Søgeresultater: 4

Er det værd at finde sig selv, hvis man samtidig mister den, man elsker?

Det er blevet sommer i det lille skånske fiskerleje Kivik, og Sally er endelig blevet klar til at åbne sit pensionat for sommergæsterne. Hun må dog hurtigt sande, at det er sværere at drive et pensionat, end hun havde forestillet sig. 

Datteren Josefin kæmper for at blive selvforsynende på gården, men drømmen om et mere enkelt liv er svær at realisere, når pengene ikke rækker. Til sidste må hun og kæresten træffe en svær og skelsættende beslutning. 

I København sidder Vanja alene tilbage og savner sit barnebarn,  Josefin. Skal hun vove springet og vende tilbage til Kivik for at blive forsonet? Og kan Sally tilgive barndommens svigt?

ET MERE ENKELT LIV er andet bind i Anna Fredrikssons store svenske familiefortælling om mødre og døtre, om forsoning og tilgivelse og om at finde modet til at gå sine egne veje.

Fodspor er tredje bind i trilogien om Maja Niemann og hendes families liv under og efter Anden Verdenskrig. I efterkrigstiden lever Majas tyske kærlighed og Annas far, Hermann, et trivielt og udsigtsløst liv i DDR. Et kort tilbageblik fører os tilbage til Tysklands sviende nederlag i 1945 og Hermanns tilbagetrækning til fods med de fremadstormende russiske tropper i hælene. I 1961 får Hermann, ved sin fasters dødsleje, for første gang kendskab til, at han er far til et barn i Danmark. I det øjeblik ændres perspektivet og meningen med hans liv dramatisk. Tidspunktet falder uheldigvis sammen med, at DDR lukker sine grænser mod Vest. Bag muren i Vest lever kvinden, han forlod, og barnet, han aldrig har set, uvidende om hans eksistens. 
En genforening vil indebære en næsten umulig flugt og et uforudsigeligt liv, formet som de alle er, af historiske og traumatiske oplevelser under de 17 års adskillelse.

Da Karoline – som så mange andre tjenestepiger på den tid – udsættes for overgreb, voldsomme overgreb, og får et barn, hvor faderen er ”ukendt”, er det også mormor Karen, der siger til hende, at ”ondskaben har sat sit mærke på dig, men ondskaben skal ikke have lov at stå alene. Du må finde din måde at bekæmpe den på.” Karolines måde bliver at hjælpe andre kvinder, der er blevet ofre for den tids manglende muligheder for at beskytte sig selv og sine børn. Hun bliver kendt langt uden for sognets grænser, som klog kone og som en, hvortil kvinder i nød kan komme og blive hjulpet. Kvindekampen foregik ikke kun inde i byerne blandt borgerskabets kvinder, men også i den fattige almuebefolkning ude på Pilegårdsmark hos den kloge kone i kvindehuset. I romanen, der indeholder en del historiske markører, optræder både Thit Jensen,

Sårfeber er en selvstændig fortsættelse af Som boblerne i bækken, hvor vi tog afsked med personerne, da krigen i 1864 sluttede. Danmark måtte opgive hertugdømmerne, og den grænse, som blev trukket ved Kongeåen, blev et åbent sår for landet og befolkningen både nord for og syd for åen. Mennesker levede videre med sår på krop og sjæl. Nogle mistede deres livsgrundlag, andre kastede sig ud i tvivlsomme projekter med en feberagtig aktivitet. I Sårfeber følger vi personerne fra Som boblerne i bækken, og nye kommer til. Vi hører om artilleristen Lorentz, der vender hjem, men bukker under for de skader, krigen har påført ham. Tilbage står hans enke med to små drenge, som hun sætter alt ind på at få godt i vej. På Als bliver tilværelsen efter krigen tiltagende vanskelig for de dansksindede, og flere tvinges væk. Feltlægen Johs plages af psykiske eftervirkninger, som ødelægger hans relationer til de nærmeste. Andre veteraner finder en ny tilværelse ved at udvandre, mens nogle bliver draget af alkoholens smertelindrende effekt. 1800-tallet rinder ud, og en ny generation tager gradvist over. Personerne lever i en tid, hvor landet skal lære at opfatte sig selv som en småstat. Samtidig påvirkes landet af den industrielle omformning af landbrug og håndværk og den dermed voksende socialisme. Arbejderne får fagforeninger og magt. Kvindernes krav om indflydelse og uddannelse bliver stadig vanskeligere at overhøre. Litteraturen, teatret og kunsten suger denne nye virkelighed til sig, og pressen får en selvstændig stemme. Bogens personer fortæller os gennem deres livshistorier om en historisk periode, hvor livet blev ændret radikalt for næsten hele befolkningen. Ulla Fasting har en baggrund som sygeplejerske, underviser, forsker, landmand og medlem af Det Etiske Råd. Hun har arbejdet internationalt med uddannelse af sundhedspersonale i krigshærgede lande. I en periode var hun medlem af Regionsrådet i Region Midtjylland. Ulla blev født under krigen i Haderslev og flyttede som 9-årig til Frederiksberg, hvor hun boede hos sine bedsteforældre sammen med sin mor og lillesøster. Bedsteforældrenes hus var fyldt med fortællinger, som Ulla sugede til sig, og som vakte hendes interesse for fortællingens mange lag og muligheder. Fortællingen blev hendes måde at forstå verden på. ”Jeg har fortalt eventyr både til mine egne børn og til de syge børn, jeg tog hånd om som sygeplejerske. Da jeg sad i Det Etiske Råd, rejste jeg landet rundt og fortalte om etiske dilemmaer, og siden har jeg fortalt om mine oplevelser fra Kosova, Irak og Afghanistan.” Ulla Fastings debutroman Som boblerne i bækken udkom i 2020 og har rødder i hendes egen slægts fortælling ligesom Sårfeber, der er en selvstændig fortsættelse af debutromanen. www.saarfeber.dk