Søgeresultater: 21

Charmerende og humoristisk portræt af københavnerkvinden Juliane, hendes ægteskab og det brogede familieliv i et arbejdermiljø i Ovengaden oven Vandet på Christianshavn i 1880’erne. Jane Aamunds skildring af den skrappe, men gæve Juliane blev folkeeje med filmatiseringen af Klinkevalstrilogien i 1999. I denne trilogiens anden del mister Juliane Jensen sin mand og må klare tilværelsen alene med sine fire drenge.

Alle har gået i skole. Ligesom alle har haft en familie. Martin Jensen er 3.generationsskolelærer. På den skole hvor han selv gik, og hvor hans forældre underviste. En dag springer en tidligere elev af toget på Belstrup Station. Det bliver til et showdown for Martin selv. Over tredive år på begge sider af katedret. En lang skudsalve af muntre og/eller melankolske fortællinger fra skolelivet, familielivet og livet i en mindre provinsby. Om de stærke og de svage. Uskylden og skylden. De berømte og de berygtede. Hadet og kærligheden. Som det faktisk hedder: ”Ikke for skolen men for livet.”

Lille Jeppe vokser op på et husmandssted i tressernes Thy. Af nød flytter familien til Norge, indtil sygdom tvinger dem tilbage til Nordjylland.

Forskellene mellem morens sangglade, solidariske klan og farens stridbare, tonedøve familie kulminerer, mens landsbyens udstødte blomsterbarn Jeppe forelsker sig for første gang.

En sorgmunter roman, for alle der vil vide noget om en svunden tid i provinsen og om at overleve som outsider. Troels Kjær er en dansk forfatter. Ved siden af virket som forfatter har han taget en pædagoguddannelse og har i mange år arbejdet i socialpsykiatrien. Troels Kjær har fået flere noveller og digte trykt i forskellige blade og debuterede i bogform som forfatter i 1992 med romanen "Øen og stjernen".

I dette femte og sidste bind af Lone Andrups romanserie, åbnes der for et nyt kapitel af forfatteren Ellen Margrethes liv, da hun beslutter sig for at flytte op til madanmelderen og vennen Henrik i Nordjylland sammen med hunden Hovsa. Under nedpakningen af hendes hjem i Utterslev Mose, finder Ellen Margrethe nogle gamle papirer, som fortæller, at hun i virkeligheden er datter af en tjenestepige og en godsejer. Nu starter Ellen Margrethes eftersøgning af hendes eget liv, og første skridt er at opsøge en helt bestemt person på et plejehjem i Hjørring.

"...denne bog kan sagtens læses alene. (...) ...et rent ugebladsunivers med jul i lykkeland." – Kirsten Pruzan Mikkelsen, Berlingske Tidende \"Ellen Margrethe Jørgensen\" er femte og sidste bind i Lone Andrups planlagte romanserie om den fiktive pensionerede lærerinde Ellen Margrethe Jørgensen som er evig royalist og nuværende forfatter til historiske kærlighedsromaner. Lone Andrup, født 1956 i Fredericia. Har rejst og arbejdet i Hong Kong og Italien. Cand.mag i dramaturgi og italiensk. Har skrevet børnebøger og skuespil, og debuterede i 1992 som romanforfatter.

"Et sted i det østlige Tyskland løber din farfar tværs over en slette; jeg er begyndt at blive bange for, at han aldrig kommer hjem …"

Sådan står der på det postkort Asgers farmor sender til hans lejlighed i Amsterdam efter flere års tavshed. Det står klart, at Asger må vende tilbage til Danmark for at tage afsked med sin døende farmor, familiens historiefortæller, som nu kun overlever på de dåser med frisk luft, der hver uge ankommer fra hjemstavnen Bergen. Nu er det op til Asger at samle familiefortællingernes mange tråde og måske finde den skat, der ifølge farmoren ligger nedgravet et sted på parcelhusgrunden. Den forunderlige skattejagt i slægtshistorien fører os blandt andet til Asgers farfar, den norske styrmandssøn Askild, som først bliver smugler og siden maler, og den engleagtige, motorcykelkørende mormor. Senere møder vi Askilds ældste søn Niels, der tilbringer det meste af barndommen i et skab under vasken, indtil hans udsædvanlig store flapører opfanger en ganske særlig stemme fra fortiden. Et sted i fortællingernes mørke lurer også det frygtelige hundehoved, som har holdt Asger fra at rejse hjem så længe.

Hundehoved er en fyrig og varm slægtsroman og en forrygende opdagelsesrejse i tiden fra 30'erne til i dag. Den er trykt i mere end 150.000 ekesemplarer og solgt til udgivelse i 15 lande. Den er blevte hædret med Boghandlernes Gyldne Laurbær, Læsernes Bogpris og P2 Romanprisen.

Pressen skriver:

"Et stort VUF! til Ramslands afbulerende roman."
– Berlingske

"En af de bedste løgnehistorier, jeg har hørt. Tempoet er højt, og historien er både svævende og jordnær komik. Morten Ramsland har bare at gi' hals igen og igen."
– Ekstra Bladet

”Ramsland skriver litteraturhistorie med Hundehoved.”
– Johannes Møllehave

"Fremragende løjet."
– Aftenposten, Norge

"Hundehoved er ikke endnu en slægtsroman. Den er slægtsromanen slet og ret, en bog som for min skyld bare kunne blive ved og ved."
– Stern, Tyskland

Da forfatterens gamle faster Ingeborg døde, efterlod hun et lille hæfte på ca. 40 sider, skrevet af hendes far og hans bror. Det handlede om familien, men gav ikke en entydig fremstilling, for den ene gik i rette med den anden. Det hæfte har sat hele denne store roman i gang, for der lå så meget usagt og antydet mellem linjerne, at det måtte forklares. Resultatet er denne krønike, som dels handler om familien, der omkring 1. Verdenskrigs udbrud havde hovedsæde i en stor villa på Bülowsvej, og dels om nutiden, hvor jeg'et - som familien altid har gjort - tager til Afrika. Dette kontinent er en fast del af familiens univers - på godt og ondt.

I huset på Bülowsvej sidder 11-12-årige Henrik i sin stålbandage, travlt beskæftiget med at lave en evighedsmanskine. Han er svækling, ude af stand til at holde sig oprejst, og sidder derfor i dette stativ, plejet af skiftende kvinder, ikke mindst af den livsglade Elvira Ursula på 17 år. Hans mor Camilla har muligvis haft en affære med en slægtning, Arnold Sørensen, hvilket Jakob, ægtemand og officiel far, nages af, for hvem er egentlig biologisk ophav til Henrik? Arnold Sørensen er kaptajn i Fremmedlegionen og dør under et slag i Afrika, hvorfor hele familien i åbningskapitlet er samlet til mindegudstjeneste på Frederiksberg. Her sidder de: forældre og børn, søskende, fætre, kusiner, ægteviede, tilløbne, venner og bekendte og repræsenterer en bred vifte af det danske samfund, fra kunstneren over forretningsmanden til håndværkeren og den fallerede bogholder, vævet ind i hinanden og med alle de kærlighedsbånd og hadefulde følelser, som kendetegner en familie. Nogle har det godt, andre er mislykket i livet. Familien er en broget flok, og man elsker ikke nødvendigvis hinanden.

Signe er 29 år og har uforløste forfatterdrømme. Hun har også en depression, og dagene går med at vildlede kunder i Matas på Fisketorvet og overveje, om den godmodige Uffe er hendes kæreste eller hendes stalker. Men en dag sætter naboen, Mads Holmsgaard, hendes vasketøjskurv med krympet vask ude på trappeopgangen …  

Bid er en tragisk og komisk historie om at være en helt almindelig og desillusioneret kvinde. 

Mutti er familiens matriark. Hun er adoptivbarn og verdensdame. Hun har gået i belgisk klosterskole, sejlet
med dampskib til Australien og overlevet to verdenskrige. Hun har fire voksne børn, der kæmper om hendes kærlighed og alt det vidunderlige, som hun er begyndt at testamentere. Mutti er nemlig samler, og hendes lejlighed er som et museum: Der er kunst på væggene, kinesisk porcelæn i vindueskarmene, møbler i mahogni, japansk silke, ædelstene og et skrumpehoved fra Sydamerikas jungle. Og i soveværelset står en aflåst dragkiste med familiehemmeligheder, der ikke tåler dagens lys. Mutti er en lille roman om en stor kvinde, der levede igennem det 20. århundrede, og en fortælling om en familie på opløsningens rand. Mutti er første del i romanføljetonen Fantaster og tyranner.   Hans Frederik Munch (f. Cape Town 1983), har tidligere udgivet bøgerne Under Kondoren (2009) og Pupiller udvider sig i mørke (2019). Han arbejder som fotograf og klipper og skriver også til film.

Allans far er død. Da han var i live, var han noget af en tyran. Allan ser dødsfaldet som en chance for at besøge sin mor og forsone sig med den splittede familie. Men dødsfaldet vækker ikke kun lettelse hos Allan, der ganske langsomt må erkende, at faren på sin egen forkvaklede måde elskede sin søn.



Stykket er en videredramatisering af Erling Jepsens succesroman "Kunsten at græde i kor" fra 2002. Erling Jepsen (f. 1956) er en dansk forfatter og dramatiker. Erling Jepsen er oprindeligt født og opvokset i Sønderjylland nærmere bestemt byen Gram. Barndommen og dens marsklandskaber er tilbagevendende temaer i Erling Jepsens romaner og radio- og skuespil. Han debuterede i 1977 med radiospillet Kiks med kniv og gaffel og som romanforfatter med bogen Ingen grund til overdramatisering i 1999. Erling Jepsen fik for alvor sit folkelige gennembrud med den delvist selvbiografiske roman Kunsten at græde i kor fra 2002, som blev filmatiseret i 2007. Erling Jepsens bøger og radio- og skuespil er ofte præget af en underfundig og underspillet humor, selv når temaerne er alvorlige. Han formår at udstille mennesket i al dets groteske, forstillede og absurde væren på en spidsfindig og næsten tilgivende måde, der sætter sine spor hos læseren. Ud over Kunsten at græde i kor er også romanen Frygtelig lykkelig fra 2004 blevet filmatiseret i 2008. Erling Jepsen er blevet hædret med flere priser og legater, blandt andet Jeanne og Henrik Nathansens Mindeledat i 1999, Danske Dramatikeres Forbunds Hæderspris i 2002 og den prestigefyldte Holberg Medaljen i 2004.

Livet som midaldrende mand er bestemt ikke for sarte sjæle. Udfordringer som nattepisseri, iskiassmerter, sportsskader, briller med glidende overgang og begyndende rejsningsproblemer kræver så absolut sin mand.

Det må Elvis og hans tre trofaste venner, Kesse, Krølle og Bo, sande på deres rejse ind i de voksnes rækker. Heldigvis har Elvis Conny ved sin side. Med sin skarpe tunge og præcise udmeldinger er hun, som Elvis udtrykker det, den fjerde statsmagt, men også en klippefast støtte. I en tid, hvor skilsmisser er en helt naturlig løsning på forbigående kriser i forholdet, kommer vi tæt på et ægteskab, der stadig emmer af kærlighed, om end tonen til tider er kontant.

En sølvrævs bekendelser er en humoristisk fortælling om kunsten at blive en midaldrende mand med værdighed, men også om at finde ro i nogle af livets store erkendelser som fx en indædt afsky for rucola, uvilje mod yoga og forundring over kvinders overdrevne brug af emojis. En bog skrevet af en mand om mænd, men i høj grad også om forholdet mellem mænd og kvinder. Forfatter René Foli, som selv er i 50’erne, tegner et kærligt billede af Elvis, som man ikke kan undgå at holde af.

René Foli har gennem de sidste 25 år været topleder i uddannelsesverdenen. I en hverdag bestående af strategi, budgetter, personaleledelse og kvalitetssikring, har den personlige kunstneriske nysgerrighed og skabertrang været gemt langt væk. Men med udgivelsen af "En sølvrævs bekendelser" springer René Foli ud af ledelsesskabet og ind i bøgernes verden.

William er gymnasielærer i fysik med femogtyveårs jubilæet lige om hjørnet, en kone ved skattevæsenet og en tyveårig datter, der har ladet sig sterilisere for ikke at ligge planeten til last.

"Hvorfor kommer december måned på familiekalenderen ikke i ekstraordinær størrelse? Bør man tage det med et smil, når ens forældre foretrækker en tilbudsrejse frem for at holde jul sammen? Hvordan undgår man, at hjemmet bliver en eksplosion af nisser og glitter, når planen er at holde det i en stilren Nordisk jul? Kort sagt, er det muligt at holde den perfekte jul? Og endnu vigtigere: Er det muligt at ignorere det intense blik fra den forførende kollega lige dér, midt i julestemningen? Alle disse spørgsmål eksploderer i Katrines julemarinerede hjerne. 24 dage i december er en humoristisk julekalender med masser af julestemning, skyhøje forventninger, en uventet og vanskelig situation, der truer julefreden, men også ægte idyl og klassisk børnefamiliekaos. Bogen har det hele og er den perfekte følgesvend til en hyggelig december."