Søgeresultater: 72

»Jeg har sagt det 100 gange!« Sådan lyder det fra den trætte forælder, der er kørt fast i konflikter med børnene. Det er almindeligt at sige det samme gang på gang, men når det ikke hjælper, så skal man gøre noget andet. Bogens grundidé er at være anerkendende – som alternativ til skældud og straf. De fleste konflikter kan ende med konstruktive løsninger, når både børn og forældre føler sig forstået og får mulighed for at fortælle, hvordan de har det. Derfor er det vigtigt, hvordan vi taler sammen i familien. Og det er de voksnes ansvar. Bogen giver mange ideer til nye veje at forholde sig til konflikter på, og den gensidige respekt – som forslagene lægger op til – kan skabe store og positive forandringer i familien. Forfatteren driver selvstændig konsulentvirksomhed med speciale i kollegial supervision, konfliktløsning og mægling.

Bente bliver vækket en nat klokken 1. Politiet står uden for døren. Bentes søn er død. Han er dræbt i en trafikulykke. Bente og hendes mand har mange spørgsmål: Hvis skyld er det? Hvad sker der med ham, der har dræbt deres søn? Vi følger Bente og hendes familie i de tunge dage fra ulykken til begravelsen.

ANBEFALING FRA LÆSERUM
af Jette Willum Ravn, Roskilde Bibliotek

"Min søn" er en stærk fortælling om det at miste et barn. Bogen skildrer forløbet fra sorgen rammer til der atter kommer en form for mening med tilværelsen.
Store følelser som sorg, had og troen på gud, bliver behandlet på en fin måde. Der står meget mellem linjerne, som man tænker over efter endt læsning.

LEKTØRUDTALELSE
af Jytte Bræmer

Kate Royster er en ny forfatter i serien "Læseværkstedet". Hendes debut lever til fulde op til seriens sædvanlige standard. Indenfor den meget begrænsede ramme lykkes det forfatteren at give et nuanceret billede af de følelser, ægteparret Bente og Torben gennemlever, da de mister deres unge søn, Peter, ved en trafikulykke. Fornægtelse, vrede, hævntørst, sorg, tilgivelse, accept. Bogen indeholder så mange alment menneskelige temaer, at der er grundlag for mange diskussioner i en undervisningssituation på tværs af nationaliteter. Bogen henvender sig til såvel voksne læsesvage som til indvandrere i det nu meget formaliserede danskundervisningssystem. Den udkommer i gul serie, som er den næstsværeste i serien. Teksten er versopsat på siderne, og sammen med den store skrift giver det et åbent og lettilgængeligt indtryk. Der findes tilhørende lydbog.
Læseværkstedet tilbyder et stort udvalg af frilæsningsbøger til unge og voksne, der har svært ved at læse. Bøgerne er overskuelige, og emnerne er udvalgt, så de er relevante for målgruppen. Størstedelen af bøgerne er fiktion, andre er bibliografier, og nogle er inspireret af virkelige hændelser. Der findes opgaver til de fleste titler i serien. Kate Royster er en dansk forfatter. Hun er uddannet cand.mag. i dansk og tysk fra Københavns Universitet og arbejdede i mange år for Dansk Flygtningehjælp, før hun debuterede i 2004. Hun har blandt andet skrevet flere romaner, henvendt til unge og voksne med læsevanskeligheder, der skal have mulighed for inspirerende læseoplevelser.

I 'At fare vild – sammen' vises, hvordan man i arbejdet med voldelige og kriminelle unge i Grønland – i projektet MATU – vendte de lange overlevelsesture ind i fjeldet til en rejse ind i samfundet, ind i fællesskab med andre. Dette sker ved at koncentrere sig om at skabe fællesskaber i stedet for at fokusere på de enkelte deltagere, som nogle, som skal ændres og »forbedres«. Gennem deltagelse i sportsaktiviteter ændrer drengenes position sig fra at være udskud til at være socialt anerkendte sportshelte. Drengenes muligheder og adfærd – forandres i positiv retning, idet hele fællesskabet omkring dem i lokalsamfundet forandrer sig. MATU-projektet har vundet stor international bevågenhed på grund af dets anderledes metode og gode resulater. Bogen redegør i et videre perspektiv for, hvordan den positive udvikling kan forstås i en community psykologisk ramme. Der gives en introduktion til denne form for psykologi, der er et nyt område indenfor psykologien i de nordiske lande.

Det eneste man kan være sikker på, når fire mænd sidder og taler over en stille øl er, at snakken meget hurtigt falder på emnet kvinder. Ingen af de stakkels mænd kan blive kloge på det svage køn. Men fra i dag er den situation en saga blot! Hvad enhver mand bør vide om kvinder er en smart lille grundbog, der belyser alle rygter, fordomme, løgne og sandheder om hunkønsmennesker. Bogen er skrevet af standup-komikerne Povl Erik Carstensen og Thomas Wivel.

Er den danske folkekirke en synkende skude? Vil kristendommen også de næste 1000 år være majoritetsreligionen i Danmark? De seneste årtiers voksende religiøse mangfoldighed i vesten har skabt konkurrence på det religiøse marked, og kristendommens rolle er i dag svækket mere end den nogensinde tidligere har været: Den danske folkekirke mister år for år medlemmer, andre religioner rejser retssager mod folkekirkens grundlovssikrede særstatus i Danmark, og flere slår på tromme for en endelig adskillelse af kirke og stat. I Kristendommen under forvandling gør professor Viggo Mortensens status over kristendommen og dens møde med andre religioner i Danmark. Det sker på baggrund af analyser af kristendommens organisation, økonomi og religiøse praksis.

Livet skal leves - forlæns, baglæns og sidelæns er en bog om livsløb. Den består af 12 meget personlige interviews med kendte og mindre kendte mennesker i alderen fra 17 til 91, der beretter om deres egne oplevelser af livets løb igennem forskellige aldre.

Individuelt kæmper vi med fastlagte rammer for, hvordan, hvornår og i hvilken rækkefølge, livet skal leves. Børn forsøger at holde op med at være "barnlige", unge skal forholde sig til visse forventninger om seksualdebut, de skal vælge sig en uddannelse i tide, kvinder skal have børn før de bliver 30, mens både mænd og kvinder helst skal være på toppen af karrieren inden de er 35. Aktiv skal man helst være hele livet igennem, og på den måde holde alderdommen fra døren. Det hele skal gå stærkt, men vi skal helst nå afslutningen så sent som muligt. Måske går det så stærkt, at vi ikke når at tænke over, hvordan hver enkelt livsalder egentlig opleves? Hvilke fordele og ulemper er der ved de forskellige tider i livet?

De fleste mennesker kæmper for at leve op til kravene om fastlagte livsmål i rette tid og rækkefølge. Tænker vi mon på, at det er kulturelt bestemte rammer, vi alle kæmper individuelt imod? I kraft af levetidens forlængelse og opbrud af normer på flere områder burde vi i dag kunne tillade os at gøre forskellige ting i forskellige tempi, og som det passer os. Hvis vi tør og giver hinanden lov. Interviewene bindes sammen med forfatterens kommentarer og refleksioner om de forskellige livstider som kulturelt og eksistentielt fænomen.