Søgeresultater: 7

I 5. bind af Finnskog-serien, Det synger i løvet, er vi kommet til tiden omkring 1900. Igen møder vi Linas uægte datter Annikka, der stadig går og sørger over det barn, hun engang fødte i hemmelighed og begravede i et stenskred. Vi møder den afsatte, godhjertede, men fordrukne præst, der engang elskede en mand, og som har en ulykkelig og opofrende kone. Og der er den snart 100-årige, ekstremt nærige kone på Valkola. Parallelt med handlingen i Finnskogen følger vi de udvandrere, der har arbejdet sig op i Amerika.

Finnskog-serien foregår i midten af 1800-tallet i området mellem Hedmark i Norge og Värmland i Sverige og handler om de såkaldte skovfinner; efterkommere af finske emigranter der slog sig ned i de store nåleskove og gjorde finnskog-kulturen til noget helt særegent med røghytter, badstuer, finnesprog og en overtro, der holdt sig meget længe. Seriens forfatter stammer selv fra skovfinnerne.

Tiril, Erling og Móri er på jagt efter Tirils oprindelse – hvem hun er og hvor hun kommer fra. Sporet fører dem helt til Tiveden, de dybe skove mellem Vänern og Vättern, og med sig har de en ægte baronesse, Catherine van Zuiden. Det bliver en farefuld færd. De mørke skove truer, ikke bare på grund af farlige rovdyr og gamle forbandelser, men Catherine kaster jaloux og hadefulde blikke på unge Tiril – og hele tiden ved de, at to mænd stadig er ude efter at rydde Tiril af vejen…

Lydia Erneman er vokset op som enebarn på en lille gård nord for Jämtland. Hun uddanner sig til dyrlæge og flytter efter et par år i Skåne til en lille bygd i Norge. Vi følger Lydia i hendes arbejde som dyrlæge, i opgaverne der følger de skiftende årstider og landlivets rutiner. «Tidløs. Originalt portræt af en selvberoende ung kvinde, der elsker sin hverdag med få mennesker og meget natur.» Weekendavisen «En lysende roman. En ledestjerne.» – Klassekampen «Skrevet med stilistisk mesterskab.» – Stavanger Aftenblad 5 stjerner Berlingske 5 hjerter Politiken Brageprisen - Gyldendalprisen

Villemo kunne ikke glemme sin elskede Dominic, selv om familien gjorde alt for at holde dem fra hinanden. Da de endelig mødtes igen i Danmark, var længslen efter ham som en feber i hendes blod. Villemo forlod sin familie og fulgte efter Dominic ind i de sydsvenske skove, hvor de berygtede snaphaner gjorde kort proces med alle ukendte. Dette er 12. bog i sagaen om Isfolket - om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.

Med syvende og sidste roman i den gribende serie om folkene i Finnskogen er ringen sluttet. Den begynder med Anden Verdenskrig, og går 50 år frem i tid. Folk flytter stadig fra skoven og ind til byerne, mens det blandt de tilbageværende bliver en del af hverdagen under krigen at hjælpe flygtninge til Sverige. Men også nye folk kommer til; folk der opsøger grænseskovene mellem Norge og Sverige og det liv de har at byde på. Forskere forsøger at dokumentere resterne af den gamle dialekt, som de fattige finske immigranter havde med sig for flere hundrede år siden. Elins oldebarn Turid, der blev undfanget under krigen, drømmer om engang at kunne finde resterne af sine forfædres torp, den lille gård Mostamägg, som hun har hørt så meget om, og hvor hovedhistorien i den første roman, Der vokser et træ i Mostamägg, har sit udspring.

André Brink var udset til at finde Isfolkets ramte i sin generation. Jagten førte ham til Trondheim, hvor en ulykkelig kvinde havde fået et dødfødt, stærkt misdannet barn. Kunne Isfolket have andre efterkommere end dem, han kendte til? André fandt kvindesagsforkæmperen Mali og den hjælpsomme Nette, og sporet førte de tre til Sverige. Dér ventede en ufattelig ondskab på sin grufulde hævn ... Dette er 34. bog i sagaen om Isfolket - om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.

6. og næstsidste bind i serien om folket i Finnskogen.

Efterkommerne efter bjørnejægeren Taneli og hans Lina er blevet mange. Nogle er rejst til Amerika, andre til Oslo, som nu har fået sit oprindelige navn igen. Men der er stadig mange tilbage i skoven, og klasseskellene er fortsat lige store.

Storbønder og skovejere kan stadigvæk gå lige ind i folks hytter og tage en hare med sig, der er skudt på ulovlig vis. Mange skovfinner er blevet kommunister, hvilket truer de fattige familiers eksistens endnu mere, fordi de kan blive arbejdsløse, eller deres kontrakt på de små gårde blive sagt op. Også alkoholen er og var en alvorlig trussel for familierne. Mest skræmmende er den for børnene, der ikke kan genkende deres far, når han drikker.

Næsten alle Britt Karin Larsens skovfinner er varmblodige, og mange af dem har ufattelig meget kærlighed i sig. Forfatteren gør ingen til helgen, og karaktererne er ikke udelukkende ofre. Meget elendighed skyldes dårlige valg.

Nogle forlader skoven, men skoven forlader aldrig dem. Både amerikafinner og osloboere længes hjem og håber på at kunne købe et husmandsbrug. Daniel, Lina og Tanelis søn, der er blevet amerikaner, drømmer hele livet om at gense sit hjemland. Den tilbagestående Gudsdrengen venter efter mange år stadig på, at sangfuglen Karin skal komme hjem fra Amerika. Og på Store Valkola venter den aldrende Valborg på kærligheden.

Larsen skriver poetisk og visuelt. Hun folder landskabet ud og formulerer generelle livsbetragtninger, inden hun zoomer ind på de konkrete menneskeskæbner. For nogle bliver fattigdommen, kampen for det daglige brød og de evige skænderier for meget. Nogle forlader hjem og familie, andre havner på galehus.

Det er kvinderne, der holder samfundet i Finnskogen oppe. De mænd, der vælger familien fra eller mister den, går til bunds.

Britt Karin Larsens kærlighed til skovfinnerne er stadig usvækket her i hendes sjette bog om folket i Finnskogen. Som en kærlig gud svæver forfatteren over trætoppene og skildrer naturen og sit folk.

Som træet falder er en smuk, poetisk og storslået roman.