreste, og det bliver Holly rasende og såret over. Holly bruger sine aftener og nætter sammen med Jack og grisene. Jack har aldrig vist sig med sine grise, men sammen med Holly opstår der en fare for opdagelse og forfølgelse, fordi hendes klassekammerater og hendes mor får mistanke om, at hun har hemmeligheder for dem. Jack og Holly udvikler et varmt og kærligt venskab, og da ulykkerne rasler ned over dem, står de sammen - men de er begge umodne, bange og vrede børn, og de er ikke i stand til at forudse konsekvenserne. "Pigtopia" - Griseriget - er en meget anderledes roman. Men jeg var optaget af den, mens jeg læste, for det er en god historie om ensomhed og venskab, ondskab og fortielser. Og grise. Prøv selv at læse den - om ikke andet så for grisenes skyld. ---- ANMELDELSE FRA LITTERATURSIDEN.DK ----

Andreas er historiens hovedperson, som efter en vellykket Hf-eksamen ikke helt er afklaret med, hvad han vil med sit liv. Så i mellemtiden kører han taxa på den lokale central, hvilket han faktisk med tiden bliver ganske glad for. Sofie er hans kæreste, som godt ved hvad hun vil - og hvad hun bestemt ikke vil i livet! Men Andreas har fået den opfattelse, at hun ikke er helt den samme som tidligere, og hvorfor ved han ikke... En dag beslutter han sig så for at gøre forholdet slut en gang for alle, men han når det ikke, da Sofie pludselig fortæller ham, at hun venter sig! Nyheden rammer Andreas hårdt, for nu falder hans gode og sikre verden sammen. Andreas indser nu, at han ikke kan gå fra hende, på grund af barnet, som han ønsker og give en god opvækst og start på livet. Tingene bliver ikke lettere, da han lidt senere bliver tilbudt en fastansættelse på centralen. Hvad skal han vælge og vælge fra? Det ansvarlige familieliv hvor begge parter har gang i en karriere, eller den simple men gode tilværelse der tilfredsstiller hans få betingelser for et godt liv? Når Andreas har fri slapper han af med vennerne, som han søger råd og vejledning hos. Han stiller sig selv nogle af livets store spørgsmål - og søger svar på spørgsmål om sit eget liv, sig selv, Sofie, og ikke mindst fremtiden! Uddrag af bogen: "En køn pige steg ind i min taxa. Jeg troede ikke i starten, at hun var prostitueret. Hun var køn, det var hun virkelig! Til Blixenvej 52, sagde hun. Jeg kørte hende, og lige pludselig begyndte hun at snakke til mig. Hendes stærke parfumeduft og varmen i bilen gav mig hovedpine. Hendes forældre og venner ville have, at hun skulle forandre sig, sagde hun. Jeg så på hende gennem bakspejlet og spurgte, hvad hun mente. Jeg vidste jo endnu ikke, hvad hun arbejdede med, og hvorfor hun skulle ud til Blixenvej. Hun gik til bekendelse." ". Der er katte, der går ude på gelænderne uden for lejlighederne. Hvorfor gør de egentlig det? Er de trætte af at høre deres ejere skændes og diskutere? Sofie vil også have kat. Det er en del af hendes "blive voksen-plan". Jeg tror, at hvis vi fik en kat, så ville den - ligesom dem jeg ser på lige nu - flygte fra de onde ord, der undslipper de beklagende og utilfredse munde. Den ville flygte i skræk over vores skænderier!"