Søgeresultater: 20

"At være europæisk muslim" er det første og mest ambitiøse forsøg på en samlet fremstilling af, hvordan islam meningsfuldt kan indgå i den europæiske virkelighed. På baggrund af grundige studier i islams kilder søger Tariq Ramadan at besvare nogle af de fundamentale spørgsmål der vedrører europæiske muslimers sociale, politiske, religiøse og kulturelle integration. Det er forfatterens vurdering, at det er muligt på samme tid at leve som praktiserende muslim og være en aktiv samfundsborger.I bogen gennemgår Tariq Ramadan de vigtigste islamiske grundprincipper og de metoder, der traditionelt er udviklet med henblik på at "oversætte" og forstå de islamiske grundprincipper. På denne baggrund foreslår Tariq Ramadan, hvorledes europæiske muslimer bedst forholder sig til de særlige udfordringer, de stilles overfor, herunder dialogen, samarbejdet og sameksistensen med de ikke muslimske befolkninger, der udgør majoriteten overalt i de europæiske stater."At være europæisk muslim" er udgivet i samarbejde med Islamisk-Kristent Studiecenter.

Virksomhedens politisering er en af de væsentligste udfordringer for vores samfund. Virksomheder er ikke kun markedsaktører, men bliver i stigende grad og på nye måder deltagere i udformningen af regulering; ansvarlige for vores fælles fremtid og fanget i meningskampe om hvad det overhovedet vil sige at være virksomhed.

Der var ingen, som forstod hvorfor, men i efteråret 1708 besluttede Frederik IV, konge af Danmark-Norge, venderne og goterne, hertug af Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greve af Oldenburg og Delmenhorst, at han ville på en lystrejse til Italien.

En kold novemberdag rejser Frederik IV sydpå med halvdelen af sin regering på slæb. 96 mand begiver sig over Alperne: rådgivere, skrivere, sukkerbagere, livbarberer - og den 29. december ankommer han til Venezia og kaster sig ud i karnevalet, samtidig med at den Store Nordiske Krig går ind i en afgørende fase.

Ingen i Europa forstår hvorfor. Er kongen blevet gal? Overvejer han gå over til katolicismen? Eller har han skjulte politiske motiver?

Men sandheden er en anden. Frederik IV vil i al hemmelighed besøge sin ungdomskærlighed, Maria Maddalena Trenta fra Lucca. Der er kun ét problem: Da Frederik når til Toscana, finder han ud af, at Maria Maddalena er gået i kloster.

Det skrev anmelderne om "Lystrejsen":

"Det er mageløst beskrevet ... Fogtdal forstår at fremtrylle det ene atmosfærefyldte sceneri efter det andet, tilsyneladende ubesværet og - skønt med tidstypiske detaljer - af en ynde og lethed, så man lader sig rive med ... Det er en ublandet fornøjelse at læse bogen." Helle Hellmann, Politiken

"Det er smuk og gådefuld læsning .. historisk romankunst, når den er bedst." Leon Jaurnow, Kristeligt Dagblad

"Lystrejsen" er skrevet i et vidunderligt sprog, der på en gang bringer os tilbage i den fjerne fortid og taler til os med nutids ord." Hanne Reintoft, Bonniers bogklub/12 Bøger

"har man ikke læst noget af Peter Fogtdal før, kan man roligt starte her. Det samme kan man, hvis man kan lide historiske romaner om Danmark." - Litteratursiden.dk

Bogen indeholder tre bidrag. I det første – og største – diskuterer og vurderer Ralf Pittelkow en række teoretikere, som har anskuet litteraturen ud fra en sociologisk-samfundsmæssig synvinkel: Lenin, Lukács, Benjamin, Adorno, Goldmann, Sartre, Escarpit m.fl. I det andet bidrag præsenterer Carsten Thau Marx’ teori om forholdet mellem den menneskelige bevidsthed og menneskets samfundsmæssige væren, sådan som man opfattede teorien i den tyske kapitallogiske Marx-fortolkning, der spillede en stor rolle i den første del af 1970’erne. I det tredje bidrag argumenterer Peter Madsen for, at litteraturvidenskaben grundlæggende må betragtes som en samfundsmæsvidenskab, at litteraturvidenskab må være identisk med litteratursociologi. Bogen, der udkom som et nummer af tidsskriftet poetik, blev betragtet som en autoritativ præsentation af marxistisk litteraturteori i 1970’erne og kom til at spille en stor rolle som teoretisk referenceramme.

Er religion og religiøse positioner forvist til privatlivet? Med udgangspunkt i bl.a. Max Webers studier i den protestantiske etik og gennem introduktion af den franske filosof Marcel Gauchet viser Bovbjerg, at der i nyere managementteorier og gennem New Age er ved at blive skabt en ny arbejdsmoral.En påkaldelse af den enkeltes interesse for selvrealisering bliver grundlaget for, at man fra virksomhedernes side søger at disciplinere medarbejderne, så de oplever en kaldsrelation til arbejdet og indgår en pagt med virksomheden. Bovbjerg retter søgelyset mod NLP, som er en udbredt og populær managementteori i tiden. Og hun påviser, at der består nære relationer mellem New Age og moderne management, f.eks. gennem den såkaldte humanistiske psykologi. I bogen gives en række tankevækkende eksempler.

Community psykologi er her i Danmark et nyt område inden for psykologien. Et community er en social organisering, der har en vis grad af sammenhæng motiveret af politiske, økonomiske og religiøse mål og værdier. Dette kan tage form af nærmiljø og fællesskaber, der omfatter sproglige, sociale og materielle processer. Communitiet er, således set, den praksis, der organiserer en sammenhæng. Community psykologien har et helhedsperspektiv og giver dermed plads for en bred og integrativ teoretisk forståelsesramme. Den rummer mulighed for at forstå konkrete problemer i forskellige teoretiske rammer. Community psykologien kan som synsvinkel anlægges på mange emner og processer. I bogen er der samlet eksempler på dette, udvalgt så de dækker et bredt spektrum af teoretiske positioner, emner og arbejdsopgaver. Der er tale om meget forskellige kapitler – der netop viser community psykologiens mangfoldighed. Kapitlerne rummer forskellige teoretiske positioner og beskriver vidt forskellige emner. Der er dog det fælles, at de alle indskriver sig i en fælles overordnet definition af community psykologi.

Alle ser film og alle diskuterer film. Men hvordan analyserer man egentlig film?Ind i filmen præsenterer en række filmanalytiske tilgangsvinkler og inddrager film fra hele filmhistorien: fra den klassiske Hollywoodfilm i 30erne og 40erne til de seneste års nybrydende serier som Twin Peaks og Riget, fra 80ernes populære Spielbergfilm til auteurfilm af Greenaway, Tarkovskij og Lars von Trier.Ind i filmen indledes af en oversigtsartikel, hvor Eva Jørholt gennemgår hovedlinjerne i de sidste 25 års filmteori og filmanalyse.Ind i filmen er et must for enhver movie buff.

Mange børn bærer rundt på oplevelser af svigt, tab og traumer i lettere eller sværere grad. Eksempelvis udviser omkring halvdelen af alle de flygtningebørn, der kommer til landet, traumereaktioner. Men selv om lærere og pædagoger - og voksne i det hele taget - er opmærksomme på problemet, mangler de i mange tilfælde den fornødne viden til at tackle de problemer, traumerne kan medføre. Og ofte får afvigende adfærd gale diagnoser og forkerte etiketter, f.eks. DAMP.Formålet med "Gør mig glad igen" er at sætte fokus på og synliggøre begrebet traume - der ikke kun kan bringes i anvendelse over for flygtningebørn (og på institutioner og skoler), men også mere generelt i brudte og svage familier.Bogen er fyldt med nyttige eksempler, øvelser og pædagogiske redskaber til at forebygge og behandle sorg hos traumatiserede børn. Men den er samtidig en debatbog om børns vilkår i en konfliktfyldt voksenverden.

Tv-kultur kan som begreb bruges til at beskrive den betydning, der ligger i tv-udsendelserne, og den betydning, seerne faktisk får ud af udsendelserne. Men det kan også bruges, så det omfatter de fælles erfaringer og forestillinger, hvormed vi i en bred forstand 'tænker' vores omverden.Det sidste aspekt er medinddraget i denne antologi om kulturen, der udfolder sig omkring såvel som i tv-mediet.Bogen er opdelt i fem hovedafsnit: 'tv-kultur', 'tv-fakta','tv-fiktion', 'tv-underholdning' og 'tv-reklame'.

En kold februarnat går strømmen pludselig på Löwanderska Sygehus i Göteborg. Respiratoralarmen begynder at hyle, og læge Sverker Löwander styrter ind på intensivafdelingen. Men patienten i respiratoren er allerede død, og sygeplejersken, der overvågede ham, myrdet. Da Irene Huss møder op, hævder det eneste vidne at have set sygeplejersken Tekla gå rundt på gangene på mordnatten. Men Tekla hængte sig på sygehusets loft 50 år tidligere.

Nattevagt er andet, selvstændige bind i Helen Turstens kritikerroste krimiserie om den 40-årige kriminalinspektør Irene Huss.

"Plot og persontegning sidder som det skal i denne krimi."
- Katinka Bruhn, Weekendavisen

De stakkels drenge er en nyklassiker, når det gælder drengens situation i det moderne samfund. Gideon Zlotnik giver en grundig gennemgang af drengens grundlæggende biologi og den psykologiske sårbarhed, som den giver drengen. Bogen bugner med statistisk materiale, som er en guldgrubbe for enhver pædagog og lærer - og forældre i det hele taget. Gideon Zlonik sammenkæder i bogen det biologiske med det psykologiske, sociale og samfundsmæssige og giver et samlet bud på, hvorfor så mange drenge mistrives på den ene eller anden anden måde.