I Danmark er der tradition for at udgive Den sindrige ridder don Quixote de la Mancha i to bind, men værket består rettelig af tre bind, idet der mellem Cervante’s bind I og II kiler sig et bind I 1/2.
Under pseudonymet Avellaneda udgav en anden forfatter i 1614 en fortsættelse på bind I og udfordrede således Cervantes til en duel på ord. Cervantes tog udfordringen op og udgav året efter sit bind II.
Hvor Cervantes lader don Quizote drage om på landet og i bjergene, kommer Avellanedas don Quixote til den fornemme by Zaragoza og til hoffets by Madrid. Det giver anledning til mere udspekulerede iscenesættelser, hvor don Quixotes galskab rigtigt folder sig ud.
Cervantes bind I og II er i sig selv morsomme og tankevækkende, men sammen med Avellanedas Bind I 1/2 stiger morskaben til guddommelige højder.
OM BOGEN
Atter sadler den bedrøvelige ridder Don Quixote sin Rosinante, væbner Sancho, og drager ud på finurlige fantastiske eventyr i denne herlige parodi. Stilistisk er det en vellykket parodi, hvor alt det absurde og humoristiske får fuld skrue. - Bibliotekernes lektørudtalelse
Det er en finurlig, grotesk historie, de Avellaneda har udtænkt. Der er megen lune, galskab og snusfornuft i den. Om man så alligevel ender med at forarges en smule på Cervantes’ vegne over tyveriet af ideen, er en anden sag. Men det er fint, at danske læsere har fået en mulighed for at dykke ned i endnu en omgang gale, muntre riddereventyr, skrevet for at kurere læserne for at læse den slags. Det sidste lykkedes dog heldigvis ikke. - Politiken
