Søgeresultater: 6

Endnu en gang vender Birgit Sparre tilbage til naturen og livet omkring den romantiske svenske sø i historien om Lory Riddercrona, der lever sammen med sin bror under fattige kær, indtil de arver Herregård Lindö hjemme i Sverige. Tilbage i Sverige går der ikke lang tid før Lory bliver gift med den flotte Olof Riddercrona, og alt synes fred og fordragelighed. Lige indtil en dødelig sygdom rammer Lory, og den eneste, der rigtig forstår hende er Joachim Riddercrona, der selv lider i sit eget ægteskab.

"Det skete på Gårdene" er femte bind i serien om livet på herregårdene i serien "Gårdene omkring søen".

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Da Josephine Ehrenfalck, Grev Fredrik Adolfs søster, testamenterer godset Lindö til sin afdøde bror Casimirs børn, lyder der et ramaskrig fra hele greveslægten.

Hidtil har søskendeparret Lory og Sixten Riddercrona levet i små kår i Paris, og da de ankommer til Lindö, mærker de familiens hårde dom over dem som "udenlandsk pak". Men snart vinder de med deres naturlighed og charme alles hjerter …

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Birgit Sparre (1903-1984) var en svensk forfatter fra Flen. Hun blev født under hemmelige omstændigheder og voksede op hos et grevepar på herregården Sjöred indtil 1920. Efter farens død i 1919 flyttede hun sammen med sin mor til Åsundsholm, hvor hun indledte sin digteriske karriere. Den første bog udgav hun, da hun var 22 år og igennem mere end 50 år blev hun ved sin pen og udgav sin sidste bog, da hun var 73 år.

Der ånder endnu en gang fred og ro på det gamle glasværk, Glimringe, i de smukke svenske omgivelser. Baron Viggo har overtaget ledelsen, produktionen er forrygende og der går ikke længe, før den unge baron er blevet gift med den smukke Edita Salamander. Men allerede på deres brullypsaften møder Edita Viggos bror, Max, for første gang, og hun indser, at Max er hendes sande kærlighed, hvilket får bølgerne til at gå højt på den gamle herregård - især når Viggo opdager bedrageriet.

Første bind i 7-binds-slægtssagaen om de såkaldte skovfinner, der lever i grænseskovene mellem Norge og Sverige i 1800-tallet. De er efterkommere af fattige finske emigranter, der slog sig ned i de dybe granskove, og som blev et norsk mindretalssamfund. I første bind møder vi den gennemgående figur, den tavse bjørnejæger Taneli, eneboeren som er frygtet af sine omgivelser, fordi det fortælles om ham, at han har et drab på samvittigheden, og Lina, tjenestepigen, som ikke ved, hvor hun skal gå hen med sin nyfødte og derfor må gemme sig i en jordhule.

Forfatteren Britt Karin Larsen er selv af skovfinneslægt, og selv om sagaen er fiktion, er det også en sand historie om outsidere, der kæmper for overlevelsen, går i druk, klarer sig og mister forbindelsen til rødderne. Om naturen, livet i skoven med bjørnejagt, afgudsdyrkelse og overtro. Historien er smukt fortalt og lugter af jord og bær, mens granskoven suser om en.

Den italienske Giovanni Giotti gifter sig til det svenske glasværk Glimringe, og stiler mod at genskabe dets pragt, omdømme og velstand. Men Giovanni styrer glasværket med hård hånd, og det driver arbejderne ud i desperate situationer. Hjemme sidder Giovannis hustru, Beata Elisabeth, og drømmer om at blive fri for den stålsatte mand og i stedet være sammen med sin sande kærlighed, Grev Sixten fra Heljö.

Birgit Sparre (1903-1984) var en svensk forfatter fra Flen. Hun blev født i hemmelighed og voksede op hos et grevepar på herregården Sjöred indtil 1920. Efter farens død flyttede hun sammen med sin mor til Åsundsholm, hvor hun indledte sin digteriske karriere. Den første bog udgav hun, da hun var 22 år og gennem mere end 50 år blev hun ved sin pen og udgav sin sidste bog, da hun var 73 år.

Sagaen om folket fra Finnskogen foregår mestendels i området mellem Hedmark i Norge og Värmland i Sverige, og handler om de såkaldte skovfinner. Efterkommere af finske emigranter som slog sig ned, ludfattige som de var, i de dybe granskove. Et norsk mindretalssamfund, som nordmændene selvfølgelig har udbyttet og - som altid når folk snakker sjovt og ikke som én selv - diskrimineret på det groveste. Forfatteren er selv af skovfinneslægt, og selv om det er fiktion, er det også en sand historie om fattige uglesete outsidere, der kæmper for overlevelsen, går i druk, klarer sig og mister forbindelsen til rødderne, som man jo gør. Om naturen ikke mindst; livet i skoven med svedjebrug og bjørnejagt, afgudsdyrkelse og overtro. Historien er ualmindeligt smukt fortalt - suggestiv og mørk - den lugter af jord og bær, og granskoven suser om den. En klassisk, klog og uhyre gribende fortælling, der holder læseren fanget hele vejen gennem de 7 bind.

Bind 2, Himmelbjørnens skov - den fritstående fortsættelse af historien om folket, der lever i grænseskovene mellem Norge og Sverige i 1800-tallet.

I Tanelis fravær kæmper Lina, Oluf, Jussi og de andre børn med at genopbygge det nedbrændte torp Mostamägg, men fogedens mænd truer. Denne gang tager den medrivende historie os også med til datidens Christiania og Akershus fæstning, hvor slaverne hugger sten til byens nye universitet.

Endnu en frodig fortælling fra de dybe skove, rå i udtrykket og raffineret samtidig. En smuk, øm og intens skildring af skogfinnernes evne og vilje til at overleve. Om mørke og uforstand. Om båndene til den natur Lina, Taneli og de andre henter livskraft og styrke og fra. Og ikke mindst om kærligheden som den bærende overlevelseskraft.