Søgeresultater: 5

Efter 10 år som pilot i den canadiske hær vender Henrik Juncker tilbage til Danmark. Opholdet har gjort den ellers stille, unge dreng til en mand, og han glæder sig nu til at vende tilbage til sin onkel og tante på godset Guldhøj. Mest af alt glæder han sig dog til at se sin lille kusine Lillian, der i mellemtiden er vokset op til en smuk og selvstændig ung kvinde. Men glæden afbrydes brat, for der sker sære ting på Guldhøj. Hans onkel og tante ligger dødssyge på godset, og Henrik bortvises i første omgang af den sleske godsbestyrer Herman Kruse, der selv har fattet interesse for den smukke Lillian. Men Henrik er ikke sådan at vippe af pinden, og han allierer sig med sin gamle ven, Poul Strange, der nu er en berømt læge, for at opklare mysteriet på Guldhøj.

Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen "Humoresker – Fyensk Humør", der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som "Flintesønnerne", "Der brænder en ild" og "De røde heste" blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maës, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

"Borgslægtens historie" er en slægtsroman, der fortæller om tre generationer af en gammel islandsk familie. Bogen blev Gunnar Gunnarssons helt store gennembrud og blev solgt i over 70.000 eksemplarer på dansk og oversat til en lang række fremmedsprog. "Borgslægtens historie" giver et spændende indblik i Islands historie og viser, hvor meget landet mindede om resten af Danmark, og dog samtidig adskilte sig på så mange måder. Gunnar Gunnarsson (1889-1975) var en islandsk forfatter, digter og skuespilforfatter, der hovedsageligt skrev på dansk. Han er mest kendt for romanerne "Borgslægtens historie", "Kirken på bjerget" og "Svartfugl". Han var nomineret til Nobelprisen seks gange i løbet af sit liv, men han modtog den aldrig. Alligevel fremstår Gunnar Gunnarsson som en af Islands største forfattere nogensinde.

Efter ni år i Amerika vender Jakob Ørli hjem til den lille søstad, han voksede op i. I mange år har han været forbitret på familien Holst, der tvang ham til at rejse, men da han opdager, at familien er ruineret økonomisk, kan han ikke lade være med at ynke dem. Også for hans ungdomskærlighed, Hanne Junge fra Strandmøllen, er det gået dårligt. Hendes far er død, og det ærgerrige par, Mette og Ludvig Heje, truer nu med at overtage godset. De hævder, at Hannes far, før sin død, havde dræbt Mettes bror, Jens, og stjålet en stor sum penge fra dem. Jakob må nu hjælpe Mette med at afsløre den virkelige forbryder og opklare, hvad der egentlig skete den nat, Jens blev dræbt.

Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen "Humoresker – Fyensk Humør", der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som "Flintesønnerne", "Der brænder en ild" og "De røde heste" blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maës, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Helt alene på et sjællandsk næs ligger Næssekongens gård, Flintegården. Da hans eneste søn gifter sig med en bypige af ringe herkomst, skaber det røre på gården, og det er først, da den unge kvinde har præsteret at føde fem drenge – et par tvillinger et hold trillinger – at ægteskabet for alvor godkendes. De fem drenge vokser op, men til forældrenes store skuffelse ønsker ingen af dem at følge slægtens gang og blive bønder. Den danske forfatter Lars Nielsen (1892-1963) debuterede i 1938 med bogen "Bo", og siden da er det blevet til over 60 romaner. Langt de fleste af Lars Nielsens bøger foregår i landdistrikter og følger slægters gang, men de har også ofte en udpræget psykologisk vinkel, der gør hans bøger tidløse og relevante uanset hvilket miljø, de læses i.

Barndom er Tolstojs debutroman fra 1852, som i 1854 blev efterfulgt af Opvækst og i 1857 af Ungdom. De semibiografiske dannelsesromaner blev omgående en succes. Den store russiske forfatter Ivan Turgenjev var imponeret og spåede Tolstoj en stor litterær karriere. I Barndom er hovedpersonen Nikolai Irténjev, søn af en rig godsejer, blot 10 år gammel. Mennesker, steder og begivenheder er levende skildret fra barnets umiddelbare perspektiv, som beriges af den voksnes ironiske, tilbageskuende forståelse. I løbet af Nikolais opvækst hos sin bedstemor i Moskva hører vi bl.a. om hans uddannelse, hans begyndende kærlighedsliv, hans litterære ambitioner og hans moralske kampe, som alt sammen er med til at forme og modne ham. Allerede i disse første litterære forsøg demonstrerer Tolstoj sin evne til gennem en række bipersoner at beskrive sin hovedpersons indre liv, og der er i det hele taget mange af de samme teknikker og temaer, som genfindes i hans senere værker.