Søgeresultater: 113

Endnu en gang vender Birgit Sparre tilbage til naturen og livet omkring den romantiske svenske sø i historien om Lory Riddercrona, der lever sammen med sin bror under fattige kær, indtil de arver Herregård Lindö hjemme i Sverige. Tilbage i Sverige går der ikke lang tid før Lory bliver gift med den flotte Olof Riddercrona, og alt synes fred og fordragelighed. Lige indtil en dødelig sygdom rammer Lory, og den eneste, der rigtig forstår hende er Joachim Riddercrona, der selv lider i sit eget ægteskab.

"Det skete på Gårdene" er femte bind i serien om livet på herregårdene i serien "Gårdene omkring søen".

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

"Alle mine" er beretningen om en magtsyg kvinde, som i sine bestræbelser på at dominere sine børn ender med at støde dem fra sig.

Anna Ladegaard (1913-2000) er en dansk forfatter med et internationalt udsyn; Hun arbejdede med turisme i flere europæiske lande og blev senere ansat ved den danske ambassade i Stockholm. I 1953 flyttede hun til Rhodesia, men vendte tilbage til Danmark i 1960. Hendes internationale baggrund spiller en stor rolle for forfatterskabet, som består af både rejseartikler, noveller, kronikker og anmeldelser til dag- og ugeblade. Debutromanen Opbrud i oktober (1966) udspiller sig desuden i Rhodesia og er en psykologisk analyse af et ægteskabs opløsning. Ud over ægteskabsanalytisk indhold er Anna Ladegaards romaner kendetegnet ved en omhyggelig komposition og elementære spændingsmomenter. Synsvinklen er altid kvindens. Anna Ladegaard blev tildelt boghandlernes prestigefulde pris De Gyldne laurbær i 1973 for Egoisterne.

Den stolte bonde, Jeppe Poulsen, har alle sine dage set frem til at købe Digegården, den fæstegård, han er vokset op på. Men stavnsbåndet betyder, at en godsejer kan behandle sine bønder som trælle, og den gode godsejer Jørgen Steensen er flyttet fra herregården Ørnstrup og har overladt den i den arrogante oberst Reibers varetægt. Oberst Reiber har sat sig i hovedet, at han vil være greve, og til det formål skal han bruge jord. Sammen med sin søn, junker Frits, der har fået et godt øje til Jeppes søn Mogens‘ kæreste, soldaterpigen Else, beslutter han sig for at stjæle Digegården. Det er nu op til Jeppe, Mogens og Else at få sat en stopper for oberstens planer.

Arvesynden skildrer i glimt tre generationer af mænd og kvinder tilbage til besættelsesårene og frem til 2012 – kønsrollerne, fattigdom og misbrug, om at gå egne veje, træde ved siden af i søgen efter identitet og mening. Mænd og kvinder styret af behov og drifter i kampen for at leve, overleve … eller dø.

Det er nu 100 år siden, kaptajn Philip og Adeline Whiteoak ankom til Canada og byggede Jalna, og Whiteoak-familien samles for sidste gang. Men det, der burde være en festtid for klanen, overskygges af interne spændinger og utilfredshed, og tragedien lurer atter engang i kulissen. Adelines forestående ægteskab med sin halvfætter Philip overskygges af hendes sorg over Maitland, og Finchs ægteskab skæmmes af hans søn Dennis, der er sygeligt jaloux på sin nye stedmor. Som dagen for festlighederne nærmer sig, trækker uvejrsskyernes sig sammen. Vil familien Whiteoaks være i stand til at overvinde deres vanskeligheder en sidste gang?

Mazo de la Roche (1879-1961) er canadisk forfatter. Hun fik sin første historie offentliggjort i 1902 i Munsey’s Magazine, men begyndte ikke for alvor at skrive, før hendes far døde. Hendes kommercielle gennembrud kom med romanen Jalna fra 1927, der vandt hovedpræmien på 10.000 dollars i det amerikanske magasin Atlantic Monthly. Efterfølgende blev det til 16 romaner i den romantiske familiekrønike om Whiteoak-familen. Jalna-serien har solgt over 11 millioner eksemplarer verden over og er oversat til ni sprog.

I det smukke, fynske landskab ligger godset Digeskov omkranset af sine udstrakte jorde. Gården Torndal, der tidligere har hørt ind under godset, er blevet overtaget af brødrene Claus og Mikkel og deres fætter, den besynderlige opfinder, Frans – tre spøjse fyre, der sammen med deres energiske husbestyrerinde, Signe, forsøger ikke alene at klare arbejdet på gården, men også at hjælpe deres nabo, den unge Jørgen Iversen, der drømmer om en dag at eje den gård, han forpagter. Men den bedrageriske godsinspektør Werner har set sig lun på både Digeskov og godsejerens datter, Eva, og da Jørgen opdager det, bliver Werner en farlig fjende. Kan de tre fætre redde både Digeskov, Eva og Jørgen fra Werners kløer?

Gammel kærlighed ruster aldrig, siger man, og det er netop hvad Clara van Haag og hendes ungdomskærlighed Kaspar Egholm finder ud af. Men kærligheden har ikke gode betingelser her 20 år efter de første gang blev forelskede, da Kaspar både har fået kone og børn. Hans ældste datter er endda kommet i huset hos Clara, hvilket ikke gør det hele spor lettere. Vil de kunne holde følelserne i venskabelig ro eller vil forelskelsen blusse op og slå dem selv og deres nærmeste omkuld?

Ældre retstavning.

Svaneslægten er ramt af en grusom skæbne. En flyulykke har kostet fader og søn deres liv, og den gamle købmand Svane har måttet se til, mens hele hans livsværk langsomt glider ham af hænde. Da han dør, må hans barnebarn, den unge Martin Svane, forlade sin liv i England og rejse hjem til Danmark. Men kommer han i tide til at redde Svanegården, eller er det for sent? Martin må kæmpe hårdt for at klare de mange forhindringer, skæbnen kaster efter ham, men den største kamp bliver alligevel for Bente; kvinden, han elskede, men forlod.

Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen "Humoresker – Fyensk Humør", der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som "Flintesønnerne", "Der brænder en ild" og "De røde heste" blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maës, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

"Gamle dage på Jalna" tager os tilbage til Whiteoak-familien i 1906. Renny, den unge arving til Jalna, er netop fyldt 18 år. Hans 20-årige søster, Meg, er forlovet med naboens søn, Maurice Vaughan, men da hun opdager, at Maurice er blevet far til en uægte datter, bryder hun straks forlovelsen. Onkel Nick og onkel Ernest, nu i halvtredserne, har formøblet deres formue og er flyttet tilbage til Jalna til stor glæde for deres mor Adeline, der nu igen kan herse med sine sønner. Men skandalen rammer endnu engang Jalna, da en smuk sigøjnerkvinde forfører Renny, og en fjern slægtning fra Irland, Malahide Court, der straks indynder sig hos den gamle Adeline, sætter yderligere lus i skindpelsen...

Der synes at hvile en forbandelse over Flintegården, siden godsejer Kresten Flints bror omkom ved en gådefuld ulykke. Den gamle mand og hans datter, Else, lever isoleret fra omverdenen, og alle på egnen ved, at Else ikke er helt normal. En dag kommer en ung landmand, Jesper Poulsen, til den faldefærdige Flintegård. I vrede over, at den pige, han elskede, har giftet sig med en anden, har han besluttet sig for at fri til Else. Else siger ja, men livet med hende er ikke let, og det bliver kun værre, da hun bliver gravid. Else føder tvillinger, men dør selv i barselsengen, og i sorg tager Kresten sit liv. Jesper står nu alene med to små drenge; Viggo med det lyse sind, og Martin, der har arvet sin mors viltre temperament. Årene går. Der er fundet flint i jorden på Flintegården, og Jesper er nu en velhavende mand. Viggo og Martin er uadskillelige, men da den smukke Karen kommer imellem dem, opvækkes forbandelsen over Flintegården endnu engang.

”Flintesønnerne” hører blandt Morten Korchs mest elskede romaner, og filmatiseringen, med bl.a. Poul Reichardt, Ib Mossin og Ebbe Langberg i hovedrollerne, hører til dansk films guldalder.

Da den unge ingeniør Ole Holm, der er født i Amerika, vender tilbage til Danmark, er det med hævn i tankerne. Hans far måtte i sin ungdom flygte fra landet, da han blev anklaget for et mord, han ikke havde begået. Anklageren var hans plejebror, fabrikant Claus Jelling, der efterfølgende arvede Hammerværket og alt, hvad dertil hører. Men da Ole møder Claus Jelling og i særdeleshed efter at have mødt hans indtagende datter Eva, går det op for ham, at der er mere i historien, end hans far var klar over. Nu er det op til Ole og Eva at opklare, hvad der egentlig skete for så mange år siden, og at redde Hammerværket ud af hænderne på hr. Thomsen og hans lyssky ven, den tyske Worre.

Morten Korch (1876-1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen "Humoresker – Fyensk Humør", der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som "Flintesønnerne, Der brænder en ild" og "De røde heste" blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Der er nu gået 30 år siden de dramatiske hændelser på Stillebæksgården. Knud og Bodil giftede sig og flyttede ind på gården, og familien Væver modtog det, der svarede til hans arv i rede penge. Med pengene byggede Ole Væver en stor fabrik inde i København og ansatte derefter Knud som direktør. Det er gået godt for begge familier, og lykken vil, at Oles ældste søn, Henry, og Knuds yngste datter, Kærlille, er blevet forelskede i hinanden. Men Knuds søn, Ejler, er ondsindet og listig, og på det seneste er det lykkedes ham at sætte de to mænd op imod hinanden. Så sker tragedien. Knud findes død, og rygterne lyder, at det er Oles skyld. Striden mellem de to familier blusser voldsomt op igen, og Kærlille bryder sin forlovelse med Henry. Kan de to unge finde vejen til hinanden igen og redde Stillebækken fra den kommende slægtskrig?



"Kærlille" er fortsættelsen til historien om striden mellem to grene af den samme familie. Læs også det første bog i serien "Ved Stillebækken". "Kærlille" er fortsættelsen til historien om striden mellem to grene af den samme familie. Læs også det første bog i serien "Ved Stillebækken". Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.