Søgeresultater: 92

I fjerde del af "Frøknerne von Pahlen" er Angela og Petra flyttet tilbage til Stockholm. Petras ungdomskærlighed Thomas Meller vender hjem til Sverige sammen med sin søn, mens hans kone opholder sig på et sanatorium i Schweiz. Ægteskabet er ulykkeligt, og Thomas føler sig tiltrukket af Angela, der minder ham om den unge Petra, som han var så forelsket i. Agnes von Krusenstjernas coming-of-age romanserie om den forældreløse Angela, der vokser op hos sin ugifte faster Petra i begyndelsen af 1900-tallets Stockholm. Serien skildrer med særlig indsigt og præcision kvindeliv, et litterært område hvor Agnes von Krusenstjerna var pioner. Det var blandt andet de ærlige seksuelle skildringer i historierne om Frøknerne von Pahlen, der udløste \"Krusenstjerna-fejden\" - et litterært opgør fra 1933-1935.\r\n Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.

Da den sprudlende purunge Nana går på scenen til en varieté i Paris, står det klart for alle, at hun ikke har skyggen af talent – hun har til gengæld noget langt mere lukrativt. Nana, der er vokset op i rendestenen, og hvis liv som gadeluder stod skrevet i stjernerne, bliver takket være sin umådelige skønhed den mest begærede og tilbedte kurtisane i hele Paris. De ældre mænd overøser hende med svimlende formuer, de yngre mænd styrter sig i døden for hende, mens Nanas grådighed løber om kap med hendes skønhed. "Nana" er den niende bog i Emile Zolas berømte serie "Les Rougon-Macquart", der i løbet af tyve bind fortæller historien om to adelige familier under Det andet franske kejserrige fra 1852-1870. Bøgerne kan læses som serie eller uafhængigt af hinanden. Emile Zola (1840-1902) var en fransk journalist og roman- og skuespilforfatter. Han er den bedst kendte forfatter inden for den litterære genre naturalisme og har været nomineret til to nobelpriser.

Søstrene Ginny og Vivi har ikke haft forbindelse med hinanden i mange år. Den ældste, Ginny, har levet hele livet i deres fælles barndomshjem, et kæmpemæssigt victoriansk herresæde i Devon. Her har hun helliget sig studierne af natsværmere, mens hun har solgt ud af inventaret, og huset er gået i forfald omkring hende. Den yngste søster, Vivi, flyttede tidligt til London, hvor hun har levet uden kontakt til familien. Nu er søstrene blevet gamle, og Vivi vender hjem igen. Her emmer de tomme stuer og sale af fugt og gamle minder om en svunden tid. Og gensynet mellem de to søstre skal vise sig at blive skæbnesvangert. Søsteren er en mørk, rystende og smuk fortælling om hemmeligheder, fortrængninger, kærlighed og pludselig død.

"Det var disse billeder der viste sig for mig da min mor ringede og fortalte at min far var død, billeder der pegede både frem og tilbage i tiden, nogle overbelyste, nogle mørklagte, andre belysende hinanden. Sådan viste de sig for mig, på et billedtæppe i violet, purpur, karry, blå som floder og hav og mørkeblå, næsten sort og vinrød fløjl, denne sidste nat før jeg tog beslutningen, natten hvor jeg fik adgang til historien om pigen og hendes far og historien om kvinden og hendes elsker. Den historie alle voksne kvinder kender, måske i andre fremkaldelser end mine, men de kender smerten".

"Blå som floder og hav" er en lyrisk roman om kvinden, kærligheden og kunsten. I et billedrigt og henførende sprog skildrer forfatteren en kvindes forsøg på at forstå sig selv gennem forholdet til de to mænd, der har påvirket hende mest: faren og den tidligere elsker. Glimt fra fortiden væves sammen med nutiden, og efterhånden blotlægges en grænseoverskridende fortælling om, hvordan den voksne kvindes seksualitet er blevet formet af den lille piges forhold til faren. Da kvinden forstår at der gemmer sig en incestuøs historie bagved, og hun bliver klar over at hun som voksen har gentaget historien ved at indgå i grænseløse forhold, vælger hun at tage en raffineret og forløsende hævn over sin far. Den danske forfatter Sabine Celeste Svendsen (f. 1947) er uddannet mag.art. i nordisk litteratur. Hun har skrevet dramatik, undervist i litteratur, skrevet artikler om kunst og litteratur til diverse tidsskrifter og virket som redaktør. I år 2000 debuterede hun som forfatter med romanen "Blå som floder og hav".

"To verdener" er en psykologisk roman om den unge sanselige kunstnerspire Helga og hendes kærlighedsforhold til den intellektuelle og rigide filolog Niels Grandlev. Helga river ham ud af hans sikre indre verden, men de to er så forskellige, at spørgsmålet er, hvor længe de vil kunne være sammen uden at måtte give køb på sider af sig selv.



"To verdener" er anden roman i Knud Hjortøs trilogi, der også består af "Støv og stjærner" (1) og "Hans Råskov" (2). Bøgerne hører til nogle af Knud Hjortøs bedste og dybeste værker. De kan alle læses uafhængigt af hinanden. Den danske forfatter Knud Hjortø (1869-1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen "Syner" i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer.

Hvordan tør man tro på på kærligheden igen, når man har mistet den før? Hvornår ved man, at den er der? Hvad kommer efter kernefamilien? Kan man være bekendt at vise sin halvgamle krop til en ny? Og hvis man ikke giver efter for kærligheden – ender man så som sin undulat, der stille og roligt skifter køn, uden at nogen opdager det?

Dette er bare nogle af de spørgsmål, Maise Njor stiller sig selv, mens hun venter på toget i Indien, og manden, det hele handler om, ligger ved siden af og sover.

Maise Njor har mødt en ny mand – lad os kalde ham Manden – men tør hun tage ham? Følg med på rejsen, hvor bagagen blandt andet består af to lettere ramponerede hjerter, fem børn, to husstande, en hund, en undulat, et par eks’er – plus lige dele kærlighed og angst for at blive forladt igen.

FORFATTEREN
Maise Njor (f. 1968) er journalist og forfatter
til flere bøger, bl.a. "Mit liv som mundlam", romanen "Der var engang en mand" og mailkorrespondancen "Michael Laudrups tænder". Hun bor med sine tre døtre, hund og undulat i Ordrup og arbejder som freelancejournalist og manuskriptforfatter.

LEKTORUDTALELSE
"Bogen handler om drømme, kærlighed og frygt for at miste. Synes man om hendes stil, vil man også kunne lide denne, der sætter ganske mange ord på bekymringer og overvejelser på en charmerende, skævvinklet måde. Samlet konklusion: Charmerende, selvironisk analyse af forfatterens vej gennem livet til erkendelse af kærlighedens væsen, skrevet i hendes velkendte klummestil. Faktisk en udpræget feminin bog, hvor kvindelige læsere vil genkende de kringlede associationer og tankespring. Hvis mændene orker, vil de kunne blive lidt klogere på kvinder." - Lektør: Annemette Schønberg Johnsen

CITAT FRA BOGEN
"Åh gud, man er jo totalskadet efter sådan
en god gammeldags omgang dumpning.
Hvis man var en Toyota Corolla, ville man ikke
købe sig selv. Men buler kan jo rettes ud, der
kan komme hækspoilere på, og subwoofer og
plysterninger i forruden … Man kan godt rette
sig selv ud, man kan godt iføre sig nye udstødningsrør og give den gas, kan man ikke?"

Bob Carew er en festlig, om end uansvarlig mand med talent for damer og væddeløb. På sit dødsleje beder han sin datter Poppy arrangere en passende festlig afsked hos Furnivals Fornemme Begravelser.
Efter hans død opdager Poppy – til sin store overraskelse – at han har efterladt hende en anseelig sum penge og et brev, hvori der står:

Poppy, min skat,
1. Lån aldrig nogen noget, giv i stedet for.
2. Gift dig aldrig, medmindre du er helt sikker på, at du ikke kan leve uden fyren.
3. Vær ikke bange for at spille på outsidere.

Kærlig hilsen Far

Og det giver den ubeslutsomme pige noget at tænke over.




"En velskrevet og stemningsfyldt historie om den knap 30-årige Poppy, der ikke kan finde ud af sit (kærligheds)liv." Lektørudtalelse, Lone Krøgh

Polsk-jødiske Olga på 65 rejser med jævne mellemrum fra Danmark til Israel for at være sammen med sin meget yngre elsker, Sammy. Undervejs reflekterer hun over sit liv og sin fortid, der er lige så kompliceret, som den er umulig at slippe for. Hun torturerer sig selv ved at lede efter historier fra Auschwitz, hvor begge hendes bedsteforældre døde, og samtidig rejser hun rundt i Israel med en barndomsven og gør lige så stille landet til en del af sig selv og sin identitet. Den polsk-fødte og jødiske oversætter, litteraturanmelder og forfatter Janina Katz (1939-2013) har et omfattende dansk forfatterskab bag sig. Med en magisterkonference i polsk litteraturhistorie og sociologi, og med oplevelserne fra 2. verdenskrig i bagagen, kom hun til Danmark i 1969. Hun debuterede 22 år senere, som 52-årig, med en digtsamling. Temaerne i forfatterskabet spejler hendes tilværelses brud, tab og uforløste drømme, mens traumerne behandles med en sjældent rå humoristisk lethed.

Maryam kom fra Iran som 20-årig, hun er gift med en englænder, mor til Sara og lever i det hele taget et liv uden problemer. Men det er kun tilsyneladende, for hele tiden, mens hun har været i England, har hun følt, at hun har befundet sig imellem to steder:
Hendes barndoms trygge verden og det mere hektiske liv i storbyen. Jo ældre hun er blevet, jo mere overfladisk har hun følt sit liv i London. Hun er ensom, og hun længes efter sine rødder.

En dag sker der imidlertid noget frygteligt, som Maryam føler, hun er skyld i, og hun beslutter sig til at rejse tilbage til sin barndoms landsby.

I England sidder faderen og Sara tilbage. Selv om Sara er meget vred på sin mor, rejser hun til Iran for at mødes med hende og få en forklaring på moderens handlinger. I Iran får hun hele sin mors historie, og for første gang forstår hun den smerte og sorg, som har fulgt Maryam hele livet.

OM SAFRANKØKKENET
"Safrankøkkenet" er en tankevækkende og meget betagende beskrivelse af, hvordan det er at vokse op i en splittet verden, og hvordan man for at få denne verden til at blive hel må træffe nogle valg, som gør ondt på alle involverede parter. I stil minder denne roman en del om den meget læste "Drageløberen" af Khaled Hosseini. - Litteratursiden

»Smerteligt smuk roman om, hvordan et ydre eksil kan forvandles til et indre... Forfatteren [får] på én og samme tid sat kulturkløften på spidsen og tegnet et fint portræt af de punkter, hvor engelske og iranske skikke trods alle odds smelter sammen. Yasmin Crowther, der selv er vokset op i et anglo-iransk hjem, skriver blødt og melodisk. Den europæiske og mellemøstlige arv har fundet sammen i en betagende tone af vemodig nøgternhed og nuanceret analyse. Helt ned i de mindste detaljer mærkes det, hvordan sanserne nødvendigvis skærpes, når de næres af billeder af flygtende gazeller eller farven fra ildrød safran.«
- Jyllands-Posten

»Fint 'krydret' roman, der bringer eksotiske følelser med sig.«
- ALT for damerne

Sara Susanne, Elida og Hjørdis er Herbjørg Wassmos oldemor, mormor og mor. Hundrede år er romanen om deres liv, om de mænd de ville have og de mænd de fik, og om børnene de fødte og opdrog op gennem århundredet.

Det er også historien om en lille pige, der stikker af for at gemme sig for ham. Hun har en gul blyant. Den bruger hun til at skrive med og det bliver hendes overlevelse at kunne skrive historier. Denne pige er født i 1942, nøjagtig hundrede år efter oldemoren, den stærke Sara Susanne, som stod model for englen på altertavlen, der i dag befinder sig i katedralen i Lofoten.

Herbjørg Wassmos roman Hundrede år er beretningen om hendes slægts kvinder og deres skæbner, som de formede sig i det norske landskab op gennem de seneste hundrede år; en stærk beretning om hårdt arbejde, store afsavn, kærligheden og børnene, om friheden og længslen efter noget andet.

Den knap 40-årige kunsthistoriker Julie slikker sårene efter mange år med sin livsforskrækkede filosofkæreste Rune. Hun finder sig til rette i sin egen lejlighed, arbejder på galleriet Lennart Frost og skriver på en ph.d.-ansøgning om samtidskunst. Hun undrer sig over, at man ustandseligt skal involvere sig med kunstværket, og hun undrer sig i det hele taget over, at folk hele tiden involverer sig med hinanden. Selv Rune er videre med en ny kvinde. De har fået en køkken-ø og en baby, og nu skal de giftes. Det kan Julie ikke se for sig. Hun er mere tilbøjelig til at knalde med en gift mand eller gå i dvale som den lotusblomst, hun ser i Landbohøjskolens Have.

"`En anden kvinde end mig´ har genrens selvironi, som vi kender den fra for eksempel `Bridget Jones‘ Dagbog´, men Braad byder på mere end selvironi og formår med sin stramme struktur og dynamikken mellem Julies privatliv og hendes forskningsprojekt at lave en mere moden genreopdatering. En opdatering, hvor det er kvinden selv og ikke drømmen om manden, der er central i fortællingen." - Berlingske, 4 stjerner Agnete Braad, f. 1976, er cand.mag. med speciale i kernefamiliens idéhistorie. Hun debuterede i 2012 med romanen "Som om hun bare lagde røret på og forsvandt" om sin mors, præsten Anne Braads sygdom og død.

Bridget Jones er tilbage med sine rablende og vittige betroelser til dagbogen og veninderne. Hudløst ærlig og med en evne til at ramme lige dér, hvor det gør mest mest ondt - men altid så man må grine med.

I Bridget Jones' dagbog fandt Bridget endelig sin drømmemand, Darcy, og fremtiden tegnede lys. Men nu begynder hverdagen med uvaskede underbukser og opvask, der skal deles demokratisk. Bridget indser, at det ikke altid er lykken at have drømmemanden inden for rækkevidde - især ikke når han befinder sig i din lejlighed. Bridget tager tilflugt i 90'ernes talløse selvhjælpsbøger, blot for at blive endnu mere forvirret. Der skal en rejse til anden side af jordkloden samt trusler på livet til, for at hun endelig kan forene billedet af drømmemanden og ham med de snavsede underbukser.



OBS! Lydkvaliteten af denne indlæsning ligger under moderne standarder. Helen Fielding er en engelsk journalist og forfatter til bestsellerne "Bridget Jones‘ dagbog", "Bridget Jones: På randen ad fornuft" og "Bridget Jones: Vild med ham". Hun har desuden været med til at skrive manuskriptet til filmatiseringerne med Renee Zellweger i hovedrollen.