Kort tid inden sit bryllup forsvinder sekstenårige Nouf. Hun har tilsyneladende læsset sin yndlingskamel op bag i en lastbil og er draget ud i den saudiarabiske ørken.
Drevet af håbet om at finde Nouf inden ørkenen tager livet af hende, beder hendes familie ørkenguiden Nayir om hjælp. Selvom Nayir er palæstinenser, kender han ørkenen lige så godt som nogen beduin, men han søger forgæves efter den unge kvinde.
Nouf er død, og den efterfølgende obduktion viser, at hun er druknet efter at være blevet slået i hovedet. Og at hun var gravid.
Selvom familien derefter ønsker at lægge låg på sagen, beder Noufs adoptivbror, Othman, Nayir om at indlede en privat efterforskning af dødsfaldet. Nayir indvilliger, men sagen kommer til at stille ham overfor mange problemer. Ikke mindst fordi han bliver nødt til at samarbejde med Othmans forlovede, Katya.
Nayir er rettroende muslim, og alene det at tale med en kvinde er særdeles problematisk.
Den sidste sura er noget så usædvanligt som en kriminalroman, der foregår i Saudi-Arabien. I spændingsfeltet mellem religiøse forskrifter, traditionerne og det moderne samfund, mellem mænd og kvinder, mellem rig og fattig og mellem saudiarabere og udlændinge må Katya og Nayir bevæge sig endog meget forsigtigt, hvis de skal gøre sig håb om at opklare sagen.