Søgeresultater: 5

Fra 1940-45 blev op imod 1,1 millioner jøder dræbt i den grusomme koncentrationslejr Auschwitz. Et sted, der i dag er synonym med et af de mørkeste kapitler i menneskehedens historie. I denne bog giver Eva Bøggild og Jacques Blum et indblik i lejrens funktion og opbygning med fokus på at levendegøre de uskyldige fangers egne historier.



Bogen giver svar på konkrete spørgsmål i 10 temaopdelte kapitler, bl.a. om beslutningen om Auschwitz, transport og ankomst til Auschwitz, lejrens opbygning, tøj, mad, indkvartering og hygiejne, dødsårsager, medicinske eksperimenter, modstandsbevægelse, oprør og flugt samt befrielse og efterspil. Eva Bøggild er journalist, forfatter og forlægger. Hun har i mange år beskæftiget sig med jødedommen, blandt andet som projektleder for Jødisk Informationscenter og som forfatter til en række historiske bøger om emnet. Jacques Blum (1945-2012) var en dansk kultursociolog. Efter sin kandidat i kultursociologi var han blandt andet været ansat ved Københavns Universitet, RUC og Lunds Universitet. Blum var i en årrække talsmand for Det Mosaiske Trossamfund, ligesom han i mange år var en prominent debattør om Israel og jøder. I 2007 stiftede Eva Bøggild og Jacques Blum det jødiske kulturskrift Goldberg, som Eva Bøggild stadig er redaktør for i dag.

Koncentrationslejren Auschwitz er symbolet på Tysklands og Europas store kollektive traume. Mange vidnesbyrd fra overlevende fanger lægger vægt på rædslerne, der var så omfangsrige, at de er svære at sætte ord på. Netop den ufattelige gru forsøger forfatter Peter Langwithz Smith at beskrive i denne bog. Det er en nøgtern, men grundig beskrivelse og gennemgang af historien bag Auschwitz: Om de mennesker, der blev fængslet i lejrene, om forbrydelserne og dagligdagen og om processerne, der fulgte i kølvandet på anden verdenskrigs afslutning.

Peter Langwithz Smith (f. 1945) er en dansk forfatter og lektor. I mere end 30 år var han ansat ved Esbjerg Statsskole, hvor han underviste i dansk og tysk. Ved siden af sit lektorat har han skrevet flere bøger om holocaust og dans-tysk historie, herunder "Dødens bolig" fra 2019 om koncentrationslejrene Auschwitz-Birkenaus rædselsvækkende historie. Dagbladet Politiken tildelte bogen seks hjerter og kaldte den fremragende.

"Tre kræfter har formet mit livs landskab. To af dem knuste den halve verden. Den tredje var meget lille og svag, ja, faktisk usynlig. Det var en sky lille fugl i min brystkasse, en tomme eller to over min mave. På de mest uventede tidspunkter kunne fuglen vågne op, løfte sit hoved og baske henrykt med vingerne. Så løftede jeg også hovedet, for i det korte øjeblik vidste jeg med sikkerhed, at kærlighed og håb har uendeligt større magt end had og raseri, og at der et eller andet sted på den anden side af min horisont eksisterede et uforgængeligt liv, der altid ville sejre.

Den første kraft var Adolf Hitler, den anden Josef Vissarionovitj Stalin. De gjorde mit liv til et mikrokosmos, hvor historien om et lille land i Europas hjerte udspillede sig. Den lille fugl, den tredje kraft, holdt mig i live, så jeg kunne fortælle denne historie."

"En sjælden gang imellem læser man en bog, der sætter egne og tidens problemer i perspektiv og tvinger os til at konfrontere de mørke sider af menneskets natur. Mrs. Koválys erindringer er ikke blot en personlig be- retning om den umenneskelighed, hun mødte. Ved at fortælle sin historie – ligefremt og uden selvmedlidenhed – kaster hun lys over dybe sandheder om den menneskelige adfærd ... Langsomt og med tiltagende styrke bliver det igennem bogen tydeligt, hvordan den totalitære stat næres af menneskelig blindhed og svaghed." – THE NEW YORK TIMES HEDA MARGOLIUS KOVÁLY (1919- 2010) voksede op i Prag som datter af velstående jøder. Familien blev i 1941 interneret i den jødiske ghetto i Lodz og derfra sendt til Auschwitz, hvor hendes forældre omkom. Mirakuløst flygtede hun tilbage til Prag fra en dødsmarch mod Bergen-Belsen få måneder før Anden Verdenskrigs afslutning.rnrnEfter krigen opnåede hendes mand, Rudolf Margolius, en politisk toppost i det nye, kommunistiske styre, men blev i 1952 fængslet og senere henrettet som en af 11 i den skueproces, der senere blev kendt som Slansky-processen.rnrnHeda Margolius Kovály ernærede sig derefter som oversætter, særligt af moderne amerikansk litteratur, inden hun i 1968 flygtede ud af Tjekkoslovakiet, først til Storbritannien og senere til USA, hvor hun levede frem til sin død.

"Der på hendes underarm, ved siden af et lille modermærke, står seks tal, tatoveret ind i huden. ’Kan De huske mig nu?’ siger han dirrende. Hun kigger atter på ham, som materialiserer et spøgelse sig for hende i samme øjeblik. ’Lenka, det er mig,’ siger han så. ’Josef. Din mand.’"
Ved sit barnebarns bryllup i New York genkender Josef en kvinde, som han ikke har set i 60 år, og som han troede var død i Auschwitz. Hvad skete der, efter de sidste gang så hinanden i Prag i 1940?
"De elskende fra Prag" er en uforglemmelig kærlighedshistorie i skyggen af Anden Verdenskrig om det unge, forelskede par, Lenka og Josef, der gifter sig i al hast, da truslen om krig kommer nærmere. Josef sætter kurs mod New York, men Lenka insisterer på at blive tilbage med sine forældre og sin søster og støde til senere, når de har papirerne i orden. Skæbnen vil det dog anderledes.
Et helt liv senere – efter de lykkelige ungdomsår i førkrigstidens Prag, nazismens skrækregime i Europa og en ny tilværelse som jødisk immigrant i USA – står de pludselig igen ansigt til ansigt.

"En stærk kærlighedshistorie ... En hyldest til mindernes magt og de overlevendes styrke." – Jewish Book Council

"En i sandhed smuk og rørende historie" – Kristin Hannah, forfatter til ’Nattergalen’ Alyson Richmans romaner er internationale bestsellere og udgivet i 30 lande. På dansk er udkommet "Maskeskærerens søn", "Svensk tango" og "De elskende fra Prag". Sidstnævnte bliver filmatiseret med Daisy Ridley i hovedrollen. Alyson Richman bor på Long Island, USA.

Moses Aron Schwarz er polskfødt dansk jøde. Han overlevede mirakuløst seks kz-lejre og SS-lægernes eksperimenter. Han så folk dø som fluer omkring sig af tyfus og underernæring, og han mistede det meste af sin familie under krigen. Ved befrielsen vejede han 36 kilo, og han har ikke styr på, hvor mange gange han har set døden i øjnene. I næsten 40 år efter krigen talte han aldrig om sin tid i kz-lejrene - selv ikke med sine nærmeste. NU er han kommet til den erkendelse, at når han så mirakuløst overlevede, må det være fordi han skulle fortælle om rædslerne. Og medvirke til, at de ikke gentager sig.