Søgeresultater: 21349

Thomas har en svulst i hjernen og han ved, at han ikke har langt igen, ikke som sig selv. Og Line-Maria har brug for en ordentlig afsked – alt for mange hun har kendt er døde brat. De beslutter sig for at tage til Prag på en sidste rejse, og her skriver de essayet ‘Dear Prudence – en afskedsrejse’. Tom er allerede begyndt at tale dårligere og har mindre energi. Men samværet, byen og regnen liver ham op og de insisterer på at skabe nye minder i den tid de har sammen. Bogen handler om savnet og smerten, men samtidig også om den glæde de har ved hinanden og venskabet. Og på hver deres måde forsøger de at gøre det så godt for den anden som muligt. Bogen indeholder en særlig varme, hvor døden og det legesyge blandes sammen. De to venners selvopfundne kodesprog, deres sproglige tvetydigheder (på dansk og på engelsk.) Thomas kunne pga. af svulsten ikke tale dansk til sidst og derfor er bogen skrevet på henholdsvis dansk og på engelsk. Der er tale om en stærk bog, der giver en sidste stemme til en af dansk litteraturs bedst bevarede hemmeligheder. Forlaget laver i forbindelse med udgivelsen et større arrangement for Thomas og Dear Prudence. På udgivelsesdagen. Der er til bogen skrevet forord af Martin Glaz Serup og Kristian Bang Foss. Blurbs: Dear Prudence is a duet: a true story of friends, both writers, whose voices intertwine to create the most beautiful love story I’ve ever read. Full of delight and gravitas, Dear Prudence is a piece I’ll return to eagerly and often--for its beauty and music, for its joy and its example. I think its readers will feel the same. - Renée Ashley (Prisvindende poet og essayist. Redaktør på ‘The Literary Review’) “An extraordinary portrait of literary friendship, powerfully moving and profoundly wise. Thomas E. Kennedy was one of the English language’s best kept secrets and here is one of the last pieces: by turns vulnerable and generous, brilliant and doubting. Line-Maria Lång is a revelation; she is the sort of writer to whom the future belongs. Together Lång and Kennedy have created a literary duet for the ages.” - Junot Díaz

"The Sensitive Plant" indgik i Shelleys digtsamling "Prometheus Unbound and Other Poems" 1820. Digtet handler om en have, som en moderlig kvinde plejer og passer. Men efter hendes død, er haven overladt til sig selv, og da vinteren kommer, dør haven. Navnet "Sensitive plant" bruges på engelsk om mimosen, mimosa pudica, der bevæger bladene ved berøring. Sophus Claussen oversatte digtet i 1925. Oversættelsen er måske ikke alt strengt korrekt, men Sophus Claussens egen digterkunst forvandler det til et dansk digt, der stadig handler om livets gang, om fødsel, barndom, voksenliv og død, men nu taler til os på vores eget sprog. Denne udgave indeholder både den danske oversættelse og den engelske original.

Under en kæmpe bølge forsvinder alting undtagen smerten under a giant wave everything disappears except the pain Uddrag af bogen Bo Lille ønsker med disse digte at protestere imod den arrogance og tankeløshed, der fik magthaverne i Fukushima til at anlægge et A-kraftværk i et jordskælvsområde. Vi udgiver denne bog i håb om, at katastrofen aldrig kommer til at gentage sig. These poems are meant as a protest against the arrogance that made decision-makers place a nuclear power station in an area exposed to earthquakes and tsunamis. The book is published in the hope that such a disaster will never happen again.

Arkæologien og etnologien har været med mig de seneste år. Derfor er min påstand at Nålebindingsteknikken er lige så gammel som vævning, der kunne udvikles fra det tidspunkt hvor mennesker blev fastboende som agedyrkere og kvægavlere. De første fåreracer behøvedes ikke at blive klippet, da de selv fældede ulden, som vi kender det fra moskusokser på Grønland. I dag kender vi bl.a. til Soay-fåret fra de Ydre Hebrider og Mongoliet. At Nålebinding må være brugt af mennesker gennem mere end 100.000 år kan nu ikke være en umulig tanke, dersom der stadig bliver fremstillet bæreposer, fiskenet og andet i fx plante-materiale. Teknikken er blevet og bliver brugt jorden rundt, efterhånden som mennesker har befolket de enkelte kontinenter. Specialiseringen er dog først og fremmed nødvendiggjort af klimaet i Norden, i Skandinavien og de Baltiske områder, samt den vestlige del af Rusland. For at forgængeligt materiale som uld, pileflet og træting skal kunne overleve i flere tusind år, må der være optimale forhold, der gør, at disse ting ikke nedbrydes. The Archaeology and Ethnology has been with me for the last couple of years. My allegation is therefore: The technique of Nålebinding is just as old as weaving, which could be developed from the time where human beings became permanent settlers taking care of agriculture and livestock. The oldest race of sheep is the Soay from Outer Hebrides Islands in the Atlantic Sea west of Scotland and another race still living in Mongolia. These old races throw their wool just like the Muskox in Greenland. Nålebinding must have been used by man for more than 100.000 years, as they had the need to carry and keep various things - and furthermore you can find the technique still in use all over the world. Often it is various kinds of grasses and lianas. The special use here in the Northern Europe was necessary due to the cold climate. Unfortunately items made out of perishable materials cannot last for long as metals. This is why only a few things have survived. Archaeologists know that only 5% of all kinds of utensils have survived since the Iron Age. But still finds can provide knowledge of what kind of live humans have had for several millenniums.

Hvem var Emily Dickinson? Svaret er enkelt: en af verdens største digtere. Dickinson (1830-1886) voksede op i Amherst, Massachusetts blandt calvinistiske protestanter. Hun rejste sjældent uden for Amherst, men læste med glubende appetit bl.a. kvindeforfattere som Elisabeth Browning, George Eliott og Brontë-søstrene. Allerede som 12-årig viste hun sig som en markant brevskribent, som afslørede en vittig, overraskende og egensindig fantasi. Venskab var umådelig vigtigt for hende, og hendes kærlighed både til mænd og kvinder kommer til udtryk såvel i brevene som i digtene.
     Hun skrev lidenskabeligt om at være kvinde og digter, om kvinderelationer, om kriser, kærlighed, storhed, svigt – samt solnedgange, så det syder om ørerne på læseren. Kun ti digte fik hun trykt, mens hun levede, men hun blev en bestseller efter sin død.
     Allerede før sin død blev Emily Dickinson kaldt "Myten". I det stærkt religiøse Amherst nægtede hun hele sit liv at gå i kirke om søndagen. Hun isolerede sig og gik kun i hvide kjoler. En markant selviscenesættelse og anderledeshed udadtil, som sikrede hende arbejdsro indadtil – en vis beskyttelse mod datidens patriarkalske fordømmelse af den nye kvindelige selvbevidsthed – men samtidig skjulte en usikkerhed der måske gjorde, at hun aldrig nåede frem til den forlægger, der faktisk bad om at læse hendes digte, mens hun levede. Hun levede et tilsyneladende afsondret og begivenhedsløst liv – eller gjorde hun? Hendes nærmeste familie gjorde i hvert fald ikke. Det kom der verdenslitteratur ud af.

Ved sin død efterlod Emily Dickinson 1775 digte. Bente Clod har udvalgt og oversat 142 digte, som også gengives på amerikansk – samt skrevet en omfattende indledning om den passionerede digter og udgivelsen af hendes digte efter hendes død.

Kogebogen hylder det danske køkken og traditioner – indkapslet i begrebet hygge. Bogen er skrevet på både dansk og engelsk, for at udbrede kendskabet blandt engelsktalende familie, venner og forretningsforbindelser. Afsættet er Inge Lynggaard Hansens egen familie, der gennem generationer er udvandret og har bosat sig i bl.a. Canada, USA og Grønland. Flere er vendt hjem, mens andre har stiftet familie og med tiden mistet forbindelsen lidt til det danske køkken og danske traditioner. Dermed opstod ideen til at skrive en familiekogebog med udgangspunkt i forfatterens egen mors danske madlavning. Retterne er tilpasset vores tid, hvor vi har et bredt udvalg af krydderurter og krydderier i butikkerne. Der er viden at hente om alt lige fra dansk hygge, gækkebreve, vikinger og vinterbadning til fiskeren fra Hvide Sande og det danske landbrug. Bogen kan gives som gave til udlændinge, der besøger vores land, og som har lyst til at lære vores madvaner og traditioner bedre at kende. Den kan også anvendes som kogebog til unge, der er flyttet hjemmefra, og andre, der savner mors gryder, men aldrig helt fik lært, hvordan man bager rugbrød eller steger de perfekte frikadeller. Om forfatter Inge Lynggaard Hansen Inge arbejder som fotograf, grafiker og forfatter. Evnen til at formidle letforståelige opskrifter sammen med smukke billeder ses i begge hendes kogebøger. “Det persiske køkken” er inspireret af hendes mange rejser og oplevelser i Iran, mens “Mors kogebog” tager afsæt i hendes eget liv med personlige beretninger fra en barndom med kvindefrigørelse, en familie der udvandrede samt en mere eller mindre frivillig tidlig debut i det danske køkken. E-bogen er lavet i fixed format

Der kan ikke herske tvivl om, at Jens Birkemose rummer et enormt kunstnerisk talent. Men hvem er han, og hvordan skal man kategorisere hans kunst, hvis den da overhovedet skal kategoriseres? Det forsøger kunsthistoriker Peter Michael Hornung at give et svar på i denne biografi, der både kommer omkring tiden på musikkonservatoriet og de mange år som udøvende kunstner i Paris. Peter Michael Hornung (f. 1960) er kunsthistoriker og kunstkritiker. Han er uddannet mag.art. i kunsthistorie fra Københavns Universitet i 1981 og har siden 1988 været kunstkritiker ved Politiken. Han er desuden forfatter til flere bøger om kunst og kunstnere.

"Mennesker og brugsting af god kvalitet bliver ofte kønnere af slid og ælde. Det samme gælder byer, hvis de i overvejende grad præges af gode traditioner i den jævne, borgerlige arkitektur. Mange vil finde, at vanrøgt gør bygninger maleriske og mere interessante end de var, da de blev til. Det er nu altid betænkeligt at ville prise forfaldets ynder. Men det er tilladt at glæde sig over alle hæderlige spor af livets værk. Enhver vil have bemærket, at helt nye kvarterer virker underligt sterile. De har det ligesom nye klæder – ingen har endnu hygget sig i dem, og de mange hverdagens vaner har ikke mærket dem. Hvor findes den lille tilfældige fejl, lappen og pletten, den skødesløse ændring?"

Kunsthistoriker og arkitekturforsker Christian Elling er gået på opdagelse i det gamle København bevæbnet med kamera og nysgerrighed. Han giver os et smukt indblik i, hvordan vores hovedstad så ud i 1961, lige fra stemningsfulde baggårde til den gamle slavehandlers hus, bulende bindingsværkshuse og klassiske parker. Christian Thorvald Elling (1901-1974) var en dansk professor, forfatter, kunsthistoriker og arkitekturforsker. Italiensk barokarkitektur var Christian Ellings primære forskningsområde, og i løbet af sit liv foretog han talrige lange rejser til Italien. Christian Elling udgav over 40 bøger om blandt andet italiensk kulturhistorie, klassisk litteratur, dansk kulturhistorie og danske herregårde.

Viking Tattoo er en hyldest til vikinger og deres kultur med udgangspunkt i de mennesker, der har fået deres kroppe besmykket med tatoveringer med vikingemotiver.