Søgeresultater: 259

En tysk, romantisk ballade, nyoversat til dansk af Asger Berg! Et langdigt med titlen "Lenore" efter den kvindelige hovedperson. Af en næsten glemt forfatter? Jo, men det er litteratur af den uforgængelige slags, med et tema, som er kendt fra både Blichers "Hosekræmmeren" og folkemusikballader som "John Riley", der er sunget af Joan Baez og andre. Kvinden, der sidder i en uvis tilstand i hjemmet, mens hendes elskede er draget i krig. På sin vis svæver de begge mellem liv og død. Soldaten rent fysisk, hun i den psykiske tilstand. Gottfried August Bürgers (1747-1794) romantiske spøgelsesballade, udgivet i 1774, blev meget populær og efterlignet overalt i Europa, og har den dag i dag status som en klassiker i tysk litteratur. Den er tidligere oversat til dansk af Jens Baggesen og senest af Christen Thaarup i 1841. Den historie, der udfoldes i digtet, er gribende. Lenores kæreste Vilhelm er forsvundet. Han er draget i krig, og da hun aldrig hører nyt fra ham, bliver hun dybt fortvivlet. En morgen vågner hun efter et mareridt om, at Vilhelm har været hende utro eller måske er død. Efter næsten 250 år har Bürgers ballade stadig en frygtelig aktualitet, der går på tværs af tid og sted. Som oversætter Asger Berg skriver i sit forord: “Den sørgende efterladte som krigsoffer, det er Lenores historie.”

Villy Damstrup deler ud af sin livserfaring i mere end 100 aforismer om alt fra tilværelsens banaliteter til dens mere komplicerede apsekter. Det hele fremlægges poetisk med en gennemsyrende humor og kløgtighed. Det gælder både den danske, engelske og tyske version, som alle fremgår i bogen. Villy Damstrup (1933-2008) var en dansk forfatter, foredragsholder og sømand. Gennem sit liv rejste Damstrup verden tynd, både i professionelt øjemed, men særligt på sit træskib KYRI.

En sommerdag i 1969 trådte jeg ind på Københavns Hovedbanegård med mit fotografiapparat. Jeg var i gang med en billedserie Gadefotografi i København. Planen var at få et par fotografier fra Hovedbanen med i serien. Det blev til fjorten dages fotografering. Hver dag skød jeg to til tre film med 36 billeder, som jeg så fremkaldte om aftenen. Hovedbanen er en bygning med et helt eget liv. Jeg blev suget ind i den store banegårdshal. Tusindvis af mennesker går igennem denne bygning hver dag. Selvfølgelig er det de rejsende, som dominerer. Nogle haster til deres tog på vej til arbejde. Nogle er ferierejsende, som for det meste er i god tid. Andre sidder bare på de mange bænke i forhallen. I 1969 kunne man stadig indlevere sit rejsegods, som blev transporteret med samme tog som en selv. Når man ankom til sit bestemmelsessted, hentede man sine kufferter på stationen med det samme. Store dele af forhallens indre blev dengang anvendt til rejsegodsindlevering og -udlevering. Der var også en skopudser i sit aflukke, en hælebar, værelsesudlejning, information osv. Langs med ydervæggene i hallen var der forskellige kiosker, hvor man kunne købe aviser, ugeblade, kaffe, øl og pølser. Der var restaurant, venteværelser og en biograf, som viste rejse- og tegnefilm. I 1970 blev mine fotografier udstillet på det tidligere Blaagaard Seminarium i Gladsaxe. Siden har de levet deres liv i mit arkiv. Fra 2012 til 2017 har jeg dog udstillet og solgt mine hovedbanebilleder på Kongens Nytorv i København. Jeg har været så heldig at være med i sammenslutningen Kunst i Byen. Mange mennesker er stoppet op og har fortalt om deres tilknytning til Hovedbanen. Fx. forhenværende DSB-ansatte, som i deres ungdom arbejdede der. Utallige er også de mennesker, som har fortalt om møder Under Uret. Der var stor interesse for billederne. I dag udstiller jeg stadig nogle af billederne i mit Fotogalleri Vognporten i Rudkøbing. Københavns Hovedbanegård fremstår i dag på mange måder, som da jeg fotograferede livet i den i 1969. Gulv, vægge og det imponerende loft er der stadig. I dag er det meste af det indre dog meget forandret. Mine fotografier giver et øjebliksbillede af livet i 1969.

En introduktion til Skagensmalernes liv og værk

Denne bog indeholder ca. 1600 ordsprog og faste vendinger. ORDSPROG OG VENDINGER PÅ FIRE SPROG er et nyttigt redskab for oversættere, sproglærere og studerende. Kort sagt: for alle der arbejder med sprog. Her vil du finde praktiske oplysninger og få inspirerende impulser.

Stjerneskud kan ikke forklares. Men de litterære stjerneskud, som Hugo Hørlych Karlsen har fået øje på, skal måske ses som budbringere og varsler om, at vi befinder os i et tidehverv, og at vi er i færd med at tage afsked med en epoke. Samlingen af litterære stjerneskud indeholder oversættelser af korte tekster, sange og digte fra verdenslitteraturens skatkammer, tekster som har kaldt på ham for at blive oversat til dansk. Hver tekst har været som en magisk, strålende streg, der sprang frem på livets og litteraturens himmel. Med en eksistentiel, naturforbundet og social betydningsrigdom fremstod hver og en af teksterne som poesiens blå blomst. Som litterære stjerneskud. De ældste tekster er klassisk kinesiske sange fra 1000 år f.v.t., de nyeste er tyske digte fra 1950'erne, og der imellem er der sentenser og poetiske tekster fra de mellemliggende århundreder fra Kina, Tyskland, England, Italien, Amerika, Østrig og Japan. Et mindre udvalg af oversættelserne i Stjerneskud har været bragt i poesimagasinet Hvedekorn. "Hugo Hørlych Karlsens sitrende omhyggelige gendigtninger", Lars Bukdahl.

Der Bestseller von Hans Fallada aus dem Jahre 1932!
Als Emma „Lämmchen" Mörschel herausfindet, dass sie im zweiten Monat von dem Buchhalter Johannes Pinneberg schwanger ist, kommt es zu einer kurzfristigen Heirat der beiden. Trotz der bescheidenen Verhältnisse kündigt sich eine glückliche Ehe an. Doch dann wird Johannes unerwartet entlassen, und er muss während der Weltwirtschaftskrise Anfang der 1930er Jahre eine neue Stelle finden. Wird das junge Paar sich entmutigen lassen, oder finden die beiden einen starken Zusammenhalt in ihrer Ehe?
Hans Fallada wurde am 21. Juli 1893 unter dem bürgerlichem Name Rudolf Ditzen in Greifswald geboren. 1913 begann er eine Landwirtschaftslehre und arbeitete danach als Wirtschaftsinspektor, Journalist und Verlagslektor. 1920 veröffentliche Fallada seinen ersten Roman, danach folgten u.a. die Welterfolge "Kleiner Mann, was nun?" und "Jeder stirbt für ich alleine". Fallada starb am 5. Februar 1947 in Berlin.

Kletterunfall oder perfektes Verbrechen? Mordermittlungen in den Berchtesgadener Alpen

Für ein Urlauber-Ehepaar endet die Bergtour auf den Watzmann tödlich: Kurz unterhalb der Mittelspitze stürzen sie in die Tiefe. Keiner der beiden überlebt. Ein Fall von Selbstüberschätzung? Gestolpert, ausgerutscht – oder gestoßen?

Der junge Kommissar und Polizeibergführer Simon Perlinger glaubt nicht an einen Zufall. Als routinierter Kletterer und angstfreier Bergfex ist er Spezialist für Alpinunfälle. Und sein Instinkt sagt ihm: Hier ist nicht alles mit rechten Dingen zugegangen! Doch wer könnte ein Motiv gehabt haben, die wohl treuesten Stammgäste des Ortes zu ermorden?

Felix Leibrock ist Leiter des Evangelischen Bildungswerks in München, erfolgreicher Krimiautor und Sprecher des Formats »Nachgedacht« auf Antenne Bayern. Als Seelsorger der Bayerischen Bereitschaftspolizei ist ihm fast kein menschlicher Abgrund fremd. Grund genug für den bergbegeisterten Autor, seine Lieblingsgipfel in den Berchtesgadener Alpen zur Kulisse für Mord und Totschlag zu machen.