Salka Valka ankommer som 11-årig med sin ubemidlede mor til en lille islandsk flække, hvor de hutler sig igennem i fattige kår. Men Salka Valka er en oprører og kæmper sig frem til en position på lige fod med mændene. Vi følger hendes udvikling i den islandske bygd fra hendes barndomsår, hvor Frelsens Hær og fiskeriet dominerer, og hele samfundet styres af den rige købmand, og frem til hendes voksne år, hvor Salka Valka forsøger at finde sin plads i Islands barske natur mellem gammeldags fiskerikultur, religiøs sekterisme, den herskende kapitalisme og den frembrydende socialisme.