Søgeresultater: 30

Breve og aktstykker fra, til og om dramatikeren Johan Ludvig Heiberg i perioden 1806-1825.

H.C. Andersen havde stor kærlighed til teaterverdenen, og hans dagbøger rummer et væld af iagttagelser om skuespillere, scenografi og replikker fra forestillinger i Paris, London, Wien, Berlin og ikke mindst København, hvor han gik i teatret næsten hver aften.

H.C. Andersen rejste 1831-1875 på 29 udlandsrejser og besøgte 21 lande og gik gerne I teatret fem gange om ugen. I København gik han ofte i flere teatre på samme aften for at se sine yndlingsscener.

Med omfattende citater fra H.C. Andersens 4.500 sider dagbøger dokumenterer Bente Gjelten en ikke så kendt side af H.C. Andersen, som i sin ungdom higede efter at stå på teaterscenen. Først som balletdanser på Det Kongelige Teaters danseskole og senere på teatrets syngeskole, hvorfra han blev fyret, da hans stemme gik i overgang. Derefter læste han hos en skuespiller, men måtte opgive også den métier. Fra 1829 slår han sit navn fast som teaterdigter og oversætter. H.C. Andersen betragtede selv sine værker for teatret for den betydeligste del af sin produktion.

Bogen er opdelt i tre dele: 1. Dannelsesårene (1820‘erne og 1830‘erne) 2. den romantiske periode frem til 1855 og 3. den realistiske tid frem til hans død I 1875.

Karin Michaëlis’ (1872-1950) sidste værk var erindringerne Vidunderlige verden 1-3 (1948-50), der blev færdigredigeret af Aase Hansen. De tre bind fortæller om barndommen, om ægteskabet med Sophus Michaëlis, der samtidig bliver en åbning ind i den litterære verden, om de kulturelle rejser med ægtemanden og vejen til forfatterskabet, hvor hun efterhånden finder sin egen stil.

I det sidste bind af Vidunderlige verden, "Lys og Skygge", fortæller Karin Michaëlis om sin efterhånden internationale berømmelse og livet som meget rejsende forfatter – fra det helt store nationale og internationale gennembrud med Den farlige Alder (1910), over det mislykkede ægteskab med amerikaneren, diplomaten og professoren Charles Stangeland til sit sidste og store gennembrud med de syv Bibi-bøger om en pigefigur, der i mange henseender kan læses om forgænger for Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe (1946). De blev oversat til mere end 30 sprog.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Karin Michaëlis(1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet.

Hvad er der blevet af den smalle og eksperimenterende litteratur i en verden, hvor masseappel og bestsellerpotentiale vægtes højere end kvalitet? Forfatter og samfundsdebattør Tage Voss tager udgangspunkt i udredningen "Litteraturens situation" fra Nordisk Kulturinstitut i 1994 og bogudvalgets betænkninger fra 1983 og gør status på litteraturens tilstand i det nye årtusinde.

I dette tredje bind af Jeppe Aakjærs "Steen Steensen Blichers livstragedie i breve og aktstykker" går Aakjær tæt på den personlige Blicher. Med et varieret udvalg af referencer og eksempler tegner Aakjær et nuanceret og grundigt portræt af blandt andet Blichers familiære forhold, hans embede og rejseliv.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning. Jeppe Aakjær formidler Steen Steensen Blicher. Jeppe Aakjær (1866-1930) er kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede og optaget af at skildre menneskets større sammenhæng med og afhængighed af naturen. Altid i et letforståeligt sprog og undertiden endog på dialekt. Men Aakjær var i virkeligheden en politisk forfatter. Arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår, men også i forsøget på at få gamle traditioner til at spille sammen med den moderne verdens præmisser. Aakjær var en del af Den jyske bevægelse, som opstod i starten af 1900-tallet, og hvis medlemmer netop var engageret i at beskrive livsvilkårene på deres hjemstavn – med en hidtil ukendt grad af realisme og sanselighed. Deres mål var at undersøge og beskrive forholdet mellem menneskets sociale betingelser, samspil med naturen, arvemæssige dispositioner og tilfældigheder for at kortlægge den retning, et menneskeliv tager.

Nikolaj og hans kone Sara har lidt megen modgang. Det gamle teglværk, som skulle være deres levebrød, har de mistet, for spekulanter i København har spekuleret i aktierne, og Nikolaj har mistet alle sine penge. Han får dog tilbudt en stilling hos fabrikant Peter Cronberg, men Nikolaj takker nej. For barndomsdrømmen om at blive forfatter lever endnu, og med Saras støtte har han nu valgt den vej. Han har fået udgivet forskellige fortællinger om det fynske folk, og romanen ”Guldglasuren” er da også udkommet, men endnu lader gennembruddet vente på sig. For at tjene penge til sin familie begynder han at rejse rundt i landet for at holde foredrag, og det er her, han møder alle de forskellige figurer, der kommer til at befolke hans fantasi og de historier, han skriver.

”Frodige dage” er den selvstændige fortsættelse til trilogien om Nikolaj, der sluttede med ”Det gamle teglværk”, og det er nu endnu tydeligere at se, at figuren Nikolaj er bygget på Morten Korchs eget liv. Læs også den selvstændige fortsættelse ”Fare fare krigsmand”.

Allan er en ensom, ung mand med forfatterdrømme. Men hans gode fantasi får ham dog til at stille spørgsmålstegn ved virkeligheden, og pludselig er Allan fanget i en malstrøm af forvirring. Hvad er virkelighed, hvad er fiktion? Kommer man tættere på virkeligheden gennem fantasien? Og findes virkeligheden overhovedet?

Historien om Allan er destilleret til tre dramatiske billeder, der på forskelligvis kredser om ensomhed, længsel og neurosens indbyggede narcissisme.

Erling Jepsen (f. 1956) er en dansk forfatter og dramatiker. Erling Jepsen er født og opvokset i Sønderjylland. Barndommen og egnens marsklandskaber er tilbagevendende temaer i Erling Jepsens romaner og radio- og skuespil. Han debuterede i 1977 med radiospillet "Kiks med kniv og gaffel" og som romanforfatter med bogen "Ingen grund til overdramatisering" i 1999. Erling Jepsen fik sit gennembrud med den delvist selvbiografiske roman "Kunsten at græde i kor", som blev filmatiseret i 2007.

Erling Jepsens bøger og radio- og skuespil er ofte præget af underfundig og underspillet humor, selv når temaerne er alvorlige. Han formår at udstille mennesket i al dets groteske, forstillede og absurde væren på en spidsfindig og næsten tilgivende måde, der sætter sine spor hos læseren.

Ud over "Kunsten at græde i kor" er også romanen "Frygtelig lykkelig" fra 2004 blevet filmatiseret. Erling Jepsen er blevet hædret med flere priser og legater, blandt andet Jeanne og Henrik Nathansens Mindelegat i 1999, Danske Dramatikeres Forbunds Hæderspris i 2002 og den prestigefyldte Holberg Medaljen i 2004.

Edith Rode tager os med på togt i erindringen om et langt og spændende liv tilbragt i selskab med nogle af de største kulturpersonligheder i første halvdel af det tyvende århundrede.

Edith Rode (1879-1956) var en dansk forfatter, digter, journalist og brevkasseredaktør. Hun debuterede i 1901 med romanen "Misse Wichman", som forsvarede kvinders ret til seksualitet, et emne hun også tog op i sine senere værker. Edith Rodes forfatterskab spænder over digte, noveller, erindringer, romaner, filmmanuskripter, rejseskildringer, biografier, kogebøger samt det store opslagsværk "Den gyldne bog om danske kvinder", som hun var hovedredaktør på. Edith Rode beskæftigede sig gennem hele sit forfatterskab med kvinders rettigheder og udgav flere biografier om kendte danske kvinder.

"Jeg har altid søgt at vise læserne det smukke og gode i tilværelsen. Jeg har selv prøvet hårde kampe og kendt megen modgang og sorg, jeg ved godt, at der findes meget grimt og ondt i tilværelsen. Jeg overser ingenlunde denne ondskab og dårlighed, men jeg tager ikke snavset op i hånden og lugter til det. Jeg ser både som menneske og forfatter fremad, og mit øje har altid kunne finde noget godt at se på. Jeg tror, at man netop på denne måde hjælper mennesker, som lever i hverdagen, til at bære deres byrder. "

I Morten Korchs selvbiografi "Tæl kun de lyse timer" fortæller han om et liv, der har båret præg af megen modgang, men også om den lysende, skinnede lykke; om kærlighedens væsen og forfatterens ønske om at give det, der ligger ham mest på hjerte, videre. Det er en levende skildring af Danmarks mest elskede forfatter og akkurat lige så spændende læsning som hans romaner.

"Hun var døbt Adele Marie Ravnkilde, men kaldte sig og blev kaldt Adda Ravnkilde: ’Det er det navn, jeg gerne engang vil gøre bekendt’, sagde hun til Georg Brandes".

Den brede anerkendelse oplevede Adda dog aldrig i sit korte, intense liv som spirende forfatter i slutningen af 1800-tallet. Det fik en brat og tragisk afslutning, da hun begik selvmord i en alder af kun 21 år.
Alligevel opnåede hun det, hun havde sat sig for. Tidens førende kritiker, Georg Brandes, var nemlig medvirkende til, at hun debuterede som forfatter kort tid efter sin død i 1883.
Anne Marie Løn skildrer, hvordan Addas liv og værk satte sine spor i det litterære landskab, bl.a. som model for Henrik Ibsens Fruen fra havet. Og hvilken indflydelse Georg Brandes egentlig havde haft ikke kun efter hendes død, men også på de begivenheder, der ledte op til det dramatiske selvmord.
Anna Ravnkilde regnes i dag for at være en af det moderne gennembruds store kvindelige forfattere.

Anne Marie Løn (f. 1947), dansk forfatter, er opvokset i Vendsyssel og Vestjylland og uddannet journalist. Hun debuterede som forfatter i 1977 og fik sit gennembrud med romanen Fodretid (1984). Forfatterskabet tæller romaner som Sent bryllup (1990), Prinsesserne (1996), Dværgenes dans (1998) og Sekstetten (2008), ud over digte og børnebøger. Hun vandt i 2001 Boghandlernes Gyldne Laurbær for romanen Kærlighedens rum.

Dette er virkelig en utrolig historie – og dog er den sand. Iris Garnov skriver om et liv i ekstrem fattigdom under sin opvækst i en husvildebarak i Valby i 1940’erne. Hendes psykisk ustabile far tyranniserer familien, men da han ryger i fængsel, må hendes mor stå med hele ansvaret for de fire overlevende af hendes syv børn. Det lykkes Iris Garnov at bryde med sin sociale arv ved at kombinere mand og børn med socialt engagement og et succesrigt liv som forfatter og derved vende ryggen til den fattigdom, der har kastet så mørk en skygge over hendes barndom.

Iris Garnov er født i 1939, og gennem tiden har hun haft mange forskellige jobs, heriblandt fabriksarbejder, refrænsangerinde og sekretær. Herefter tog hun basisuddannelsen på Roskilde Universitetscenter, og i 1977 debuterede hun som forfatter. Efter hun udelukkende havde skrevet voksenbøger, bad et forlag hende om også at forsøge sig med et yngre publikum. Herefter har Iris Garnov beskæftiget sig med forskellige genrer lige fra billedbøger til ungdomsbøger. Fælles for bøgerne er, at de tager udgangspunkt i hverdagen og lader historien udspille sig der.

Halfdan Rasmussen blev født midt i en verdenskrig. Han voksede op under 20’ernes og 30’ernes økonomiske krise. Og hvad gør en arbejderdreng, når der ikke er noget arbejde at få? Halfdan satte sig til skrivemaskinen – heldigvis. Og med den ved sin side fortsatte han sit liv op igennem århundredet og blev senere kendt og elsket for sine underfundige og anarkistiske børnerim og tosserier, men hans forfatterskab talte også en række voksendigte med en mørk, eksistentialistisk klang.

Lene Bredsdorffs biografi bygger på breve, dagbøger og en lang række interviews med Halfdan Rasmussens nærmeste familie og venner. Hun tegner et billede af et varmt og humoristisk menneske og en engageret digter, der tidligt vidste, at han ville skrive for at leve, men kun langsomt fandt ind til sit talents kerne.

Illustreret udgave af Lene Bredsdorffs biografi fra 2005.