Søgeresultater: 13

Anden del af Knud Sørensens erindringer tager fat, hvor første del, Et stykke af min tid, slap, nemlig i 1958.

Kun slutningen mangler skildrer Knud Sørensens tid på Mors, hans daglige liv som landmåler, debuten som digter, arbejdet i Dansk Forfatterforening og med forfatterforlaget Attika og forsøget på atter at finde en hverdag efter hustruen Anne Maries død i 2005.

Johannes Riis har holdt utallige taler. Taler til forfattere, til prisvindere og til offentligheden. De handler om litteratur, om forfattere, forfatterskaber og venskaber. De handler også om politik og kunst, om ytringsfrihed, demokrati og kulturarv. Fælles for dem alle er lune, kritisk sans og blik for kvalitet.

Hva' satan skal vi med stæren? er et udvalg af Johannes Riis' taler fra de seneste tretten år.

Michael Strunge (1958-86) nåede i sin korte levetid at udsende 11 digtsamlinger, der har placeret ham som en af firsergenerationens helt centrale digtere.

Kund Munck kommer i sin biografi hele vejen rundt om mennesket og myten Michael Strunge og tegner på basis af omfattende research et nuanceret portræt af digteren.

Når den blå hane galer er en roman om flugt fra familie og fortid - men også om venskab på tværs af forskelle og kontinenter.

Stella har forladt Europa og den 1. verden og har slået sig ned i Afrika, den 3. verden, for at leve et nyt liv som forfatter. Her forsøger hun at lægge både sin egen historie og den syge vestlige livsstil bag sig, men hendes søgen efter en anden livsform og andre værdier - den ´2. verden´ - viser sig lige så vanskelig som at flygte fra sin egen skygge. Undervejs møder hun et broget galleri af personer: indfødte tjenestefolk, en engelsk læge og en rig ung boheme, der alle har en historie at fortælle - fortællinger, der på trods af alle forskelle ikke er helt ulig Stellas egen historie.

Midt i dette menageri spankulerer en blå hane, om hvilken overleveringen fortæller, at når den en dag galer, indvarsler det en skæbnesvanger begivenhed ...

København 1850. Adam Oehlenschläger ligger på sit dødsleje. Han har ikke langt igen, men det er ham magtpåliggende, at han forinden når at få afleveret et manuskript. For mange år siden udgav han sine erindringer, men nu synes han, at de er alt for pæne og skånsomme – især over for dem, der har været hans fjender. Men hvem skal overbringe det til hans forlægger? En livlig og farverig historie.

En forfatter påbegynder en brevkorrespondance med en morder, indsat i et dansk fængsel. Hun ønsker at overbevise verden om at selv det mest afstumpede uhyre har retten til at blive betragtet som et menneske. Men hvad gemmer der sig bag det medmenneskelige projekt? 71 breve til M er en rejse igennem angsten, vreden, barndommen, det fortrængte og usagte.

Christina Hagen debuterede i 2008 med novellesamlingen Sexdronning.
I 2010 fik hun tildelt Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium.

Knud Sørensens ligefremme og uprætentiøse erindringer, der ikke byder på de store dramaer. Det handler om hverdagslivet, men det er ægte og renfærdigt fra ende til anden: om opvæksten i hjemmet i Hjørring, hvor der herskede præcision på alle områder, og intet var overladt til tilfældighederne. Om livet under krigen, om kærligheden til skolekammeraten Anne Marie, som han var sammen med, indtil hun døde i 2005. Om studietiden i København, og til han og Anne Marie slår sig ned på Mors.

I denne bog er det Johan Ludvig Heiberg, der sættes under lup. Han levede 1791-1860, og som undertitlen siger, er Stjernekiggeren en biografi: den benytter biografiske oplysninger og dokumenter, men der er tale om en utraditionel form for biografi, for bogens vigtigste materiale er Heibergs egen digtning. Heiberg hævdede selv, at når en digter samlede og udgav sine værker, så skrev han sin 'sande Biographie', og bogen tager således Heiberg på ordet. Denne orientering mod digterværkerne som indirekte, personlige (men ikke private) udsagn gør det muligt at fremdrage en anderledes biografi og en anden (tragisk) livshistorie end den velkendte og anerkendte. Den kaster således nyt og overraskende lys over det, Heiberg skrev. Hvor nutiden primært kender ham for enten Elverhøj og vaudevillerne eller – som i den nyeste forskning - for hans filosofiske forfatterskab, så fremdrager stjernekasteren hans erotiske skæbne og viser, hvor intimt dyrkelsen af den purunge og unge kvinde, Psyke, er forbundet med den digteriske udfoldelse. Og i den forbindelse sætter bogen lys på hidtil underbelyste værker og sider af forfatterskabet.
 Første kapitel opridser grundtrækkene i Heibergs livshistorie og formningen af hans erotiske væsen og giver således læseren et kort over det psykologiske landskab, som de følgende tre kapitler bevæger sig rundt i. Kapitlet tager afsæt i den gamle Heiberg, som man møder ham i den brevveksling, der udspandt sig i 1854 og 1855 mellem ham og Johanne Luise efter næsten 25 års samliv: hendes dybe usikkerhed på hans kærlighed og hans venlige, men også distante svar, som hensætter den usikre hustru i en ond cirkel af tvivl og fortvivlelse. Derpå bevæger kapitlet sig baglæns mod kærlighedskonfliktens forudsætninger i fortiden. På den ene side hans opvækst som skilsmissebarn hos en kærlighedskrævende moder, Thomasine Gyllembourg, og senere den unge Heibergs aldrig forløste kærlighed til Ida Brun, hans liv første Psyke. På den anden side Johanne Luises opvækst på samfundets bund og hendes tidlige karriere. Og den følger derpå de to historiers sammenfletning: hans betagelse af det purunge pigebarn, denne Psyke, som det langt om længe lykkedes ham at indfange og forme efter sine idealer.
 De tre følgende kapitler bevæger sig kronologisk fremad i forfatterskabet. Andet kapitel behandler det tidlige forfatterskabs romantiske, sværmeriske dyrkelse af den evigt undvigende Psyke – den mytiske nøgleskikkelse i de tidlige digterår – som gør kærlighedstabet til kilde for hans digtning, men som også bringer ham på selvmordets rand. Tredje kapitel følger Heibergs opgør med ungdomsdigtningens livsfarlige dyrkelse af smerten. Mødet med Hegel i 1824 får ham til at sætte sig selv og sine følelser under administration, og mødet med Johanne Luise indgiver ham en tro på muligheden af trods alt at blive forenet med den evigt undvigende Psyke. Hvad han da også gør. Men kapitlet følger også, hvordan han efter deres forening gradvis bliver mere og mere distant, optaget af at fortolke sine egne følelser, og til sidst – da Johanne Luise ikke længere er purung – må indse, at Psyke alligevel ikke lader sig indfange. Kapitel fire beskriver, hvordan denne erkendelse af at have taget fejl omsætter sig i en stadigt større afstand til ungdommens og manddommens kærlighedsdrømme – en distance, som er legemliggjort i hans intense beskæftigelse med astronomi og stjernekiggeri, og som får ham til at formulere

Sidste nat i Twisted River starter i 1954 i spisehuset i en savværks- og skovhuggerby i den nordlige del af staten New Hampshire, hvor den ængstelige 12-årige dreng Danny forveksler den lokale undersherifs kæreste med en bjørn - med katastrofale konsekvenser til følge.
Hans far, Dominic, enkemand og kok på stedet, kender til undersheriffens temperament og beslutter, at de nok gør bedst i omgående at forlade området. Danny og Dominic begiver sig derfor ud på en rejse, der fører dem til Boston, videre til det sydlige Vermont og til slut til Toronto. Deres tur strækker sig over de følgende fem årtier og byder på en lang række begivenheder og møder med mennesker.

Sidste nat i Twisted River bevæger sig både i tid og sted og bliver et billede af USA gennem halvtreds år - og ikke mindst er rørende portræt af en far og hans søn. Som altid er John Irvings velkendte univers fuld af elskelige eksistenser og skæve situationer, beskrevet med lige dele humor og dyb alvor.

"... en forbandet fed og ødsel læseoplevelse, der helt uden rysten på hånden kan anbefales til sommerferiens aflsappede stunder."
- Politiken

Sæt Asta fri er tredje og sidste bind af Hans Otto Jørgensens romaner med erindringsstof, der også tæller Hestenes øjne, 2008, og The Factory, 2009.

Lene arbejder som kassedame i Føtex, mens hun arbejder på sin debutroman, der i hvert fald ikke skal handle om hendes opvækst i Høje Taastrup med en egyptisk far med store planer og en dansk mor, der ikke altid kunne se de store muligheder i grillbaren Cocktail eller i at sælge paraplyer og grimme vindjakker.

Men det går ikke så godt med det store projekt, ideen og energien udebliver, og imens går livet med kassedifferencer i Føtex, med den ambitiøse kæreste Johan, der ikke kan se, hvorfor det skal være så svært, og ikke mindst med forholdet til forældrene og den store arabiske familie.

Pelle er en ung forfatter, der får til opgave at skrive Varvara Engs erindringer. Varvara er 79½ og skuespiller. Hun blev undfanget i viktualiekælderen på Adserbølle Gods og mødte sin tredje mand på et herretoilet. Hun optræder i et digt af Per Højholt.

Bogen skal udkomme, når Varvara Eng fylder 80, og Pelle har otte uger at skrive den i. Der er bare visse distraktioner. En af dem er hans kæreste, Johanne. Hun forstår ikke, han har sagt ja til opgaven. En anden er Varvaras elsker, diamanthandleren Knud. Han har af og til brug for en kurér. Og så er der en ung fotograf ved navn Knirke, der rejser verden rundt med en antropolog og tager billeder af danskere. Hun har smilehuller i lænden.