Søgeresultater: 287

At rejse er at leve, siger vi med hus og hjem. Men nomader rejser for at overleve. De bærer vores drømme om grænseløs frihed på strejftog med ørkenens skibe. Med køer, får og geder i flok er det dog ikke et driverliv at gå efter græsset, fortæller Hanne Kirstine Adriansen, bevægelig kulturgeograf ved Aarhus Universitet. For samer, fulani og tuareger må sætte dyrene før familien og det lange ben foran, når der er regnskyl i horisonten, og hver en dråbe falder på et tørt sted. Med et indre kompas og i forfædrenes fodspor farer de frem, men aldrig vild. For hjem er, hvor hjertet er.

Nogle afskyr emojis, fordi de efter sigende forfladiger sproget, andre tyr til hele arsenalet af grinende, grædende og grublende billedsymboler i snart sagt hver eneste besked. Ifølge Tina Thode Hougaard, dekrypterende sprogforsker ved Aarhus Universitet, er emojis dog ikke bare ligegyldig staffage i vores digitale kommunikation, men de små detaljers kunst. De giver nuancer til vores samtaler, som bogstaver ikke kan få frem, og en velvalgt smiley kan endda sikre, at vi ikke taber ansigt over for hinanden. Det er faktisk bare at finde en grimasse, der kan passe.

Begrebet mentalisering har de seneste år vundet indpas i den psykologiske forståelse af børn og unge og deres udvikling. Mentalisering betyder at have opmærksomhed på mentale tilstande, følelser, behov, tanker hos sig selv og andre. Mentalisering i mødet med udsatte børn fremstiller på en lettilgængelig måde, hvordan børn gennem deres udvikling, i samspil med deres forældre, udvikler sig og lærer at mentalisere. Bogen gennemgår, hvad det betyder for børns udvikling, når de udsættes for omsorgssvigt og traumer. Forfatteren viser, hvordan man på baggrund af denne viden om udvikling kan møde omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge mentaliserende, og hvordan man kan anvende den nyeste viden om mentalisering og traumer i behandlingen af disse børn. En lang række bevægende casehistorier leder læseren gennem det teoretiske stof. Denne opdaterede udgave af bogen er udvidet med en praksisorienteret gennemgang af den nye PTSD-diagnose, ligesom den sidste nye viden om traumer er medtaget. Den udvikling, der er sket inden for mentaliseringsfeltet i det seneste årti, er ligeledes inddraget, og bogen er opdateret med figurer, modeller og værktøjer, der understøtter det praktiske arbejde med teorien. Janne Østergaard Hagelquist er psykolog og grundlægger af Center for Mentalisering. Hun har udgivet en række bøger om mentalisering og har mange års erfaring med at arbejde med omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge.

Det er en skrøne, at myter bare er vandrehistorier. Selv om myter er mere fulde af fup end fakta, er de faktisk også sande. Thors buldrende torden og Moses’ brølende hav fortæller nemlig fabelagtige forhistorier om alt det væsentlige i menneskers liv: Hvem vi værdsætter, hvad vi frygter, og hvor vi vil hen. Ifølge Karen Bek-Pedersen, folkelig folklorist ved Aarhus Universitet, genopstår gamle myter som flyvske Føniksfugle, når hver ny generation giver dem ny mening. Og historien er ikke færdig med at antage mytiske dimensioner. For dagens helt bliver måske til morgendagens halvgud.

Den anmelderoste og prisbelønnede forfatter Laila Ingrid Rasmussens forfatterskab kredser om spørgsmålet: Hvad vil det sige at være menneske? Det tema bliver for alvor udfoldet i hendes nye, eksistentialistiske roman En dag ved havet. »Jeg ønsker mig et hus. Som en børnetegning med vinduer og døre og en sol i det øverste hjørne af det hvide papir. En tørresnor med tøj og en køkkenhave med urter. En bænk med udsigt. De gumlende heste på marken var her fra begyndelsen. Allerede da vi ankom – som kåde kometer fulde af latter og vovemod – så lykkelige uden at vide hvorfor – stod de gumlende heste med mulerne søgende et græsstrå mellem de ufordøjelige urter på marken. Solen skinnede den dag og havet bruste. Skønt havet altid bruser og solen altid skinner, er jeg indbildsk nok til at tro at disse verdensomspændende og vedvarende begivenheder er tilegnet mig, min mage, mine børn, min familie.« Sådan begynder En dag ved havet – en flerstemmig fortælling om livet selv. Det er et værk, der ikke fortier døden, men ikke desto mindre er fyldt til bristepunktet med liv. Er du til gode og velskrevede historier med dybde og eftertænksomhed, er En dag ved havet noget for dig.

Mojn. Jysk er ikke bare jysk, der er både nuerenfywrs, wæsterfræ’, kro·njysk og synnejysk. Jysk fra Skagen i nord til Padborg i syd, endda lidt over grænsen også. Og så er der rejti jysk, som selv jyder knap fatter. Ifølge Inger Schoonderbeek Hansen, skabsjyde ved Aarhus Universitet, har jyder talt jysk i tusind år, men af og til render de fra det. Sønderjyden slæe øwwe i dansk og tysk, og hovedstadens jyder skjuler bønderord for at tale byens sprog. Så de· gåt nåk. Det jyske forlag hylder halvøens dialekter, inden de helt forstummer, med Jysk: Tænkepause nummer 100. Mojn.

Ved jorden at blive, det tjener os bedst, siger de rodfaste. Men faktisk har vi ikke noget valg. For tyngdekraften forhindrer kaffekopper, tennisbolde og børnebørn i at svæve ud i tomrummet mellem stjerner og planeter. Den bøjer lyset, baner vejen for månen og holder på atmosfæren, så vi kan trække vejret. Ifølge Sofie Marie Koksbang, jordbunden astrofysiker på Syddansk Universitet, former den sågar galakserne og fortæller insekter, hvor store de kan blive. Alligevel er den tiltrækkende naturkraft en af videnskabens uløste gåder. Og det hele starter med et æble, der falder.

Nogle husdyr elsker vi til døde, andre elsker vi at sætte til livs. Men hvilke er ikke til at få hold på. For i Ghana spiser de katte, mens bare tanken får danskere til at miste appetitten. Næh, bacon, chicken wings og T-bonesteaks, ved vi, hvad er. Vi glemmer bare ofte de grise, kyllinger og køer, der lægger krop til. Dem tror vi stadig, at vi har hånd- og halsret over. Heldigvis tør Inger Anneberg, antropolog ved Aarhus Universitet, tage tyren ved hornene og muge ud i vores værste brølere: Alle husdyr har ret til et godt liv, uanset om de ender på bordet eller sidder ved det.

EBBA VAR 18 ÅR, da hun i 1943 meldte sig som frivillig sygeplejerske til Tysk Røde Kors. De næste to år kom hun til at gøre tjeneste på lazaretter i det nuværende Polen og Tjekkiet, inden den russiske vinteroffensiv i 1945 tvang hende til Berlin. Her blev hun til den bitre ende - på en primitiv forbindingsplads i en bunker i hjertet af Det Tredje Rige og kun et par hundrede meter fra Hitlers sidste hovedkvarter. Bogen er ikke blot fortællingen om en sygeplejerskes oplevelser under 2. verdenskrig, men også om datteren af en dansk nazist i en lille vestjysk by. Således følger bogen hende fra den tyske besættelse af Danmark i 1940 over hendes to år som ung pige i huset i Kassel og to år som sygeplejerske på lazaretter i Breslau, Deutsch-Brod og Berlin til hendes tilfangetagelse af russerne, internering i Moskva og hjemkomst til Danmark. Det er en fortælling om krig og idealisme, had og kærlighed, erindring og fortrængning, angst og håb - dansk, tysk og europæisk historie oplevet af en ung pige fra Tarm.

En mand findes bestialsk myrdet på en kirkegård. Kort efter findes det maltrakterede lig af en lille dreng. London-korrespondent Nora Sand har mistanke om, at begge mord har forbindelse til en celeber skilsmissesag mellem en dansk reality-stjerne og en russisk oligark, der slås om forældremyndigheden over deres søn. Men har Nora for en gangs skyld gabt over mere, end hun kan klare? Jagten på sandheden bringer hende ud i de allermørkeste afkroge af London, dér hvor sort magi hersker.

Lone Theils er journalist og har blandt andet været korrespondent i London for Politiken. Hun debuterede i 2015 med sin krimiserie om Nora Sand, der siden er solgt til udgivelse i 16 lande.

Igennem Danmarks historie har adskillige tusind mænd og kvinder måttet lide den ultimative straf for deres gerninger. Dette kulturhistoriske værk handler om disse mange mennesker og deres sidste tid fra fangehul til henrettelse.

Mikroorganismer koloniserer vores tarm helt fra barndommen. De påvirker os, og vi påvirker dem. Vi styrer børnenes nysgerrige pilfingre uden om snavs, selvom tarmen trives bedst med en blandet landhandel af mikroorganismer. Vi forsøger at undgå smitte mellem små poder og køber dyre dråber i håb om mirakuløse mikrober, selvom store søskende forærer os gavnlige bakterier allerede inden børnehavealderen. Mavens mikrobiologi er mangfoldig, og det kan være svært at skelne mellem sikker viden og mavefornemmelser. Jo mere forskerne undersøger tarmens bakterier, jo flere sammenhænge finder de. Nye teknologier som big data og DNA-analyser går hånd i hånd med gammeldags laboratoriearbejde, når vi skal afdække tarmbakteriernes betydning for vores sundhed.