Søgeresultater: 576

"Skæbnen har spundet sine tråde, mange gange har den set på Nikolaj med sine mærkelige, dybe øjne og sendt ham et blik, som han ikke har glemt."



Første Verdenskrig er brudt ud. Nikolaj, der endelig har kastet sig fuldt og helt ud i forfattergerningen, rejser land og rige rundt for at holde foredrag. Han læser op fra sine skildringer af det fynske bondeliv, og han bliver vel modtaget. Men krigen tærer på sindet. De unge mænd fra Sønderjylland er sendt i krig mod de allierede, og det smerter helt ind i danskernes inderste sjæl. Han lærer mange forskellige mennesker at kende på sine rejser, og deres kærlighed til fædrelandet varmer hans hjerte. Hans beundring for de jævne mennesker, der trods modgang holder modet oppe, får ham endnu engang til at gribe pennen. For det er det danske mod og den danske hjertesag, han vil skrive om, og krigen synes at hærde folket til blankpoleret stål. Figuren Nikolaj i "Fare fare Krigsmand" bygger på Morten Korchs egne oplevelser og skildrer det danske folk under krigen. Romanen fortæller om livskraft og mod, om det jævne liv på landet og illustrerer fint, hvad det var, Korch ville med sit forfatterskab.



"Fare fare krigsmand" er den selvstændige fortsættelse til trilogien om Nikolaj, der begynder med "Indenfor voldene".

"Fare fare krigsmand" er den selvstændige fortsættelse til trilogien om Nikolaj, der begynder med "Indenfor voldene". Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Karl Bjarnhofs "Anonyme profiler" handler ganske enkelt om mennesker. På fornem vis maler Bjarnhof billeder af en lang række eksistenser og skæbner i alle mulige afskygninger. Som en art menneskereporter har Bjarnhof samlet 31 skitser i sit værk "Anonyme profiler".

Den unge urmager Poul Porse vender tilbage til Danmark efter mange år i Tyskland. Hans store drøm er at bygge et vidunder-ur; det ur, hans far også drømte om, men som endte med at gøre ham vanvittig. For Porserne har længe været urmagere, og længe har de efterstræbt det særlige ur, der skulle gøre dem berømte. I den lille fynske landsby Rørby leder urmager Niels Klinke efter en lærling, der kan hjælpe ham med at bygge et mageløst ur til kirken. Poul flytter ind hos Klinke, men ikke alt er, som det skal være i huset: Familien har haft en stor sorg, og fru Klinke har helt og holdent hengivet sig kirken. Præsten i Rørby efterstræber den blide Marie Klinke, men også Poul betages. Vil det lykkes Poul at vinde over den forbandelse, der ligger over Porseslægten? Og vinder han Maries hånd? Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Siden den gamle Knud Stillebæk jog sin adoptivsøn Søren på porten, fordi denne giftede sig mod hans vilje, har der hersket ufred mellem de to grene af slægten. Claus og Kirsten Stillebæk har drevet gården i mange år, men Claus har bitre hemmeligheder for sin kone, og også den ondskabsfulde faster Jette kaster sorte skygger over deres liv. Søren selv er blevet en bitter mand, der ikke kan glemme de hårde ord, gamle Knud kastede efter ham. For den unge generation går det ikke meget bedre, for både Sørens Ole og Claus‘ Knud har forelsket sig i degnens smukke datter, Bodil. Hvad er det for en hemmelighed, Claus og Jette bærer på? Og vil det lykkes Ole og Knud at bryde den forbandelse, der synes at hvile over slægten? Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Flere år er gået, siden vi mødte Nikolaj sidst. Eva, der altid har været svagelig, er gået bort, og Nikolaj står alene med børnene. Hans nye forretning går godt, og han er gået i kompagniskab med den unge Steen, men der mangler noget. Nikolaj ansætter den unge præstedatter Sara Keller som husbestyrerinde, og Saras blide væsen vækker noget til live i købmanden, han troede var dødt. På trods af omgivelsernes mishag, gifter de sig, og Nikolaj mener endelig, at han har fundet lykken. Men hans kompagnon Steen har længe været under indflydelse af den udspekulerede fabrikant Conrad, og det lykkes Conrad at få skubbet Nikolaj ud af firmaet. Nederlaget sender ham ud på dybt vand, men erhvervelsen af et gammelt teglværk, vækker atter Nikolajs indre ildsjæl.

Romantrilogien om Nikolaj bygger på Morten Korchs egne oplevelser som købmandslærling og er befolket af alle de typer, han mødte i sin opvækst.”Det gamle teglværk” er tredje og sidste bog i serien om købmanden Nikolaj. Læs også de to første, ”Indenfor voldene” og ”Under byens tage”, og følg med i Nikolajs kamp for at blive en anerkendt forfatter i de selvstændige fortsættelser, ”Frodige dage” og ”Fare fare krigsmand”.

Niels Bryde, den sidste af den gamle Brydeslægt, der i mere en halvandet hundrede år har drevet Kongemøllens emaljesmedje, er blevet en gammel mand. Hans elskede niece Lillian, Brydeslægtens eneste arving, har giftet sig med en mand, Henry Hammer, for hvem økonomisk fremskridt betyder alt, og hvis kolde hjerte for længst har lukket sig for Lillians kærlighed. Lillian, der elsker sin mand inderligt, har længe bøjet sig for hans ønsker, men da han afslører sine planer for Kongemøllen og for den gamle stadsehave, der er Brydeslægtens stolthed, bliver det alligevel for meget for hende. Men er det for sent? Eller kan Lillian og Niels endnu nå at smelte Henry Hammers kolde hjerte og redde Kongemøllen fra at blive overdraget til tyske hænder? Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Bind 2 af Gregers Dirckinck-Holmfelds "Den nye Danmarkskrønike" dækker årene 1978-1986. Det begynder med Melodi Grand Prix og slutter med rockerkrig. Det handler om de sidste år af Anker Jørgensens æra og de første år af Poul Schlüters. Om vejen mod ‘afgrunden‘, og da det begyndte at gå ‘ufatteligt godt‘.



Der er store kapitler om bl.a. så forskellige emner som sport, bz‘ere, forurening, sikkerhedspolitik, aids, rockmusik og finansskandaler. Hovedpersonerne hedder bl.a. Sepp Piontek, Kim Larsen, Erik Hoffmeyer, Bonde Nielsen, Bøje Nielsen, Britta Schall Holberg og – Poul Schlüter.

Da gamle Jarmer dør, overtager hans søn Palle både den idylliske Møllegård og den dertilhørende mølle, men også den dybt forgældede Piskefabrik. Med alle sine kræfter forsøger han at bringe virksomheden på rette fod igen og gifter sig endda med den bitre, men rige Olga, selvom han elsker den forældreløse Sara fra møllen. Men faderens afskedsord hjemsøger ham. Hvad er det for hemmeligheder, den gamle mand tog med sig i graven? Og hvor passer de mystiske omstændigheder omkring Saras fødsel ind i historien? Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Eigil V. Knudsen er dykket ned i Det politiske museums arkiv og skildrer i denne bog en lang række autentiske, danske krimisager fra de sidste 100 år. Læs blandt andet om lægen og sygeplejersken, der i 1975 blev dømt for en af de mest gruopvækkende sager om børnemishandling, der kostede tre børn livet, og historien om ’den vrede russer’, som opholdt sig i Danmark omkring Den russiske revolution, hvor hans frygtelige temperament drev ham til både drab og brandstiftelse, samt historien om forsikringssvindel, der i 1957 førte til firedobbelt drab.

Som 60-årig trak Eigil V. Knudsen sig tilbage fra en 28 år lang karriere som vicekriminalkommissær i Rigspolitiets rejseafdeling. Herefter arbejdede han i syv år som konsulterende efterforsker i et stort forsikringsselskab, inden han gik på pension som 67-årig og gav sig i kast med at skrive bøger om sine erfaringer med autentiske krimisager.

Som 60-årig trak Eigil V. Knudsen sig tilbage fra en 28 år lang karriere som vicekriminalkommissær i Rigspolitiets rejseafdeling. Herefter arbejdede han i syv år som konsulterende efterforsker i et stort forsikringsselskab, inden han gik på pension som 67-årig og gav sig i kast med at skrive bøger om sine erfaringer med autentiske krimisager.