Barndom er Tolstojs debutroman fra 1852, som i 1854 blev efterfulgt af Opvækst og i 1857 af Ungdom. De semibiografiske dannelsesromaner blev omgående en succes. Den store russiske forfatter Ivan Turgenjev var imponeret og spåede Tolstoj en stor litterær karriere. I Barndom er hovedpersonen Nikolai Irténjev, søn af en rig godsejer, blot 10 år gammel. Mennesker, steder og begivenheder er levende skildret fra barnets umiddelbare perspektiv, som beriges af den voksnes ironiske, tilbageskuende forståelse. I løbet af Nikolais opvækst hos sin bedstemor i Moskva hører vi bl.a. om hans uddannelse, hans begyndende kærlighedsliv, hans litterære ambitioner og hans moralske kampe, som alt sammen er med til at forme og modne ham. Allerede i disse første litterære forsøg demonstrerer Tolstoj sin evne til gennem en række bipersoner at beskrive sin hovedpersons indre liv, og der er i det hele taget mange af de samme teknikker og temaer, som genfindes i hans senere værker.
