Søgeresultater: 1483

Efter et forlist kærlighedsforhold til en gift mand og tabet af karrierejobbet i Londons finansverden vender Nina hjem til sin barndoms danske forstad og indlogerer sig i mangel af bedre hos sin mor og stedfar. Da stedfarderen kort efter pludselig forsvinder sporløst, går moderen i sort, og Nina må tage styret. I den efterfølgende eftersøgning rasler det ene skelet efter det andet ud af skabet. Historien om eks-kæresten Kim og hans og Ninas årelange forsøg på at få et barn. Det komplicerede forhold til den højt besungne søster, Bente. Gensynet med gymnasieveninden Katrine, der lever som enlig mor i et rækkehuskvarter.

Spørgsmålet melder sig, om man skal - og kan - leve med eller uden mænd? Med hvem og hvordan? Og hvordan håndterer man drømmen om den evige kærlighed og en lykkelig kernefamilie, når man i virkeligheden er omgivet af mere halve end hele familier, flere halve end hele søskende, nuværende mænd, eksmænd, elskere?

Birgitte Bartholdys Med eller uden mænd udkom oprindeligt i 2003.

Danmark i 50-erne set gennem barneøjne. En roman om at forstå verden, selv om man ikke begriber den.

I 1976 skubbes en kvinde i døden, men hjemsøger sin mand gennem årene og leder ham på sporet af sin morder. Efter finanskrisen går en mand ned med flaget. Han forlader sin familie for at gå en lang tur og se, hvad der er at se, men synes ikke at kunne komme ud af kvarteret. To brødre bor sammen i et højhus efter verdens undergang, men splittes, da den ene møder en kvinde. Om forfatteren Christian Haun, født 1974, har senest udgivet Sig farvel til dig selv (Gyldendal, 2009). Bor uden for Aarhus med kone og tre børn.

Danske hverdagsmennesker befolker de korte noveller. Alle kommer ud for handlinger, der i stort eller småt bliver afgørende for deres fremtid. Og de kan ikke forhindre det.

"Vibeke Marx kan koge en hel sydstatsroman med tunge skæbner og nedgravede lig bag ved det gamle maskinhus ned til tre sider, og hun kan løfte en dansk adoptionshistorie til græsk tragedie på samme korte stræk. ET GODT BEN OG ANDRE NOVELLER er stimulerende eksempler fra en dreven litterær spiller i det dybe danske."
- Politiken

"Marx skærer den lidt betændte moderne realistiske novelle med dens uudholdeligt kække psykologi og miljøbeskrivelse og dialog ned til sokkeholderne, hvor der så bare står en glinsende sort tremmegrisling med krølle på halen og stirrer på en med røde øjne."
- Weekendavisen

"Hun evner som få at give stemmer til mennesker, som livet ikke er let for og gør det overbevisende og kraftfuldt, så medynk næsten er en hån."
- Holbæk Amts Venstreblad

Ludvig Bomann og hans kone Jane har kendt bedre dage, men på trods af fattigdom, er der både plads til hjerterum og varme hos de to gamle mennesker. Deres unge nevø, Hannibal, mister sin kone i barselssengen, og de to gamle tager beredvilligt imod den lille dreng, selvom de knap har råd til at betale for føden. Da de hører, at deres fætter i Sverige er død og har efterladt sig både formue og datter, beslutter de sig for at hjælpe skæbnen lidt på vej. Hannibal og hans lille dreng trænger til en god kvinde, og Dora, som ikke har andre slægtninge i verden end dem, fortjener en god mand. Men uforudsete vanskeligheder præsenterer sig med det samme. Den griske hr. Villesen kaster straks blikket på Doras formue, og også de unge viser sig at være mere stædige, end Ludvig og Jane havde forstillet sig. Men mon ikke liv og lykke sejrer alligevel? Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Sally går i 3.g og har forelsket sig hovedkuls i den lidt ældre Nevs, som hun har mødt til en fest i kollektivet, hvor hendes kammerat Lindy bor. Nevs er den diametrale modsætning til hendes eget kedelige familieliv i Nordsjælland. Han er mystisk, spændende, sælger stoffer og går passioneret op i politik og Vietnamkrigen. Men også Sallys mor, Joan, bliver optaget af alle de forandringer, der skyller ind over 1960’erne. Kvindebevægelsen og oprøret mod traditionelle kønsroller flytter ind i parcelhuset og snart ved Joan ikke om ægteskabet længere er det rigtige for hende.

"Fisk kan da ikke cykle" er en selvstændig opfølger til romanen "Paradis" om en række familier i en nordsjællandsk forstad i 1960’erne.

Winnie Haarløv (f. 1949) er en dansk forfatter, psykoterapeut og underviser. Hun er uddannet lærer og har arbejdet femten år i IT-branchen før hun som 41-årig påbegyndte arbejdet med sin første bog. Det blev til romanen "Kluddermor. En fortælling om tre piger". Siden har Haarløv skrevet flere bøger både skønlitterære og faglitterære. Winnie Haarløv (f. 1949) er en dansk forfatter, psykoterapeut og underviser. Hun er uddannet lærer og har arbejdet femten år i IT-branchen før hun som 41-årig påbegyndte arbejdet med sin første bog. Det blev til romanen "Kluddermor. En fortælling om tre piger". Siden har Haarløv skrevet flere bøger både skønlitterære og faglitterære.

Midt i det idylliske, sjællandske landskab ligger den gamle klædefabrik Gyldholm, hvis ejer, Carl True, en tilsyneladende halvgal opfinder, forsøger at redde fabrikken fra at gå fallit, godt hjulpet af sin datter, Elise. Elise, der ikke kan se nogen anden udvej, har skrevet til fabrikant Falle Marker, og bedt ham om at hjælpe dem. En så inderlig en bøn kan Marker ikke stå for, og han opgiver en lovende karriere for at overtage ledelsen af fabrikken. Men hans arbejde viser sig hurtigt at være fyldt med helt andre vanskeligheder, end han havde forestillet sig. Mystiske kræfter, der hverken viger tilbage for brand eller mordforsøg, forhindrer ham i at gøre sit arbejde og han begynder at frygte, at han er ved at blive vanvittig. Men nu må Elise og Marker stå sammen. For opklarer de ikke mysteriet omkring Gyldholm, vil de miste alt – selv hinanden.

En novellesamling sprængfyldt med gode og underholdende historier fra Kim Fupz Aakesons tidligere samlinger: Popmusik, Sidemanden, Dyrekredsen og antologien De ti bud. Historier, der viser, hvor fin en fortæller og menneskekender Aakeson er.

"Jeg kan ikke nok anbefale disse perler i moderne dansk kortprosa."
Marie Louise Kjølbye i Information

Foråret 2006 i Ryesgade, København: Den nogle og firsårige Albert Kaiser ligger for døden. Omkring hans dødsleje sidder hustruen Ebba, datteren, den 61-årige Agnete - og Ida på tredve, som har tilbragt det meste af sin barndom hos morforældrene, fordi moren ofte foretrak livet i Berlin hos sin tyske elsker. I en række tilbageblik får vi centrale glimt af de tre kvinders livshistorier, som de har formet sig med den stille og lidt tilbagetrukne Albert, tidligere skorstensfejer og modstandsmand.

Ebba har været gift med Albert i knap halvfjerds år, et godt ægteskab præget af hverdagens kendte rutiner, men også et samliv, der i det stille har været mærket af dramatiske hændelser under besættelsen, hvor hun var servitrice på Mokka, en af tyskernes foretrukne natklubber under krigen. Der forelskede hun sig i Thomas, en tysk officer - alt imens Albert i det skjulte arbejdede for modstandsbevægelsen.

Agnete, ægteparrets datter, har aldrig haft et nært forhold til sin far, men har gennem hele sit voksenliv levet en omflakkende tilværelse med rejser og ophold i udlandet, i Berlin især, hos elskeren, Idas far.

Ida er vej ud af sit forhold til kæresten, er i det hele taget tvivlende overfor, hvad hun vil med sit liv, som har været præget af et tæt samhørighedsforhold til morfaren - og så savner hun sin veninde, Jelne, der tidligere på året har forladt København og ikke siden har givet lyd fra sig.

Kaiser er selvstændig efterfølger til den prisbelønnede Jelne.

Solsorten fløjter sorgløst højt på himlen over Værløses villavejskvarterer i de tidlige 70ere. Inde i husene bag ligusterhækkene er stemningen mere trykket. Det er den i hvert fald hjemme hos Merle. Moren er hårdt plaget af en galopperende sygdom, og af og til slår farens tålmodighed ikke til, så er han pludselig forsvundet - enten ned i flasken eller af sted på valsen. Merles storesøster har sit at slås med, og Merle står helt alene med problemer, hun ikke er gammel nok til at løse i sine tidlige teenageår. Solsorten letter fra tagryggen, men Merle får aldrig lov at folde sine vinger ud; den første forelskelse omgærdes af skyld og skam, venner bliver til fjender og de voksne magter ikke at være voksne.

Romanen tegner et tidsbillede af den sorgmuntre optimisme, der prægede de tidlige 70ere og minder om, at selvom man har fået råd til både parcelhus og familiebil, er det ikke sikkert, man kan alt. Som en selvstændig forlængelse af Folkets skønhed møder vi nogle af de samme personer, vi kender fra tidligere. Blandt andre naboen fru Pryds og hendes datter Merete, som bliver Merles veninde. Men livet i de nye forstæder og forventningerne til børnene resulterer i helt andre udfordringer for bogens hovedpersoner.

Efter en ulykkelig kærlighedshistorie stikker Benjamin af fra sin dysfunktionelle familie og det liv, han kender. Han strejfer rundt i Europa og ender som redningsarbejder på Lampedusa, hvor bådflygtninge hver dag driver ind på stranden. Her møder han en forkommen afghansk flygtning, Vahid, som han beslutter sig for at tage med til Danmark.  Vahid forsøger ihærdigt at være en god flygtning, men hans blotte tilstede­værelse forrykker den i forvejen skrøbelige balance i Benjamins liv. EN GOD FLYGTNING er en historie om at være fremmed i sin familie og i verden.

Historien om familien Bertram og de fire familiemedlemmers liv i de sidste måneder af Anden Verdenskrig. Måneder, der skal vise sig skelsættende for dem hver især og familien som helhed.

Når krigen er forbi - en serie om en familie i opbrud Ebba Torstenson (f.1924) er en dansk forfatter, dramatiker, forlægger og journalist født i Mariager. Ebba Torstenston debuterede i 1950 med romanen "To mennesker", og udgav de efterfølgende fire årtier 30 bøger, der tæller alt fra romaner til noveller og digte, fra dramaer til essays og erindringer, foruden de artikler hun skrev sideløbende med sin forfatterpraksis. Kærligheden som et grundvilkår i tilværelsen er sammen med skildringer af kvindelige eksistensproblemer omdrejningspunktet i en stor del af forfatterskabet. Ebba Torstenson har modtaget blandt andet Statens Kunstfonds arbejdslegat og engangsydelse flere gange i løbet af sit forfatterskab, ligesom hun i 1964 modtog Frøken Suhrs Forfatterlegat.