Søgeresultater: 20

Byen Bråthested (Hadsund) er blevet ødelagt af ransmænd, og sammen med sin kæreste Blia og munken Anselm rejser stormanden Regnar til Hestenæs (Horsens).

Men Hestenæs er præget af ganske andre skikke og love, end de tre er vant til, og byen holdes i et jerngreb af den nådesløse tyran Kløs Molrik. Munken Anselm forfærdes over synet af en kvinde, der trækkes omkring i et bur, mens folk håner hende og spytter på hende. Hun har bedrevet hork og, som skik er, skal hun brændes på bålet.

Både Anselm og Regnar vil have forandringer i Hestenæs og befri befolkningen fra Kløs Molriks herredømme, men de er dybt uenige om metoderne, der skal anvendes: Anselm prædiker kærlighed og tilgivelse i Kristi navn, men Regnar mener, der skal drastisk handling til for at rense ud i byen…

"Gudernes Død" er andet bind i Ole Henrik Laubs saga om Danmark på Svend Estridsøns tid. Alle bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

Ole Henrik Laub (f. 1937) er en dansk forfatter, der har udgivet både noveller, romaner, børnebøger, hørespil og skuespil. Hans forfatterskab er præget af en realistisk stil, og mange af hans værker er blevet oversat til fremmedsprog. Ole Henrik Laub har modtaget en lang række prestigiøse stipendier og legater heriblandt Statens Kunstfonds store legat og treårige stipendium.

Året er 1052, og Svend Estridsøn er blevet konge af Danmark. Folk falder på knæ for ham, hvor end han går, men bag hvert hjørne gemmer der sig en forræder, der stræber efter hans livs. Lensherre Fenge Blintsko er en af dem; han udråber sig selv til biskop og går nu målrettet efter kongens magt.

I "Vindenes Alter" møder vi også Regnar, som er hirdmand i kongens hær, og hans kæreste Blia, der holder hus for høvedsmanden Kløs Molrik i Hestenæs. Parrets skæbne fletter sig ind i kongens, og de står som repræsentanter for livet i starten af det andet årtusinde.

Ole Henrik Laub (f. 1937) er en dansk forfatter, der har udgivet både noveller, romaner, børnebøger, hørespil og skuespil. Hans forfatterskab er præget af en realistisk stil, og mange af hans værker er blevet oversat til fremmedsprog. Ole Henrik Laub har modtaget en lang række prestigiøse stipendier og legater heriblandt Statens Kunstfonds store legat og treårige stipendium.

I år 1061 sidder Svend Estridsøn på den danske trone, men på Ræveborch har den rige og mægtige Jekkel Storch endnu den ubestridte magt. To hustruer har han lagt i graven, og nu er hans øje faldet på Ylke Flenge fra nabogården. I mellemtiden dukker den unge pige Greti op, som påstår at være hans datter – men kan det nu også passe? Jekkel har jo ikke set sin datter, siden hun var barn.

Samtidig gør hans søn, Emmel, oprør, og faren ser ingen anden mulighed end at smide ham i fangekælderen. Da Emmels ven udfordrer Greti til tvekamp, spidser situationen endnu mere til på Ræveborch.

Fortællingen om den jyske "Robin Hood", der var særlig aktiv under Trediveårskrigen i 1600-tallets Jylland, og som levede et omtumlet liv som fredsløs, efter han dræbte en delefoged, der ønskede Jens' mor brændt som heks. Som de svages vogter og i konstant konflikt med magthaverne skildres Jens Langkniv her som helten med øje for landarbejderens barske kår. Jeppe Aakjærs politiske agitation er dog knap så udtalt som i andre af hans værker, men den sociale indignation ligger lige under overfladen i denne hans gengivelse af det gamle folkesagn.

Jeppe Aakjær (1866-1930) er kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede og optaget af at skildre menneskets større sammenhæng med og afhængighed af naturen. Altid i et letforståeligt sprog og undertiden endog på dialekt. Men Aakjær var i virkeligheden en politisk forfatter. Arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår, men også i forsøget på at få gamle traditioner til at spille sammen med den moderne verdens præmisser. Aakjær var en del af Den jyske bevægelse, som opstod i starten af 1900-tallet, og hvis medlemmer netop var engageret i at beskrive livsvilkårene på deres hjemstavn – med en hidtil ukendt grad af realisme og sanselighed. Deres mål var at undersøge og beskrive forholdet mellem menneskets sociale betingelser, samspil med naturen, arvemæssige dispositioner og tilfældigheder for at kortlægge den retning, et menneskeliv tager.

Der er relativt fred og fordragelighed på den jyske vestkyst, lige indtil den tyske kaptajn Fjaltring dukker op ved kysten i 1807, og i de næste 15 år skaber ravage med sine udskejelser - både i forbindelse med sit erhverv, men ikke mindst også ved sine erotiske udfoldelser.

Den tredje roman i Thit Jensens store og nærmest episke fortælling om Valdemar Atterdag og hans hustru Helvig, som strækker sig over fire romaner under fællestitlen En kærlighedshistorie. Kongen Valdemar Atterdag og dronningen Helvig har med fast hånd samlet det danske rige, men de bliver ramt af en tragedie, da kongeparrets søn og tronarving Christoffer dør, og der dermed ikke er nogen til at overtage styringen af landet.

På Sydfyn ikke så langt fra Faaborg ligger Brahetrolleborg. Gennem 500 år har det været beboet af fremtrædende danske adelsfamilier, og Maria Helleberg fortæller her en række af de bedste historier om livet på godset. Den gamle herregård har dannet ramme om både kærlighedseventyr, store drømme og økonomiske vanskeligheder.

Vi hører blandt andet om Birgitte Trolle, der holdt stævnemøder med Griffenfeld i parken, om Anna, der stak af med kongen og om bondereformerne i slutningen af 1700-tallet.

I 1766 er den kun 15-årige engelske prinsesse Caroline Mathilde blevet giftet bort til Danmarks konge Christian VII. Ved et hof, hvor etiketten kommer før alt andet, og hvor ægtemanden ikke er helt rigtig i hovedet, har Caroline Mathilde svært ved at finde sig til rette – men hun finder omsider fortrolighed og kærlighed hos kongens livlæge Struensee.
Historien om Caroline Mathilde og Struensee er blevet fortalt mange gange, både i litteraturen og på film. Maria Hellebergs version er fyldt med sanseindtryk fra livet i de lange gange på Christiansborg. Rokoko-tiden er lig med pudrede parykker, tunge parfumer og formelle danse, og midt i alt dette står det ægte og tragiske kærlighedsforhold mellem dronningen og livlægen som en stærk kontrast til tidens stil.

I et lille lokalsamfund på Viborg-egnen i 1700-tallet, er indbyggerne enige om, at enhver, der skiller sig ud, har brug for at komme en tur i tugthuset. Her bliver de skyldige spærret inde, afstraffet og tæmmet - og det med den største selvfølgelighed - for hvad skal man ellers gøre med sådanne skarnsfolk.

"Ulveleg" er en barsk roman om hvor galt det kan gå, når en gruppe mennesker beslutter sig for, at barbari er vejen frem mod et bedre samfund. Men også om at finde modet til at turde stå op imod overmagten.

Bogen udkom første gang i 1954.

Poul Ørum (1919 - 1997) var en af det 20. århundredes mest kendte og elskede forfattere i Danmark. Han debuterede i 1953, men slog især sit navn fast i 1958 med romanen "Lyksalighedens ø". Senere blev han kendt for krimierne med kriminalassistent Jonas Mørck i centrum. Poul Ørums forfatterskab var ofte præget af en optagethed af samfundets yderområder, uretfærdigheder og de svage skikkelsers skæbner.

Kriger og ransmand Bodja lægger krigen bag sig og bosætter sig med sine fæller ved en østjysk fjord for at rydde skoven og dyrke jorden. Landsbyen bliver hurtigt stor og trives, men åndeligt tørster dens indbyggere. De tror ikke længere rigtigt på de gamle guder. Måske er det derfor, det lykkes munken Anselm omsider at få opført en kirke i byen, hvor han kan prædike den hvide Krists ord om fred og kærlighed. Bogen følger også høvdingesønnen Bråthe, der vokser op med trællesønnen Regnar, der modvilligt må se sin elskede Blia blive giftet bort til en gammel, rig handelsmand.

"Vibens Skrig" er første bind i Ole Henrik Laubs saga fra Svend Estridsøns tid.

Ole Henrik Laub (f. 1937) er en dansk forfatter, der har udgivet både noveller, romaner, børnebøger, hørespil og skuespil. Hans forfatterskab er præget af en realistisk stil, og mange af hans værker er blevet oversat til fremmedsprog. Ole Henrik Laub har modtaget en lang række prestigiøse stipendier og legater heriblandt Statens Kunstfonds store legat og treårige stipendium.

"Laub har gjort sit forarbejde til denne historiske roman: Her er brogede billeder af plyndringstogterne, og her er beskrivelser af tidens sæder og skikke med hingstekampe og dueller, alt sammen med til at give bogen farve og liv." – Nordjyske Stiftstidende

"Dansen med de fire vinde" er historien om et lille landbysamfund i 1700-tallets Danmark. Fortællingen viser på brutal vis, hvordan en gruppe mennesker samles om sladder, negativitet og forkastelse af skæve eksistenser, og hvor ødelæggende denne dynamik er, både for den udstødte og for de udstødende.

"Dansen med de fire vinde" er Poul Ørums debutroman og udkom første gang i 1953.

Poul Ørum (1919 - 1997) var en af det 20. århundredes mest kendte og elskede forfattere i Danmark. Han debuterede i 1953, men slog især sit navn fast i 1958 med romanen "Lyksalighedens ø". Senere blev han kendt for krimierne med kriminalassistent Jonas Mørck i centrum. Poul Ørums forfatterskab var ofte præget af en optagethed af samfundets yderområder, uretfærdigheder og de svage skikkelsers skæbner.

Den anden roman i Thit Jensens store og nærmest episke fortælling om Valdemar Atterdag og hans hustru Helvig, som strækker sig over fire romaner under fællestitlen En kærlighedshistorie. Drotten, eller herskeren, er netop Valdemar Atterdag, som, med dronning Helvig ved sin side, forsøger at samle det splittede land, han regerer over. Det er både fortællingen om den ideelle og romantiske kærlighed mellem kongen og dronningen og om landets udvikling i en turbulent periode af historien.

Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.