Søgeresultater: 45

"En lille lort med fregner" er forfatteren Sven Ørnøs personlige bog fyldt med minder og erindringer fra barndommen, hvori han fortæller om sin opvækst og blandt andet om venskabet med Knud, med hvem Ørnø kastede sig ud i livet med barnlig energi og iver.

Sven Ørnø (f. 1955) er en dansk forfatter, der debuterede med novellesamlingen "Væk, væk, væk" i 1991 og har siden skrevet en vidtrækkende stykke tekster, favnende fra en børnebog til en bog om teaterhistorie. Ørnø er desuden uddannet inden for engelsk og litteraturvidenskab fra Københavns Universitet.

"Compañia" er tredje og sidste del af Elsa Gress‘ erindringer om sit begivenhedsrige liv. Bøgerne tegner et billede af en kvindelig og kunstnerisk vækstproces fra barndommens nomadetilværelse over læreårene til livet som skribent og åndelig jordemoder i de kulturelle miljøer, hun begik sig i. I "Compañia" husker Elsa Gress tilbage på 1950‘erne, som hun til dels tilbragte USA, og hvordan hun sammen med sin mand, den amerikanske maler Clifford Wright, skabte "Decentret" i Glumsø på Sjælland og Marienborg på Møn.

"Der er skrevet mange bøger og hefter om besættelsestiden 1940-45, spændende læsning - ikke altid i overensstemmelse med, hvad man selv har oplevet. Nu kommer så disse beskrivelser af oplevelser omkring 4.-5. maj og tiden efter, beretninger hentet fra øjenvidner og deltagere i begivenhederne, som kan både huske og fortælle." Erik Overgaard Pedersen (f. 1950) er en dansk historiker, underviser og forfatter, uddannet cand.mag og dr.phil. i historie. Han har udgivet flere bøger om bl.a. slaveriet i Nordamerika og opstanden mod diskrimering og raceadskillelse i det 20. århundredes borgerrettighedsbevægelse. nnMogens Pontoppidan (f.1937) er cand.mag. i biologi og geografi og lektor ved Duborgskolen i Flensborg.

JESPER GRUNWALDS LIV er historien om provinsdrengen, der blev uddannet journalist og røg helt til tops som leder og chef i DR. Han blev redaktør på og senere kanalchef for radioens succesfulde kanal P3. Han har været chef for regionalradioerne i København og på Bornholm. Karrieren toppede som programchef og chefredaktør for alle radioens kanaler. Ridder af Dannebrog. Stedfortræder i DR’s direktion. – Men så en dag valgte han at slutte festen, da kampene og intrigerne i Danmarks medievirksomhed nr. 1 blev for meget. Som han siger: "… Jeg var trætte af dem – og de var trætte af mig …" Efter nogle konsulentjobs i JP/Politikens Hus og som selvstændig, besluttede Grunwald at realisere en gammel drøm om at køre taxi. Og så begyndte han at skrive historier på Facebook, på sin blog og i Ekstrabladet som taxamand.dk – verden set gennem forruden på en Mercer.

Denne bog er en samling af nogle af historierne fra manden, der tog springet fra den redigerede virkelighed – og på hovedet ud i den virkelige virkelighed.

Karin Michaëlis’ (1872-1950) sidste værk var erindringerne Vidunderlige verden 1-3 (1948-50), der blev færdigredigeret af Aase Hansen. De tre bind fortæller om barndommen, om ægteskabet med Sophus Michaëlis, der samtidig bliver en åbning ind i den litterære verden, om de kulturelle rejser med ægtemanden og vejen til forfatterskabet, hvor hun efterhånden finder sin egen stil.

I det sidste bind af Vidunderlige verden, "Lys og Skygge", fortæller Karin Michaëlis om sin efterhånden internationale berømmelse og livet som meget rejsende forfatter – fra det helt store nationale og internationale gennembrud med Den farlige Alder (1910), over det mislykkede ægteskab med amerikaneren, diplomaten og professoren Charles Stangeland til sit sidste og store gennembrud med de syv Bibi-bøger om en pigefigur, der i mange henseender kan læses om forgænger for Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe (1946). De blev oversat til mere end 30 sprog.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Karin Michaëlis(1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet.

EXPECT NO MERCY: En rockers erindringer af Lennart Elkjær og Søren Baastrup er en biografi fra Bandidos rockeren Lennart Elkjær, fortalt fra hans topsikrede celle i Vridsløse Statsfængsel.

I bogen fortæller Lennart om, hvordan han blev uofficiel leder af Ballerups underverden, om hvordan han blev optaget i Bandidos midt i rockerkrigen, og om hvordan ham og hans tidligere bedste ven, Mickey Borgfjord, pludselig blev dødsfjender.

Bogen forklarer også mordet på Mickey, der d. 17. september 2003 blev sprængt i stykker, da han startede sin bil foran Glostrup Hospital. Lennart fik livstid for dette mord.

Derudover, fortæller Lennart også om livet i fængsel, om fire børn og fire ægteskaber, og om hans troskab til den kriminelle verden.

Søren Baastrup (f. 1975) er uddannet journalist fra Danmarks journalisthøjskole.

Han har tidligere bl.a. været chefredaktør på månedsmagasinet FHM og udviklingsredaktør i Benjamin Media.

I dag er han forfatter og freelancejournalist.

Søren Baastrup har tidligere bl.a. skrevet den kritikerroste "Bedrag på 1. klasse" (2011) om storsvindleren Amanda Jacobsen

Med "Fuglefri og fremmed" følger Elsa Gress op på erindringsværket "Mine amnage hjem". Erindringerne er nu centreret omkring forfatterens tid i 1930'ernes Tyskland og i besættelsestidens Danmark frem til udgivelsen af hendes første bøger. Sammen med det efterfølgende bind "Compañia" tegner den en kvindelig og kunstnerisk vækstproces fra barndommens nomadetilværelse over læreårene til livet som skribent og åndelig jordemoder i de miljøer, hun sammen med sin mand, den amerikanske maler Clifford Wright, skabte i deres "decentre" i Glumsø på Sjælland og Marienborg på Møn. \"Mine mange hjem\", \"Fuglefri og fremmed\" og \"Compañia\" udgør Elsa Gress' erindringer. Elsa Gress, 1919-1988, debuterede dobbelt med essaybindet "Strejftog" (1945) og romanen "Mellemspil" (1947) om efterkrigsårenes rodløse eksistenser. Ud over de ofte selvbiografiske romaner skrev hun noveller, hørespil, journalistik og oversættelser, og et studieophold i 1952 i USA gjorde hende desuden til formidler af amerikansk kultur. Med sin intellektuelle nysgerrighed og sin livsform som "polymedium" blev Elsa Gress inkarnationen af den frie kunstner og kritiker, på én gang hudløs, hårdtslående og generøs.n

"Grænsegendarmen stempler mit pas og en tolder roder min kuffert igennem. Det foregår i et råt, sammentømret skur. Køen udenfor er lang. Vinteraftenfugtigheden siver ind og gør belysningen endnu svagere. Folk skutter sig, og langt henne på perronen kommer en pelsklædt, ruskindsbestøvlet dame fra første klasse med drager til diverse kufferter. Han er meget mager, hun tryg i sin velklædthed og vred på amerikansk.

Stemningen er besættelsestiden, over Storebælt i krigens sidste år, vise papirer og åbne kufferter for en ramponeret værnemagtsuniform i et beskidt skur. Det jeg rejser ind i er det som endnu ikke hedder Forbundsrepublikken. Det er første gang i mit liv jeg passerer en grænse, første gang jeg hører stemplernes skudlyd mod passene. Det lyder som krigen selv med sordin."

Sådan indledes Ebba Torstensons anden erindringsbog om hendes liv og levned i de første år af hendes voksenliv, og i en periode i verdenshistorien, der er plaget af krig og rygende ruiner. Forud venter forandringerne og de kulturelle forandringer, som er et vedblivende tema i Ebba Torstensons forfatterskab .

"I af god familje" er den første erindringsbog af Ebba Torstenson. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. Ebba Torstenson (f.1924) er en dansk forfatter, dramatiker, forlægger og journalist født i Mariager. Ebba Torstenston debuterede i 1950 med romanen "To mennesker", og udgav de efterfølgende fire årtier 30 bøger, der tæller alt fra romaner til noveller og digte, fra dramaer til essays og erindringer, foruden de artikler hun skrev sideløbende med sin forfatterpraksis. Kærligheden som et grundvilkår i tilværelsen er sammen med skildringer af kvindelige eksistensproblemer omdrejningspunktet i en stor del af forfatterskabet. nnEbba Torstenson har modtaget blandt andet Statens Kunstfonds arbejdslegat og engangsydelse flere gange i løbet af sit forfatterskab, ligesom hun i 1964 modtog Frøken Suhrs Forfatterlegat. n

"Mine mange hjem" er Elsa Gress’ hovedværk; en samling af hendes bedste essays og erindringer. Sammen med de følgende bind, "Fuglefri og fremmed" og "Compañia", tegner den en kvindelig og kunstnerisk vækstproces fra barndommens nomadetilværelse over læreårene til livet som skribent og åndelig jordemoder i de miljøer, hun sammen med sin mand, den amerikanske maler Clifford Wright, skabte i deres "decentre" i Glumsø på Sjælland og Marienborg på Møn. "Mine mange hjem" er centreret omkring forfatterens omtumlede og begivenhedsrige barndom og ungdomsliv frem til studentereksamen.

Dette er virkelig en utrolig historie – og dog er den sand. Iris Garnov skriver om et liv i ekstrem fattigdom under sin opvækst i en husvildebarak i Valby i 1940’erne. Hendes psykisk ustabile far tyranniserer familien, men da han ryger i fængsel, må hendes mor stå med hele ansvaret for de fire overlevende af hendes syv børn. Det lykkes Iris Garnov at bryde med sin sociale arv ved at kombinere mand og børn med socialt engagement og et succesrigt liv som forfatter og derved vende ryggen til den fattigdom, der har kastet så mørk en skygge over hendes barndom.

Iris Garnov er født i 1939, og gennem tiden har hun haft mange forskellige jobs, heriblandt fabriksarbejder, refrænsangerinde og sekretær. Herefter tog hun basisuddannelsen på Roskilde Universitetscenter, og i 1977 debuterede hun som forfatter. Efter hun udelukkende havde skrevet voksenbøger, bad et forlag hende om også at forsøge sig med et yngre publikum. Herefter har Iris Garnov beskæftiget sig med forskellige genrer lige fra billedbøger til ungdomsbøger. Fælles for bøgerne er, at de tager udgangspunkt i hverdagen og lader historien udspille sig der.

"Jeg har altid søgt at vise læserne det smukke og gode i tilværelsen. Jeg har selv prøvet hårde kampe og kendt megen modgang og sorg, jeg ved godt, at der findes meget grimt og ondt i tilværelsen. Jeg overser ingenlunde denne ondskab og dårlighed, men jeg tager ikke snavset op i hånden og lugter til det. Jeg ser både som menneske og forfatter fremad, og mit øje har altid kunne finde noget godt at se på. Jeg tror, at man netop på denne måde hjælper mennesker, som lever i hverdagen, til at bære deres byrder. "

I Morten Korchs selvbiografi "Tæl kun de lyse timer" fortæller han om et liv, der har båret præg af megen modgang, men også om den lysende, skinnede lykke; om kærlighedens væsen og forfatterens ønske om at give det, der ligger ham mest på hjerte, videre. Det er en levende skildring af Danmarks mest elskede forfatter og akkurat lige så spændende læsning som hans romaner.

Dansk håndbolds "grand old lady", Marianne Florman, deler ud af sine minder om en lang karriere med udfordringer, sejre og medaljer. Men det er ikke kun de gode ting, sportsstjernen fokuserer på. De oplevelser, der også følger med en håndboldkarriere – nederlag, skader, præstationsangst, kritik – er erfaringer, der kan bruges af alle mennesker i kriser, på jobbet, i familien og livet i det hele taget, og det er noget, Marianne Florman selv har kunnet bruge i sit liv efter håndboldkarrieren fik en ende.

Allerede som 16-årige begyndte Marianne Florman (f. 1964) sin håndboldkarriere, og i en alder af 26 kom hun på landsholdet. Hun var med, da Danmark vandt guld ved OL i Atlanta i 1996 og har sidenhen udgivet sine erindringer i bogen "En jernlady‘s lærdom".