Søgeresultater: 17

En dramatisk beretning om fordærv på teenageværelset, mens forældre føler sig magtesløse på sidelinjen. Læseren følger de to unge ludomaner fra det første væddemål til tabet af uskyld og kontrol.

’’Første gang jeg tager tørklædet på’’ er en autofiktivt inspireret fortælling om at tage tørklædet på, både ufrivilligt og frivilligt, og opleve modstand mod begge handlinger.

Efter kampen mod den mørke er Emilie og Jonas genforenet, og deres bånd atter knyttet. Siden opgøret har de samlet beviser, som kan bringe vampyren Van der Maas i alvorlige problemer med Matelli-klanen. Men selvom de begge nyder deres forening, er de er ikke længere de to sorgløse unge, der forelskede sig. Emilie må sammen med sine søstre ruste hele vølvesamfundet, nu hvor det står klart, at den mørke blot er en lille brik i et større spil. Jonas og hans familie, der hele deres liv har hadet heksene, skal ligeledes omstille sig til at se dem som deres allierede imod en større fjende. Vampyren må slås for sin eksistens på grund af hans piges afsløring. Et gammelt had til Rådet bliver udfordret, da hemmeligheder om deres ophav, om Loven og om den strid, der hærger internt, bliver blotlagt bid for bid. Vampyrens pagt er tredje bind i Ulfhedin-sagaen, en mytologisk spændingsserie for voksne.

Himmelflugt er en socialrealistisk novellesamling om de socialt udsatte beboere i Uglehuset skrevet af Christina Nordstrøm & Kirsten Nordstrøm Hansen. En opgang i boligblokken bliver kaldt Uglehuset. Ingen ved hvorfor. Der er heller ikke nogen, der ved, hvorfor beboerne i netop Uglehuset, bliver kaldt taberne. Skyldes det bare løse rygter, eller er det virkelig huset, der påvirker dem, der har fået en lejlighed i den opgang? Fakta er, at en dreng sprang ud fra taget af huset. Selvmord? Eller troede drengen virkelig, han kunne flyve? Og hvorfor overfaldt Malou en klassekammerat? Hvorfor ønskede hun bare at smadre veninden? Mandag er ugens sværeste dag for Victor. Det er den dag, han skal høre på, hvad alle de andre i klassen har oplevet i weekenden. Selv oplever han ikke en skid, for ligesom i Eas familie har Victors familie ikke råd til noget. Så er der Tosse-Lars. Tosse-Lars er fysisk voksen, men så er det også sagt. Det er alt for let at mistænke Tosse-Lars for alt det, der går galt, men er han også efter små piger? Max skal på hjemmebesøg hos sin far. Max håber, at det vil blive en fed weekend, men han frygter, at den vil blive som alle de andre. Børn, unge og også voksne lever på kanten i Uglehuset.

En heksecirkel i Nordsjælland udvikler sig til et mareridtsagtigt møde mellem en ung kvinde og hendes kusines smarte vennegruppe.

Cecilie gør alt for at være som de andre. Hun passer sin skole, er en dygtig målvogter i håndboldhallen, og så er hun hemmeligt forelsket i Mikkel fra psykologi.
Men når de andre ikke kigger, vælger hun ikke at spise og at presse smerten ud med barberblade.
Cecilie er en del af et hemmeligt netværk på Instagram, hvor unge deler deres sværeste tanker. I Netværket har man hinandens ryg. Der er ingen, der sladrer.
En dag uploader Rikke et billede i Netværket. “Jeg dør på fredag,” skriver hun. Det er ikke første gang, at Rikke truer med selvmord, men Cecilie kan ikke slippe tanken om, at noget er anderledes den her gang.
JEG DØR PÅ FREDAG er en barsk og realistisk fortælling om at kæmpe alene mod verden. Det er en roman om ikke at turde se de mennesker, der vil hjælpe, og kampen mod et socialt netværk, der lover altid at ville beskytte én, men som også truer til tavshed.

Da den kendte YouTuber, Kamille-Mynte/Ceylon, pludselig stopper med at poste videoer, beslutter journalistpraktikanten, Uffe, sig for at finde ud af hvorfor. Han er sikker på at hun er forsvundet, men har svært ved at overbevise sine kollegaer og politiet. For det er vel okay at ¬holde en pause fra de sociale medier? Uffe er dog overbevist om at der er sket en forbrydelse og graver så dybt i sagen at han begynder at modtage trusler. Samtidig lægger Kamille-Mynte/Ceylon en ny video op hvor hun beder politiet og internettet om at stoppe efterforskningen. Hun har det godt og har blot brug for ro omkring sig. Men Uffe er stædig og finder et nyt spor som skaffer ham endnu en trussel på halsen.

OVERLEV af Ali Najei er en kriminel coming of age-fortælling fra den københavnske underverden. Ali vokser op i Nordvestkvarteret med masser af kærlighed. Hård kærlighed. Han stjæler de første 20.000 som 12-årig. Handler hash og begår røveri som 15-årig. Ali lever godt, når han lever uden for loven. Gennem 10 år suser han videre i de kriminelles dødsdrom. Han slår og stikker sig frem, og det er hans held, at han sidder i fængsel, da hans lillebror bliver skudt ned i en kiosk i Nordvest. I dag har Ali sagt farvel til det kriminelle fællesskab, som han endte med at bruge sin ungdom på. Han har afsonet syv år for brandstiftelse, røverier, våbenbesiddelse, salg af narko og grov vold. I sin selvbiografi fortæller han om alt det, der gik galt. Men det er også en fortælling, der spreder håb og viser, at der er mennesker på begge sider af en celledør, og at ét menneske kan plante det frø, der gør forskellen på et liv i kriminalitet og et liv uden. Ali Najeis historie er et sjældent kig ind i miljøer, der normalt er lukkede, men som i denne bog portrætteres både ærligt, kærligt og kritisk.

Da Peter Øvig gravede sig ned i en research om seksuelle overgreb mod børn på danske børnehjem, viste der sig et uhyggeligt billede: Overgrebene var omfattende, velorganiserede og stod ofte på over flere årtier.

Samtidig viste det sig, at både børn og ansatte på børnehjemmene havde forsøgt at råbe ledelse og myndigheder op, alt sammen forgæves.

Gennem otte års arbejde mødte Peter Øvig en række tidligere børnehjemsbørn, som fortalte om organiserede seksuelle overgreb, de havde oplevet på børnehjem rundt i landet, især i 1960’erne og -70’erne. Trods stor modvilje imod at bevæge sig ind i mørket med dem, tænkte han, at det var helt nødvendigt at lade deres stemmer og fortællinger blive hørt.  

De tidligere børnehjemsbørns åbenhed er et lyspunkt sammen med historien om den nu 88-årige psykolog Oskar Plougmand, der i 1970 blev ansat i Børneforsorgen som tilsynsførende med omkring hundrede danske skole- og børnehjem. Som den første nogensinde begyndte han at tale med børnene, når han tog på inspektionsbesøg. Dermed opdagede han nogle af de massive overgreb, eksempelvis de tragiske forhold på det i dag mest kendte af børnehjemmene, Godhavn.

Det var en af BZ’erne fra Peter Øvigs BZ-bog, Hans Horst, der præsenterede ham for Oskar i 2016 og forklarede, at han var en danmarkshistorisk helt, nemlig ”vor tids Peter Sabroe”. Sammen med de tidligere børnehjemsbørn og -ansatte fortæller Peter Øvig historien og giver rum for åbenhjertige og hjerteskærende samtaler, når børnehjemsbørnene mange år efter bryder tavsheden og ofte med store psykiske omkostninger fortæller om det mest skamfulde. 

Peter Øvig har valgt at fokusere på to langvarige og særligt grusomme begivenhedsforløb, som formentlig ikke er så enestående endda: Dels historien om det lutherskmissionske børnehjem Solgården i Tarm, hvor forstanderen i over femten år konsekvent misbrugte pigerne. Dels historien om Det Kongelige Opfostringshus i nordsjællandske Hellebæk, hvor skolens socialrådgiver og flere af lærerne i en tyveårig periode misbrugte drengene, blandt andet under bedøvelse. I begge tilfælde har et stort antal mennesker, dels lokalt, men også i Luthersk Missions landsledelse og i Københavns Kommune kendt til misbruget, idet både børn og ansatte anmeldte det. Men anmeldelserne blev alle afvist eller undertrykt.

"Dem der ikke tier" handler om betydningen af at få talt om det skamfulde og traumatiserende, der er overgået små børn i statens varetægt. 

Fortællingen om Alberte og det stankelben, hun føler, at hun har siddende på skulderen, er en rammende og troværdig beretning om vejen ud af anoreksi. Alberte er teenager og indlagt med anoreksi. Vi følger hende på afdelingen og inviteres ind i hendes tanker og dialoger med Stankelbenet; hendes værste fjende, hvis formål er at holde Alberte fast i spiseforstyrrelsen med konstante opråb, der skal sikre, at hun ikke tager et gram på før næste ugentlige vejning. Alberte finder dog undervejs støtte i særligt sin kontaktperson Mona. Deres forhold er ikke gnidningsfrit, og efterhånden opdager Alberte, at også Mona – såvel som alle andre – sommetider kæmper med følelsen af ikke at være god nok. Henriette Kinch, født i 1985, er bosat i Silkeborg. Hun udkom i 2009 med dokumentarromanen Tynd og perfekt og har efterfølgende udgivet flere noveller og artikler. Henriette Kinch har selv haft anoreksi. Romanen om Alberte og Stankelbenet er også relevant læsning for dem, der ønsker indblik i, hvordan det kan føles at have anoreksi i en præstationskultur. Bogen kan ligeledes læses af behandlere eller anvendes som undervisningsmateriale.

Heksens kal der første bind i Ulfhedin-sagaen, en mytologisk spændingsserie for voksne.

Anna er lige blevet student, har søgt ind på drømmestudiet og skal flytte sammen med kæresten, Asger. Alt er perfekt, indtil moderens affære kommer frem i lyset og vælter hele Annas verden. Mens familien smuldrer, kæmper Anna for at holde sammen på både sit liv og sine drømme. Men hvad gør man, når fortiden risikerer at ødelægge fremtiden? Kan hjertet stadig være helt, selvom det splintres i utallige stykker? Og hvor stor er prisen for at holde på den ultimative hemmelighed? HJERTEFLIG er fortællingen om, hvordan man står ved sig selv og sine valg, selvom de kan være forkerte, og hvordan man kommer videre i livet, når sorg, svigt og mistillid er blevet de styrende elementer. For hvad gør man, når det ikke går, som man har planlagt, og når den, man elsker, ikke længere er den, man elsker højest?