Søgeresultater: 4

Den økonomiske vækst i Jugoslavien aftager med udgangen af 1960erne. Samtidig øges den politiske undertrykkelse og censur. En ny forfatning i 1974 skal imødegå den økonomiske og politiske krise, men i stedet slipper det nationalistiske monster ud af flasken. Titos død i 1980 efterlader et Jugoslavien i chok. Hans ideal om Broderskab og Enhed kollapser og erstattes af en falsk nationalistisk sandhed om Dem og Os: Serbere mod kroater, muslimer mod ortodokse. Alle mod alle. Familien Tsirkul oplever på egen hånd de etniske og religiøse spændinger, og i 1990 starter nedsmeltningen med krigene i Slovenien og Kroatien. For familien Tsirkul er krigens brutalitet stadig noget, der finder sted i det fjerne, men snart når krigen til Bosnien, og tragedien rammer. Belejringen af Sarajevo fra april 1992 til februar 1996 presser familien til det yderste. Alle drømmene om frihed og demokrati, vækst og udvikling fortæres af de løgne, der er fortalt under kommunismen. Kan fredens genkomst i 1996 genskabe drømmene om et uovervindeligt Sarajevo? Om forfatteren Morten Kvistgaard (f. 1955) har arbejdet som økonom i Rusland og på Balkan i mere end 30 år. Fortællingerne i romanen er fiktion, mens det historiske bagtæppe er faktuelt. Hændelsesforløbet er inspireret af virkelige personer og deres oplevelser samt af historiske begivenheder, som de fandt sted i Jugoslavien i den periode, romanen dækker. Fortæret af løgne – Den jugoslaviske tragedie 1970 til 1996 er fjerde og sidste bind om familien Tsirkul og Balkans turbulente tid fra 1912 til 1996.

Ved indgangen til 1946 lever drømmene hos familien Tsirkul og det jugoslaviske folk, hvor freden er vundet efter nazisternes besættelse. Petr og Laura venter deres første barn, mens landet omstiller sig fra krig til fred og fra kongedømme til kommunisme. Petr kæmper med fortrængte dæmoner fra krigens tid. Igor vender tilbage til Sarajevo efter mange år i New York og skildrer det jugoslaviske samfundseksperiment i kunstcirklen Krug. Med Titos kommunisme følger omstillingen fra bondesamfund til moderne industrisamfund, men Jugoslaviens brud med Sovjetunionen i 1948 og Sovjetunionens overfald på Ungarn og Tjekkoslovakiet ryster familien Tsirkul. Den politisk aktive datter Amira tager del i den kritiske studenterbevægelse, men der opstår sprækker i det kommunistiske Utopia med politisk forfølgelse af dissidenter. Drømmene om vækst og politisk frihed lever stadig, men tvivlen om kommunismens lyksaligheder melder sig. Om forfatteren Morten Kvistgaard (f. 1955) har arbejdet som økonom i Rusland og på Balkan i mere end 30 år. Fortællingerne i romanen er fiktion, mens det historiske bagtæppe er faktuelt. Hændelsesforløbet er inspireret af virkelige personer og deres oplevelser samt af historiske begivenheder, som de fandt sted i Jugoslavien i den periode, romanen dækker. Da drømmene levede –Jugoslaviens vej mod socialisme 1946 til 1969 er tredje bind af tetralogien om familien Tsirkul og Balkans turbulente tid fra 1912 til 1996.

Nervepirrende spændingsroman og standalone af plotmesteren og bestsellerforfatteren Jeffrey Archer - forfatter til Clifton-krøniken.

Leningrad, Rusland, 1968. Alexander Karpenko er ikke noget helt almindeligt barn, og fra en meget tidlig alder står det klart, at han skal lede sine landsmænd. Men da hans far bliver snigmyrdet af KGB, må han sammen med sin mor flygte fra Rusland, hvis ikke de skal lide samme skæbne. Ved havnekajen bliver de konfronteret med et uafvendeligt valg: Skal de borde et containerskip med kurs mod Amerika eller Storbritannien? Alexander afgør det med et terningekast ...

På et øjeblik er Alexanders fremtid afgjort af tilfældigheder. I en episk fortælling om skæbne og held, der spænder over to kontinenter og tre årtier, følger vi hans triumfer og nederlag, mens han kæmper som immigrant for at erobre den nye verden. I takt med at historien udfolder sig, finder Alexander ud af, hvad hans skæbne er og indser, at han må konfrontere fortiden og hans arv i Rusland.

"Det er en klassisk pageturner fra Archers hånd med et uforglemmeligt sidste twist." - Daily Mail

Det er en roman om at leve i stedet for ikke at gøre det, og dem kunne vi godt bruge flere af. – The New Yorker Goliarda Sapienza sicilianske, forrældreløse Modesta bliver det 20. århundredes sidste heltinde. – Chris Krauss Modesta var for fri for Italien i 70'erne. Men i begyndelsen af det 21. århundrede er det en anden sag: Hun er fascinerende. – Le Monde Socialisten og feministen Goliarda Sapienza skrev sin roman Kunsten at glædes i 1960’erne og 70’erne, men en række italienske forlæggere vendte tommelfingeren ned. Den var for stor, for voldsom, for provokerende. Kunsten at glædes fik først sit gennembrud i 1990’erne, efter Goliardas død, da forlag i Frankrig og Tyskland fik blik for bogens litterære, historiske, vilde kvaliteter. I dag er den et klassisk hovedværk internationalt. Romanens hovedperson, den unge Modesta, er klog, opsætsig, vild, grænseløs, enerverende. Hun fødes i landproletariatet på det østlige Sicilien. Hendes mor og debile søster omkommer i en mordbrand, måske anstiftet af Modesta selv. Derfra begynder den meget målrettede Modestas sociale opstigen, som går via et skrækkeligt nonnekloster til en dekadent adelsfamilie, hvis overhoved Modesta ender med at blive. Modesta er stærkt videbegærlig og fast besluttet på at bruge sine privilegier til at dygtiggøre sig, stifte bekendtskab med verdenslitteraturen og leve livet. Hun er til både mænd og kvinder og samler en større klan omkring sig med nuværende og tidligere partnere og egne og sammenbragte børn, som hun opdrager i en progressiv og fordomsfri ånd. På Sicilien under fascismen.