Søgeresultater: 18

Naatsukullaliat, taallat essayillu kalaallinit atuakkiorlaanit, inuusuttunit qulinit – kinaassuseq, asanninneq annernartoq, annersaaneq, qimusserneq allarpassuillu allaaserineqarput.

Jette Bang er kun 22 år, da hun i 1936 rejser til Grønland med ønsket og ambitionen om at dokumentere det liv, der her leves. Hun bryder med den tids traditionelle måde at fotografere fremmede folkeslag på og tilfører repræsentationen af Grønland helt nye dimensioner. Hun viser sider af landet, som ikke før har været skildret i samme grad: billeder af kvinder, børn og dagligliv. Jette Bangs fotografier udstråler et sjældent, intenst nærvær, uanset motiv. Hendes beundring for og kærlighed til det menneskelige liv og den natur, hun oplever i Grønland, kommer til udtryk gennem lys, former og kompositioner i hendes motiver. Elementer, der udvider fotografierne til kunstværker. Leise Johnsen fortæller her om Jette Bangs liv og betydningen af hendes enestående dokumentation, og så har hun udvalgt 85 af hendes fabelagtige fotografier.

OBS! Kalaallisut! Ung i Grønland - ung i Verden er en samling noveller af og for unge. 10 unge grønlandske forfatterspirer fortæller medrivende om kampen for at finde et ståsted i tilværelsen, at tro på eget værd trods en barndom præget af svigt, den første hede kærlighed, kærlighed til en af eget køn, rejsen ud i verden for at udvide sin horisont og meget andet. De 10 forfattere er vinderne i den første Allatta! novellekonkurrence, som NAPA, Nunatta Atuagaateqarfia, NUIF og milik publishing udskrev i 2012. Ung i Grønland - ung i Verden var den første bog i Allatta!-serien og udkom i 2013. Nu er den tilgængelig som e-bog.

OBS: GRØNLANDSK UDGAVE Fia, Inuk, Arnaq, Ivinnguaq og Sara. Fem unge, fem historier vævet ind i hinanden, om opbrud, identitet og kærlighed i Nuuk. ”24-årige Niviaq Korneliussens modige romandebut om at finde sig selv seksuelt i Nuuk smadrer enhver forestilling om den lige vej til det pæne liv. [...] ’Homo sapienne’ er bogen, man kan bede sine forældre, venner og klassekammerater om at læse, hvis man synes, de trænger til at ankomme til the real world.” ❤ ❤ ❤ ❤ ❤ Jes Stein Pedersen i Politiken ”...den strømmende, associative prosa, som viser, at Niviaq Korneliussen både har mod og talent til en eksemplarisk ueksemplarisk sprogbehandling, der efterlader et overbevisende indtryk af en moderne ungdom, som kunne feste igennem mange steder, næsten hvor som helst, men nu rent faktisk bor i Nuuk.” Klaus Rothstein i Weekendavisen

OBS: GRØNLANDSK UDGAVE I 1940’erne og 50’erne kom mange danske mænd til Grønland og arbejdede i kortere eller længere tid. Her lærte de grønlandske kvinder at kende – forhold der ofte resulterede i børn. De fleste mænd tog tilbage til Danmark, hvilket betød, at mange børn voksede op uden deres danske far. Kampen for en far er historien om Anne Sofie, som blev født i 1948 af en grønlandsk mor og en ukendt dansk far. Hun blev af den grund mobbet og blev en sårbar og indadvendt pige. Ønsket om kontakt til faderen voksede, og med moderens modvillige mellemkomst fandt Anne Sofie sin far i 1965. Far og datter nåede kun at få tre uger sammen inden han døde som følge af en trafikulykke. Bogen er bygget op omkring den velbevarede brevveksling, der har været mellem Anne Sofie og hendes danske familie, først og fremmest hendes far, bror og faster, bundet sammen af Anne Sofie Hardenbergs øvrige erindringer og samtidige fotos.

Naleqqusseruttortut er en roman om ungdomsliv i 1960’ernes Grønland – om ubekymrethed, forelskelser, ulykkelig kærlighed og spirende oprørstrang i et skolesystem og et samfund præget af danske autoriteter. Om det første spæde oprør...

NAASULIARDARPI oqaluttualiaavoq asanninnermut, ikinngutigiinnermut aliasunnermullu tunngasoq qulumaatsoq, aammali avaanngunartunik quiasaarutiginninnertalik – taavalu inuiaqatigiinni toqusortaminnik eqqartuisanngitsuni inissaminiinngitsutut misigisimanermut tunngasoq.

Lars-Emil Johansen Siumup siulittaasorisimasaatut, naalakkersuisut siulittaasorisimasaattut ullumikkullu Inatsisartunut siulittaasutut Kalaallit Nunaata namminersulernissaanik ukiuni qulikkuutaani arlalissuarni qitiusumik inissisimaffeqarsimavoq. Danmarkip Kalaallit Nunaatalu akornanni pissutsit allanit annermik misilinneqartittarsimavai.
Lars-Emil Johansen Sallammi Kalaallit Nunaat namminersornerulermat politikkikkut pisuni aalajangiisuusuni matut matoqqasut tunuanni qanoq pisoqartarsimaneranik siullermeerluni nammineq misigisaminik oqaluttuarinnippoq.
Atuakkami nammineq inuttaata oqaatigisai tusarfinnit arlalinnit oqaatigineqartunik ilapittorlugit politikkikkut kanngunartuliornerit aqqusaartarsimasai, imerujussuartarsimanera, imerajuttuujunnaarnissamik tamaviaarutiginnissimanera kiisalu politikkikkut akerlilersortigisanut suleqatigisanullu isumaqatigiinniartarsimaneri tupinnartut aamma oqaluttuarineqarput. Atuakkamilu inuk sukataarnertooq nakkaannarumanngitsoq, qallikkut pissutsimi tunuanni inuttut misikkarissuullunilu ujaaserpaluttuusoq, tamatigoortumik, qanimut isorinnippaluttumillu ilisaritinneqarpoq.
Sallak tamatuma saniatigut Kalaallit Nunaata nutaaliaasup ineriartortinneqarnerata Issittumilu pissanganartorsiuleraluttuinnartumi, pissaanilissuit pissaaneqassutsiminnik annertusaavigisaanni, atuuffigisaata oqaluttuassartaanik tiguulaarinniffiuvoq.
Bogen beskriver den kontroversielle politikers skandaler, vilde drukture og kampe for tørlægning samt hans forhold til skiftende statsministre og politiske mod- og medspillere. Den tegner også et overraskende portræt af et lattermildt og musikalsk menneske, som for første gang giver sin egen åbenhjertige version af, hvad der skete bag de lukkede døre i de politiske skæbnestunder under løsrivelsen fra Danmark, da Grønland fik hjemmestyre.
Lars-Emil Johansen havde fra ganske ung mange odds imod sig. Han klarede sig skidt i skolen, og det viste sig også tidligt, at han ikke egnede sig som fanger. Han hadede kulden og mørket. Alligevel kæmpede denne utæmmelige fangersøn sig op og blev en stålsat politiker. Lars-Emil Johansen har om nogen sat det dansk grønlandske forhold på prøve.
Sammen med Jonathan Motzfeldt og Moses Olsen – »de tre isbjørne« – har Lars-Emil Johansen været en central skikkelse i Grønlands kamp for større selvbestemmelse og ultimativt en løsrivelse fra Danmark. De to andre ”isbjørne” er borte i dag, men Lars-Emil Johansen, der er tidligere partiformand for Siumut og regeringschef, er stadig i begivenhedernes centrum som formand for det grønlandske landsting. Og hans drøm om national frihed forbliver usvækket.
Den utæmmelige fortæller desuden historien om udviklingen af det moderne Grønland og landets rolle i et stadigt mere spændingsfyldt Arktis, hvor stormagterne har optrappet deres magtspil.

2009-mi qinersinermi ajugaarujussuarnerup kingorna Kuupik Kleist naalakkersuinikkut siuttunngorpoq. Ulluni taakkunani Namminersorneq Kalaallit Nunaanni atuutsinneqalerpoq.
Angorusutat angeqaat. Aaqqissuusseqqinnerit aallartinneqartussaallutik, suusupagineqartutut inuusut pitsuussutsimit aniguisinneqarniarput, aatsitassarsiorneq aallarnisarneqartussaalluni, kammalaatersorneq allaminiullu asissueqqajaaaneq unitsinneqassallutik. Aamma Kalaallit Nunaata nunat tamalaat akornani ersialaartinneqarnera annertusarneqarusuppoq. Nunarsuup avannaarpiaata soqutigineqaleraluttuinnarnera atorluarlugu Issittumi tamani nunat inoqqaavisa atugaat pitsanngorsarniarneqarput.
Atuagaq una Namminersulernerup ukiunik qulinngortorsiorneranut tunngatitaavoq, Kuupik Kleist-ilu inuttaralugu Kalaallit Nunaanni pissutsit tamakkiisumik takutinniarneqarlutik: Namminersulivinniarneq, naalagaaffinnut pissaanilissuarnut attaveqarneq, silap pissusaata allanngoriartornerata nassatapilui aammalu Kalaallit Nunaata Danmarkillu akornanni ikit suli mamissimanngitsut.
Kuupik Kleist-ip inuunera peqatigiiaat nalaataminni qaangerniagassanik sorsutassaqarnerannik oqaluttuaavoq. Inuusuttuunermini atornerluinermik kinaassutsimillu paatsiveerunnermik nalaataqarpoq. Makeqqipporli akisussaaffimillu tigusilluni, imminuinnaanngitsoq aammali ilaquttaminut Kalaallit Nunaatalu siunissaanut. Apeqqutaavorli Kalaalit Nunaat Namminersulernerup ukiuni qulini atuutereernerani illinernik eqqortunik atuagaqarnersoq?

Bjørn, en ung dansk journalist, vikles ind i et eventyr om magt og oliemillioner. Politisk spændingsroman om et Grønland fanget i et internationalt politisk interessespil. Aktuel som aldrig før!

KALAALLISUT / PÅ GRØNLANDSK Bogen består af en samling af 9 noveller og 14 digte – med eksistentielle temaer om livet og hverdagen og de udfordringer, man møder. I titelnovellen møder vi en midaldrende mand med passion for løb, som har svært ved at acceptere sin egen skæbne. En anden novelle tematiserer skyggesiden af den digitale tidsalder, hvor vi i Facebooks pseudovirkelighed finder ud af, at alt ikke er, hvad det giver sig ud for at være.

Amerlanerit eqqaamassavaat taamani Donald Trumpip Kalaallit Nunaat pisiariniarmagu. Nunarsuarmi naalagaaffiit pissaaneqarnersaata præsidentiata Kalaallit Nunaat tamaat, tamaviat - innuttai 56.000-it tamaasa, meeqqat, angutit arnallu. Taamaaliorneranulli suna tunuliaqutaava?

Pissutsit allanngorarnerat Martin Breumip ukiuni qulini kingullerni malinnaaffigaa, oqaluttuamilu matumani Københavnip, Washingtonip Nuullu akornanni pissaaneqarniunneq pulaterfigaa. 2019-imi Trumpi pakasaammat ulluni najummassimanartuni susoqartoq-una? Sunalu pissutaava neqeroorutip kalaallit taama ilassilluarneqartigineranut? Puigortaannarparput, Kalaallit Nunaalli inissisimanermigut Amerikkamut Avannarlermut ilaavoq. Amerikkarmiut Kalaallit Nunaannik soqutiginninnerat siornatigutulli ititigalunilu sakkortutigaaq - aamma Joe Biden præsidentinngormat. Ministeriuneq Mette Frederiksen pingaarnermik inuttaaffeqarpoq, taamaapportaaq Folketingimi ilaasortat inuusunnersaat Aki-Matilda Høegh-Dam. Taanna Kalaallit Nunaata namminiilivinnissaanik sorsuuteqarpoq, USA-miillu iineqarnissani annilaangaginngilaa.

Oqaluttuarineqartut oqaluttuarissanitsinnut kunngeqarfiullu siunissaanut tunngapput. Kalaallit Nunaat avissaassava USA-mullu ilanngulluni? Inuiattut inuiaqatigiittullu immitsinnut qanoq isiginitsinnut siunissami aalajangiisuusussanik qallunaat kalaallillu imaannaanngitsunik unammilligassaqarpugut qinigassaqarlutalu.