Søgeresultater: 457

Da Kit Sorel – privatdetektiv – siger ja til at hjælpe et par bekymrede forældre, som ikke har hørt fra deres datter i en måned, opfatter hun det først som en rutineopgave. Snart fornemmer hun dog, at der måske alligevel er noget galt. For hvor er materialet fra Julies tur til Grønland for at skrive om CIA’s flyvninger med terrormistænkte? Hvem er den fremmede mand, der for nylig har låst sig ind i hendes lejlighed? Og hvilken rolle spiller fysikeren Arthur Reddington? Langsomt vokser Kits mistanke om, at sagen har noget med klima og miljø at gøre. Snart får hun da også en så alvorlig advarsel, at hun ikke bare ved, at hun er på rette spor, men også at hun er oppe mod folk, som tager alle midler i brug for at hindre hende i at afsløre sandheden.

DELHIS SMUKKESTE HÆNDER er en lige så morsom som rammende roman om, hvordan det overrumplende møde med Indien og den uventede kærlighed tvinger en bitter, midaldrende mand til at revurdere sig selv og sit syn på andre.

Kristin Lavransdatter er beretningen om den smukke Kristins liv fra fødsel til død i middelalderens Norge, et liv præget af stor kærlighed, fortvivlelse og dyb tro. Kristin er en stolt kvinde, født med et usædvanligt varmt, krævende og gavmildt sind.

Kristin Lavransdatters forældre har bestemt, at hun skal gifte sig med Simon Andressøn, søn af en ridder og et godt parti tillige. Men inden giftemålet må Kristin på grund af sin unge alder tilbringe et år i kloster i Oslo. Her møder hun den smukke Erlend Nikulaussøn, ridder og af ædel byrd. De forelsker sig inderligt i hinanden, og Kristin ved, at det er Erland hun vil tilbringe sit liv med. Derfor er det med sorg i hjertet, at hun trodser sine forældre og bryder sit ægteskabsløfte til Simon.

Kristin og Erland gifter sig og får sammen otte sønner. Men hele sit liv kæmper Kirstin med en stor skyldfølelse overfor både sine forældre og Gud.

Fortællingen om Kristin Lavransdatter skildrer slægten op gennem generationer med Norges historie og natur omkring år 1300 som fængslende baggrund.

Kristin Lavransdatter består af romanerne Kransen, Husfrue og Korset. Trilogien udkom i perioden 1920-22 og blev filmatiseret af Liv Ullman i 1996.

Sigrid Undset (1882-1949) blev født i Kalundborg og opvoksede i Norge. Hun modtog nobelprisen i litteratur i 1928.

Det skrev anmelderne om Kristin Lavrandsdatter:

"De tre bind er på tilsammen næsten 1000 sider – men romanen taber ikke på noget tidspunkt højde. Handlingen er medrivende og dramatisk. Her er stor og vedvarende kærlighed – mellem kvinde og mand, mellem forældre og børn, mellem venner. Her er sorg, lidelse og død. Her er svigt og sammenhold. Personerne er sammensatte – de er overbevisende beskrevet som mennesker på godt og ondt." - Litteratursiden

"Kristin Lavransdatter er en lyst for læseren, og den er en af de romaner, som man vender tilbage til mange gange i sit liv. Det skyldes nok, at romanen, selv om den er en historisk roman, i så høj grad også er styret af det moderne menneskes - især den moderne kvindes - længsler." - Forfatterweb


"historien om Kristin Lavransdatter er et af de smukkeste kvindeportrætter i verdenslitteraturen." - Gitte Raaschou, bibliotekar

Da politiet finder det halvt forrådnede lig af en ung kvinde i nærheden af jernbanesporene uden for Bristol en varm morgen i maj, tyder alting på at hun har begået selvmord. Og sådan foretrækker politiet også at forklare det – lidt for forudsigeligt og velopklaret.

Men vicepolitikommissær Jack Caffery er ikke nær så sikker på den udlægning. Han er på sporet af en, der opfører sig som et rovdyr, en, der skjuler sig i skyggerne og smutter ind i husene uden at blive set. Og for første gang i lang tid er han bange.

Politidykkeren Flea Marley arbejder parallelt med Jack Caffery. Hun er kommet sig over tabet af sine forældre og er begyndt at spekulere på, om hendes og Jacks forhold kunne blive andet og mere end et professionelt samarbejde. Men så finder hun noget, der ændrer alt. Det er ikke bare for tæt på hende selv – det er også så rædselsvækkende, at hun ved, at intet nogen sinde vil være det samme igen.

Og hun ved, at ingen kan hjælpe hende denne gang – ikke en gang Jack Caffery – hun står helt, helt – alene.

"Det er en spændende og grum historie, hvor spændingen bevares til det sidste. Jeg ser med glæde frem til flere oversættelser af denne forfatter." - Kirsten Emdal, lektør.

De døde sjæles nat er en roman om stjerner og vandbærere og om, at de stærke måske nok har magt, men ikke altid ret.

SOM OFFER TIL MOLOK er femte bog i serien om Rebecka Martinsson.

Dickens’ klassiske roman om Den Franske Revolution fortæller en historie om kærlighedens frelse på trods af ondskab, vold og ligegyldighed. Romanen, der foregår i London og Paris, udstiller den franske befolknings forfatning under aristokratiets brutale undertrykkelse i årene, der ledte op til revolutionen, og oprørernes tilsvarende grusomme brutalitet mod det tidligere aristokrati i årene efter revolutionen.

Blandt de vigtigste karakterer er franskmanden Charles Darnay, en tidligere aristokrat, der bliver offer for revolutionens blinde vrede, og englænderen Sydney Carton, en udsvævende advokat, der, af kærlighed til Darnay’s kone, Lucie Manette, forsøger at råde bod på sit bortødslede liv. De to mænd ligner af udseende hinanden til forveksling, men er af karakter vidt forskellige, og begge dele får altafgørende betydning for deres skæbner, der ufrivilligt fører dem fra det rolige, sikre London til det anarkistiske, hævngerrige Paris.

I Lys i livet forholder Jane Aamund sig igennem en række samtaler med journalisten Cecilie Frøkjær ærligt og ukrukket til de udfordringer, hun har mødt, de sejre, hun har vundet, de fejltagelser, hun begik – og de mange farverige mennesker, der har krydset hendes vej. Jane Aamund (f.1936) er en af Danmarks mest succesfulde forfattere. Vi kender hende som en nydelig dame i spadseredragt, men bag det pæne ydre gemmer sig en fandenivoldsk og meget politisk ukorrekt kvinde. Hendes liv har taget flere sving end de flestes, og med tre ægteskaber og mandebekendtskaber på adskillige kontinenter bag sig har hun sagt goddag og farvel oftere end så mange andre. Hun har levet livet til kanten og gjort ting, som alle andre rystede på hovedet af. Og hun har betalt prisen for det. Men frem for alt er hun en ukuelig optimist og fighter, der trods kræftsygdomme, kroniske smerter, skilsmisser og tab stædigt opsøger lyset i livet og altid er på udkig efter et godt grin at læne sig op ad. Humoristisk og usentimentalt fortæller hun blandt andet Cecilie Frøkjær om, hvordan hun tackler sin angst, hvorfor hun er skrækkelig at være gift med, hvordan hun har tiltrukket charmepsykopater, og ikke mindst hvordan hun bejler til lykken. Cecilie Frøkjær (f. 1968) er journalist og har arbejdet som vært på ”Go’ Morgen Danmark” siden 1996 og desuden på en række talkshows, debat- og boligprogrammer. I 2001 udgav hun bogen Gennem østrogenmuren, en åbenhjertig fortælling om kvinder og kvindeliv i dagens Danmark. I Lys i livet møder hun Jane Aamund med humor og kærlige indspark og stiller hende spørgsmål, hun ikke har svaret på før.

I København stiger den ukendte og skønneste pige ud af sin karet. Hvem hun er, er ikke vigtigt. Tværtimod. For vores dagbogsskriver, Johannes, har ingen hast; "Ingen Utålmodighed, ingen Griskhed, alt vil nydes i langsomme drag; hun er udset, hun skal vel blive indhentet". Her begynder Johannes sin erotiske dresseren af denne ubekendte, som han aldrig tvivler på vil indfanges af hans fantastiske evner ud i forførelsens kunst.

Gennem Johannes´ nøje dagbogsoptegnelser og breve følger vi hans kyniske fremfærd mod den ubekendte, der viser sig at hedde Cordelia. Undervejs må bl.a. "vennen" Edvard og Cordelias faster koldblodigt se sig udnyttet af Johannes’ selviskhed. Men ikke mindst Cordelia bliver drevet rundt i manegen af Johannes´ skamløse adfærd, hvor han med overblik og præcision, komplekse manøvrer og intriger, søger at gøre forførelsen mere og mere spændende for sig selv.

" ""Roman om en forbrydelse"" er den klassiske og stilskabende serie som det verdensberømte, svenske forfatterpar har skrevet om politiet og samfundet. Serien er oversat til 34 sprog og fås nu også som lydbog. Manden på altanen er tredje lydbog i serien Politiet har allerede modtaget en telefonopringning om manden på altanen, da den første lille pige bliver fundet myrdet. Men man har glemt alt om opringningen og kommer først til at tænke på den igen, da Martin Beck med fuldt politiopbud jager en seksualmorder, der hærger Stockholm og er en trussel mod alle småpiger. [Fra Jo Nesbøs forord] ... Hvorfor er Manden på altanen så spændende? Jeg tror, det er så enkelt, at den får én til at tro. Man tror, fordi den ejer både forgreningerne, normaliteten og den meningsløshed, der findes i virkeligheden ... Man tror. Og det er ikke dårligt for en bog med ordet ""kriminalroman"" på omslaget. Man er lige ved at tro, det er kunst... "

OMKRING 6000 DANSKE STATSBORGERE gjorde under Anden Verdenskrig frivillig tjeneste ved Østfronten. En af dem var Harald, som den 30. juni 1941 lod sig indrullere i Waffen-SS og samme dag indviede sin nye dagbog, en notesbog i mørkt stift bind, med ordene: "Fra i dag er jeg indtrådt i Waffen-SS…" De næste to et halvt år blev dagbogen hans tro følgesvend i felten. I perioder dagligt og yderst sjældent med mere end en uges mellemrum skrev Harald i dagbogen om sine oplevelser, om den lange ventetid og rejsen mod slagmarken, om kulden, kedsomheden, tvivlen og de barske realiteter, da Frikorps Danmark endelig nåede frem til fronten.

DAGBOGEN GIVER ET FANTASTISK INDBLIK i forholdene for de mange danskere, som kæmpede ved Østfronten – et emne, som Claus Bundgård Christensen, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smith tidligere har behandlet i deres bestseller Under hagekors og Dannebrog – danskere i Waffen SS 1940-45. De tre forfattere har forsynet bogen med en indledning om dagbogens historiske kontekst samt et fyldigt noteapparat. Bogen afsluttes med et essay, som diskuterer nogle af de temaer, der præger den nyere forskning i Anden Verdenskrig, nemlig gerningsmændene, deres overgreb og motivering.

Alle mennesker kan slå ihjel. Det er en af de erkendelser, jeg har taget med mig fra tyve år på rejseholdet. Men det betyder ikke, at alle mennesker bliver mordere …

I min tid som chef for rejseholdets drabssektion
har jeg set nok død og mødt tilpas mange drabsmænd til at vide, at selv den mest brutale morder inderst inde er et menneske. Måske drabsmandens drifter er mere dystre og kræfterne mørkere. Men i næsten et og alt ligner han dig og mig. På rejseholdet havde vi et motto, som jeg har båret med mig i mit arbejde: MAN JAGER ET BÆST OG FANGER ET MENNESKE. Den læresætning har jeg valgt at gøre til titlen på mine erindringer.

En drabsefterforskning består af tusinde små brikker, som skaffes til veje af mange dedikerede politifolkgennem minutiøst arbejde. Kun i tv-krimien opklarer en enkelt politimand forbrydelsen på egen hånd. Virkeligheden er anderledes, men ikke mindre spændende. Som efterforskningsleder i en lang række spektakulære mordgåder og kriminalsager har jeg været den, der samlede puslespillet. I tæt samarbejde med de dygtigste specialister i Danmark har jeg ’læst’ gerningssteder, profileret drabsmænd og fundet netop deres signatur. Jeg har rejst landet tyndt og afprøvet alle spor. Afhørt hundredvis af mistænkte. Og opklaret den alvorligste af alle forbrydelser – drabet.