Søgeresultater: 4

"Tænk, Elin Laurell forærede mig en dagbog til jul! Den er så nydelig, i hvidt bind med blå ryg og guldsnit, så det er næsten synd at skrive i den. men Elin sagde, at det var det såmænd ikke; jeg skulle vænne mig til at skrive op hvad jeg oplevede dag for dag, for det ville jeg senere have gavn og glæde af så længe jeg levede."

Som 14-årig begyndte Selma Lagerlöf af føre dagbog. Hun har næppe været klar over, hvor begivenhedsrigt og bemærkelsesværdigt hendes liv ville blive, og det gør det blot endnu mere spændende og nærværende at læse med i den unge piges tanker, der allerede dengang viste tegn på et særligt talent. Selma Lagerlöf (1858-1940) har skrevet et væld af romaner og noveller om bondeliv i Sverige. Hendes debutroman "Gøsta Berlings Saga" fik først for alvor opmærksomhed, da den blev udgivet i Danmark og fik ros af den kendte danske litteraturkritikker Georg Brandes. Selma Lagerlöf vandt i 1909 nobelprisen i litteratur, og i en årrække prægede hendes ansigt endda den svenske tyvekroneseddel.

Efter romansuiten ULVESKINDS TRILOGIEN vendte Ekman i 2010 tilbage med en roman, der skriver videre på og går i dristig dialog med de evigt aktuelle spørgsmål i den svenske klassiker Hjalmar Söderbergs DOKTOR GLAS (1905).

I Hjalmar Söderbergs skandaleombruste roman, der siden er blevet en af moderne svensk litteraturs klassikere, begås et medlidenhedsdrab. En velanset Stockholmerlæge slår en ældre tyrannisk præst ihjel for at udfri hans unge hustru for ægtemandens seksuelle tilnærmelser og krav.

Romanen, der nu i et århundrede har provokeret og fascineret læsere og forfattere, kredser om spørgsmålet, hvorvidt et mord kan undskyldes eller forsvares af formildende omstændigheder. Og omkring diskussionen af forholdet mellem kønnene og ægteskabet som institution. Om lidenskab, laster og længsler i forhold til moralen - den enkeltes og samfundets.

Hos Kerstin Ekman, der med MORDETS PRAKSIS går i dialog med Söderbergs lille perle af en roman, diskuteres de samme spørgsmål, idet perspektivet på raffineret vis fordobles til også at omfatte forfatterfiguren Söderberg. Samtidig anlægger Ekman en elegant og underspillet, men ikke mindre skarp optik på kønnenes magtspil. Ekman selv har kaldt det en 'kontra-imitation' og fremhævet, at hun især har været optaget af den kvindefjendskhed og angst for det kvindelige, der gennemsyrer Söderbergs roman og hans samtid.

Stieg Larssons arv er en nervepirrende true crime om et af nyere tids mest spektakulære mordsager og viser samtidig en helt ny side af den svenske succesforfatter, og hvordan hans arbejde med Palme-mordet og de implicerede parter sneg sig ind i hans romaner og romanfigurer.

I 2014 fik svenske Jan Stocklassa ad omveje fingre i Stieg Larssons private arkiv. Kasserne, der havde stået uberørt hen i ti år siden forfatterens død, viste sig blandt andet at indeholde en omfattende undersøgelse af mordet på den svenske statsminister Olof Palme, der blev skudt på åben gade i det centrale Stockholm.

Mordet er aldrig blevet opklaret, på trods af at efterforskningen har stået på i adskillige årtier og hører til blandt verdens mest omfattende kriminalsager. Efterhånden som Stocklassa dykker ned i materialet og stykker Larssons brikker sammen, tegner sig imidlertid konturerne af en holdbar teori om, hvad der virkelig skete op til den martsaften i 1986.

Pressen skriver: 

»Han har i hvert fald forvaltet arven fra Stieg Larsson tro mod ophavsmanden og givet den en dramatisk og actionpræget dimension, der holder hele vejen igennem alle 480 sider […] han kommer i den grad i mål med en fortælling om et enkelt skud, der ramte Sverige i hjertekulen. «
**** – Bo Maltesen, Politiken (20.11.18)

»Inspirationen fra Stieg Larsson er tydelig, bogen er skrevet som en roman; det lykkes stort set Stocklassa at holde spændingen oppe og skepsissen nede – og næsten at udrede trådene i det yderst komplicerede spil. «
-  Bo Bjørnvig, Weekendavisen (23.11.18)

»Jan Stocklasse har skrevet en dybt fascinerende bog om alverdens teorier i forbindelse med mordet på Olof Palme.«
– Københavneravisen (13.01.19)

En dag modtager den kendte svenske forfatter Lillemor Troj et manus, som får jorden til at åbne sig under hende. Det er historien om hendes eget liv, et mangeårigt succesfuldt liv i den litterære ’gøglerbranche’, skrevet af en kvinde, hun kender. En kvinde, der vil anerkendes som forfatter. De to er aldrig blevet venner, men står i et dybt afhængighedsforhold til hinanden.

Når man slår igennem som forfatter, er man en cirkushund, der hopper igennem en papskive. Hep! Det ved Lillemor, for det var hende, der hoppede. Men hun har hele tiden vidst, at en forfatter er et dobbelthovedet monster. Nu truer den anden kvinde med at tilintetgøre den charmerende og kloge person, læserne tror, der er Lillemor Troj.

Kerstin Ekmans roman er en veloplagt leg med digt og virkelighed og en skarp skildring af det litterære liv. Men først og fremmest er det en gnistrende roman om to meget forskellige  kvinder og deres liv, fra 1950’erne til i dag.